De første juridiske slagsmål mod Boris Johnson udskydes

Fredag afgjorde dommere i både Skotland og Nordirland, at de ikke i første omgang ville nedlægge forbud mod den britiske premierministers suspendering af parlamentet. Grupperne bag søgsmålene ønskede hurtige beslutninger, men dommerne har altså valgt at udskyde beslutninger i to af de tre tilfælde.

Boris Johnson kan foreløbig ånde lettet op. En dommer i Skotland har i dag besluttet ikke i første omgang at forhindre hans planer om at suspendere parlamentet. Foto: Ben Stansall/AFP/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Flere steder i Storbritannien afviste dommere fredag foreløbig at nedlægge forbud mod den britiske premierministers planer om at suspendere det britiske parlament.

I Skotlands hovedstad, Edinburgh, sagde dommer lord Doherty, at han i stedet vil behandle sagen mere grundigt i næste uge.

»Jeg mener ikke, det er blevet demonstreret, at der er behov for en midlertidig suspendering, eller at en midlertidig afgørelse kan gives på dette tidspunkt,« sagde han ifølge The Guardian.

Han har i stedet sat en »substantiel høring« i kalenderen.

En gruppe på 75 personer, blandt andet politikere med forskelligt tilhørsforhold repræsenteret gennem advokaten Aidan O’Neill, havde indbragt sagen for retten i Edinburgh.

Her argumenterede O’Neill for, at det er ulovligt magtmisbrug, når Boris Johnson har besluttet sig for at suspendere det britiske parlament. Argumentet lyder blandt andet på, at premierministeren har trampet på mere end 400 års forfatningsret udelukkende for egen politisk vinding. Men det fik de altså ikke dommerens ord for her og nu.

Retten i Edingburgh er et af tre steder, hvor der gøres organiserede forsøg på at sætte en juridisk stopper for Johnsons plan.

En plan, hvor Johnson onsdag fik dronning Elizabeths blåstempling til at lukke parlamentet ned kort før Brexit. Hans officielle udmelding er, at tiden skal bruges på at udarbejde den nye regeringens lovkatalog.

Men eftersom en gruppe af parlamentarikere har arbejdet på at finde måder, hvorpå parlamentet kunne forhindre et såkaldt no deal-Brexit, opfattes Johnsons suspendering af kritikere som et forsøg på at give parlamentarikerne mundkurv på, og er blevet kaldt alt fra et kup til diktatorisk.

No deal er et udtryk for en situation, hvor der ikke er nogen skilsmisseaftale på plads, når Storbritannien efter planen forlader EU 31. oktober.

To andre forsøg

I nordirske Belfast blev et andet forsøg på at stoppe Johnsons plan i første omgang også afvist.

Advokater, der repræsenterer en gruppe af no deal-modstandere, havde i en retssal i Belfast forsøgt at overbevise dommeren om, at Johnsons suspendering af parlamentet skulle forbydes. Men også her besluttede dommeren at skyde beslutningen til næste uge.

Et helt tredje sted, i London, har forretningskvinde og aktivist Gina Miller indbragt et ønske om, at højesteret skal foretage en juridisk vurdering af Johnsons argument for suspenderingen. Hun støttes af John Mayor, tidligere konservativ premierminister i Storbritannien. Høringen vil finde sted næste uge.

Miller blev kendt i Storbritannien i 2016, da hun med succes udfordrede den konservative regering under Theresa May. Her sikrede Miller sig rettens ord for, at parlamentet skulle godkende implementeringen af Brexit.

De retslige opgør retter sig konkret mod Johnsons argument for at søge om en suspendering. De kan ikke rent juridisk udfordre selve dronning Elizabeths tilladelse til suspenderingen, fordi hun er hævet over loven.

Flere møder i Bruxelles

Det er to måneder til, at briterne efter planen skal forlade EU. Foreløbig er der ikke en ny aftale i sigte, som kan erstatte den, Johnsons forgænger, Theresa May, indgik med Bruxelles. En aftale, der blev stemt ned tre gange i parlamentet.

Boris Johnson er stærk modstander af især den del af Mays skilmisseaftale, som hedder backstoppet. Det er en forsikringsordning, som træder i kraft, hvis det ikke i en overgangsperiode lykkes parterne at indgå en handelsaftale.

Backstoppet vil i givet falde binde briterne til EU-regler for at sikre, at der ikke opstår en gammeldags grænse mellem Irland, der forbliver EU-land, og Nordirland, der skal forlade EU sammen med Storbritannien. Johnson har imidlertid endnu ikke fundet på et alternativ.

Samtidig har Johnson lovet briterne, at Storbritannien forlader EU 31. oktober, uanset om det er lykkedes at forhandle en ny aftale på plads eller ej. Det bekræftede han fredag.

»Vi har en måde at få det til at ske, vi er i den sidste fase af forhandlingerne med vores venner om en måde at få det til at ske på. Hvis vi ikke lykkes med den forhandling, så skal vi ud alligevel,« sagde han ifølge The Guardian.

Han vil derfor have forhandlingerne intensiveret og parterne til at mødes to gange om ugen.

En talsmand for EU-Kommissionen bekræftede fredag, at EUs dør til forhandlingslokalet står åben i Bruxelles døgnet rundt, hvis det kræves. Men hun understregede også, at man fra EUs side forventer, at Johnsons folk ikke møder tomhændede op.

»Vores udgangspunkt er, at vi er nødt til først at se forslag - konkrete forslag - fra den britiske regering, som er kompatible med skilsmisseaftalen, før vi kan fortsætte de her diskussioner,« lød det.