De har kaldt ham pædofil og truet ham med mafiaen. Da de tog hans familie, satte truslen sig i ham

Den kinesiske kunstner Badiucao vil have forandring i sit hjemland. Men styret slår igen med trusler mod hans person og enhver, han omgiver sig med. Det er en del af en større plan, der skal kontrollere kinakritikere i hele verden.

»Xi Is Going On A Bear Hunt« (Xi skal på bjørnejagt, red.) er kunstneren Badiucaos mest kendte værk. Xi Jinping har fået Peter Plys forbudt i Kina, da mange sammenlignede præsidentens udseende med den plyssede bjørn. Badiucao bor i dag i selvvalgt eksil, men selv udenfor Kinas grænser har han svært ved at finde udstillingssteder til sin kunst. Badiucao

Det var, da politiet inviterede hans familie en tur på politistationen, at det gik op for ham.

Den unge kunstners arbejde havde bragt dem i fare, og han kunne ikke skjule sig mere. Han var blevet »et omvandrende Tjernobyl«. Enhver, der befandt sig i hans nærhed, blev udsat for strålefare.