De hviskede om en jordskredssejr: Det her chokerer Demokraterne

Selv hvis Joe Biden vinder valget, kan han blive en amputeret præsident. Dette valg kan skabe en identitetskrise i Det Demokratiske Parti.

Joe Biden har holdt langt mindre vælgermøder end Donald Trump. Mens præsidenten har talt for store forsamlinger på tusindvis af mennesker, har Joe Biden holdt sig til små forsamlinger og drive in-rallies. Kevin Lamarque/Ritzau Scanpix

For bare en uge siden var der en meningsmåling i Wisconsin, der gav Joe Biden en føring på 17 procentpoint. Jo jo, den måling var mere heftig end de andre. Men i gennemsnit førte han staten med otte-ni point foran Donald Trump.

Det lignede klare sejre i flere demokratiske nøglestater. Demokraterne turde ikke sige det højt. Men de hviskede om muligheden for en jordskredssejr. Uanset om Joe Biden bliver præsident, vil Demokraterne være forvirrede. Hvor gik det skævt?