De er unge, vrede og utålmodige. Onsdag brændte de et konsulat ned

Irakiske demonstranter vil have korrupte, sekteriske politikere væltet af tronen og Iran ud af landets politiske sfære. Og de mener det alvorligt.

De er dødtrætte af arbejdsløshed. Trætte af sekteriske politikere og korruption. Og trætte af, at Iran har infiltreret det politiske liv i en grad, så de ikke længere kan se, hvem der styrer landet.

De er også trætte af at holde vreden inde, så nu har de valgt det modsatte: At lade den brænde.