»De, der ikke er med os, er imod os«

Efter Hamas magtovertagelse er Gaza vågnet op til fred og orden, der har afløst det farlige sikkerhedskaos. Men samtidig pibler angsten frem blandt æselkærrerne i Gazas graffiti-befængte gader: Vil Hamas indføre et islamisk kalifat? Vil de regere med terror eller skabe et moderat Gaza?

En af Gazas nye herskere. Et medlem af Hamas' Executive Forces står vagt foran præsident Abbas' bolig i Gazastriben.<br>Foto: Scanpix Fold sammen
Læs mere

En bunke af unge mænd i sorte T-shirts med hvidt ørne-logo og »Executive Force« skrevet hen over brystet sidder i bare tæer, henslængt i sofaer i Gazas hovedpulsåre: hovedkvarteret for national sikkerhed. På gulvet mellem dem ligger stabler af Kalashnikov-maskinpistoler, klar til udrykning. Drengene er i tyverne, har varierende grader af halvlangt, islamisk skæg og er klædt helt i sort. Deres unge, troskyldige, triumferende udstråling afslører ikke, at de for to uger siden var med til at udføre et af de grusomste blodbad i palæstinensisk historie.

På et par dage lykkedes det den islamiske gruppe Hamas at udradere det vestligt støttede sekulære Fatah-partis magtstrukturer i Gaza-striben og indsætte Hamas sikkerhedsstyrke »Executive Force« som Gazas nye herskere.

Skæggede unge mænd i sort, stramt tøj eller blå camouflage kontrollerer nu Gaza fra en kant. Siddende i små grupper på gadehjørner og hovedveje for hver hundrede meter, eller ræsende rundt i de firhjulstrækkere, som de har overtaget, efter Fatah-loyale styrker blev massakreret. Hamas gik under magtovertagelsen systematisk frem efter et wanted-skema på berygtede bærbare computere: Et identitetsnummer og en stjerne stod ud for hver Fatah-navn. En rød stjerne indebar, at Fatah-manden skulle henrettes, en blå betød knæskud bagfra, så knæskallen smadres. En sort stjerne førte til arrestation, og ingen stjerne, at Fatah-lederen fik bank og gik fri.

Men her foran hovedkvarteret for national sikkerhed i Gazas indre hersker nu en doven, afventende stemning kun afbrudt af toner fra en nærliggende moske. Muhammed, et Executive Force-medlem, spiser pitabrød i en plasticstol uden for bygningen og smiler, så hans tænder glimter i kontrast til hans sorte manke af skæg.

»Vores liv er meget bedre nu. Her er ikke længere kaos, men styr på sikkerheden.«

Og forklarer Muhammed tilbagelænet, den nye komfort og status er bedre end livet før magtovertagelsen, hvor Executive Force ikke havde noget fast tilholdssted, og Muhammed »opererede fra et telt nede sydpå«.

Angsten for i morgen
Den palæstinensiske præsident Mahmoud Abbas fra det rivaliserende Fatah-parti forbød i januar Executive Force-styrkerne, der i dag tæller over 6.000 mand.

Gazas nye magthavere er kommet op til overfladen og har nu fuld kontrol over striben, der før magtovertagelsen 15. juni var præget af kaos, kidnapninger og skud- episoder, som gjorde det livsfarligt at gå udenfor en dør. Mange beboere glæder sig over den nye sikkerhed og vælter ud i gaderne, markederne og på strandene. Selv om natten, hvor det før var bandlyst at gå ud.

Men samtidig har en ny angst sænket sig over Gaza. Angsten for i morgen, for fremtiden, for hvad Hamas vil stille op med den nye magt pibler frem i de hærgede og graffiti-befængte gader. Vil Hamas indføre sharia-love og forvandle striben til et islamisk kalifat? Eller vil de genskabe samarbejdet med Fatah og arbejde for en moderat stat? Og hvordan vil de finansiere Gaza-stribens knap 1,5 millioner indbyggere, når både Israel, Vesten og arabiske moderate lande fortsat vil isolere dem diplomatisk og økonomisk?

Som en ung kvinde Seham Esbita formulerer det, mens hendes hænder fægtende forsøger at demonstrere det uvisse i luften foran hende: »Fremtiden er ganske enkelt sort. Vi har ingen anelse om, hvad der venter os. Men meget tyder på, at Hamas vil regere med frygt.«

Eller som et Executive Force-medlem siger; »de, der ikke er med os, er imod os«.

Hamas har skabt orden
Med det blotte øje er Gaza vågnet op til en ny og bedre virkelighed, hvor fred og orden har afløst det dødsensfarlige sikkerhedskaos.

»For første gang i umindelige tider fik vi i aftes besøg af mine forældre. De har ganske enkelt ikke turdet bevæge sig uden for en dør efter mørkets frembrud,« fortæller Yasir, en forretningsmand i Gaza By.

En anden forretningsindehaver i Salahedin Street siger: »Jeg har længe overvejet at sælge min bil, for det var alligevel for usikkert at køre i den. Men nu tør jeg endda køre ned på en cafe og ryge en nagil (vandpibe, red.) i aftenens sene timer.«

I det nye Gaza overholder folk færdselsreglerne. Hamas har oprettet et frivilligt færdselspoliti, der i gule veste med Hamas-logo dirigerer trafikken. Det er nu forbudt at bære sorte ansigtsmasker, og Hamas har taget fat på at beslaglægge de tusindvis af våben, der er i hænderne på rivaliserende familier og grupper. Der er dog fortsat klaner, som Hamas ikke har kontrol over. Farligst for freden er den berygtede Dogmush-klan, som har forskanset sig i Gaza Bys Sabra-kvarter og fortsat holder BBC-journalisten Alan Johnston som gidsel.

»Men vi vil ikke tillade Dogmush at operere længere,« siger Executive Forces talsmand, Islam Shawan, der indtil for nylig havde to bodyguards, men nu går frit omkring. »I de næste dage vil vi tage yderligere skridt, som forbedrer sikkerheden,« siger han fra sit mahognibord i sit nye kontor i hovedkvarteret for national sikkerhed. Sporene efter magtkampen er tydelige overalt. Dørkarmen til hans kontor er stadig flænset, fra da styrkerne rev døren op.

»USA er skyld i borgerkrig mellem Hamas og Fatah«
Hamas drejebog er ganske enkelt at genskabe sikkerheden i Gaza og fordrive korrupte, forhadte Fatah-ledere, der var støttet af USA, siger talsmænd for Hamas.

»Vores kamp var ikke mod Fatah men mod Dayton-planen imod Hamas,« siger Islam Shawan. Planen, som den amerikanske sikkerhedskoordinator Keith Dayton i Gaza, lægger navn til, går ud på, at USA med millionvis af dollar, træning og våben til Fatah, skulle hjælpe Fatah-loyale styrker med at nedkæmpe Hamas. »Det er USA, som med støtten til Fatah, er skyld i borgerkrigen mellem Fatah og Hamas,« siger Islam Shawan. Hamas havde ikke tænkt sig at se passivt til og vente på, at millionvis af kugler og avancerede våben, som USA yderligere ville støtte Fatah med, ankom til Gaza.

»Fatah ville med USA i ryggen slå til mod os efter eksamenerne på skoler og universiteter. Derfor valgte vi at slå til mod dem, før eksamenerne var forbi,« siger Islam Shawan.

Fatahs tidligere stærke mand i Gaza, Mohammed Dahlan, er særskilt blevet støttet af USA med våben og millionvis af dollar. Dahlans hjem er efter magtskiftet som et monument over hadet mod Vestens indblanding i palæstinensiske affærer. Det før så prestigefyldte og elegante hvide hus ligner i dag en byggetomt, hvor alt er blevet røvet. Gardiner, møbler og potteplanter er forsvundet. Selv ledninger, elinstallationer og dørkarme er flået ud, gulvet er brækket op og raseret, så der i dagligstuen kun er gyldent sand tilbage. Graffiti på den hvide husmur lyder: »Dette er morderen Dahlans hus, som nu er renset.«

Hvad vil Hamas?
Men hvad vil Hamas med magten? Det er det spørgsmål, som alle gazensere stiller sig i Gaza Citys hede gader, et potpourri af æselkærrer, nye firhjulstrækkere og kvinder i niqab, en muslimsk sort klædedragt, der kun lader en kvindes øjne fri.

»Vores første skridt er at genskabe sikkerheden, så folk føler sig trygge. Vi vil kriminaliteten, narkotikahandlerne og gangsterne til livs,« siger Khalil Abu Leala, en magtfuld Hamas-leder i halvtredserne, der er kendt for at være en islamisk hardliner. »Det næste skridt er at genskabe en national samlingsregering med præsident Abbas og gendanne sikkerheden på nationalt niveau,« siger Hamas-lederen, der er klædt i en grå kjortel.

»Vi rækker hånden ud til Fatah,« siger Fawzi Barhoum, talsmand for Hamas, en mand i hvid skjorte og fuldskæg. Men Hamas har på ingen måde tænkt sig at sige undskyld for den blodige magtovertagelse eller rømme sikkerhedshovedkvartererne, som Fatah-præsident Abbas fordrer. Abbas har nu udnævnt en ny regering, uden Hamas. Regeringen har imidlertid kun kontrol over Vestbredden, hvor Fatah fortsat hersker via det palæstinensiske selvstyre.

Men mange frygter, at Hamas virkelige mål er at skabe et islamisk kalifat med sharia-love, der vil slå hårdt ned på frihedsrettigheder og genskabe Gaza med islamiske institutioner.

Iagttagere i Vesten og moderate arabiske lande ser med gru til og frygter, at Gaza vil blive et nyt udrugningssted for terrorister a la Afghanistan og Irak. Der har været vedholdende efterretninger om, at al-Qaeda allerede har et solidt fodfæste i Gaza. En indflydelse der vil kunne brede sig, hvis Gaza overtages af ekstremister.

Men Hamas-talsmanden Fawzi Barhoum siger hertil: »Vi er imod at dræbe generelt, som al Qaeda gør. Vores eneste fjende er den israelske besættelse. Vi vil ikke bringe vores modstand uden for Palæstinas grænser og er tolerante over for jøder og kristne.«

Fawzi Barhoum siger dog omvendt, at han er glad for opbakningen fra al-Qaeda. Osama bin Ladens højrehånd, Ayman al-Zawahiri, udtrykte i onsdags sin støtte til Hamas og advarede mod forsøg på at fravriste Hamas kontrollen over Gaza.

Der er ingen tvivl om, at der internt i Hamas er strid om, hvilken vej gruppen bør gå. Den moderate fløj, som blandt andet tæller tidligere premierminister Ismail Haniyeh, var efter sigende chokerede over magtovertagelsen, som mere ekstremistiske dele af Hamas stod bag. Haniyeh-grenen arbejder for et relativt moderat Gaza.

Men i et interview med Der Spiegel udtalte en anden Hamas-leder, Mahmoud az-Zahar, at endemålet er oprettelsen af en islamisk stat eller et islamisk samfund, som dog vil respektere kristne og anderledestænkende. Endelig er dele af Hamas fortalere for et endnu mere stringent islamisk styre; et kalifat.

Hertil siger den konservative Hamas-leder Khalil Abu Leala: »Det vi ønsker i Gaza er at indføre sikkerhed, så Det Palæstinensiske Selvstyres nuværende lov gælder og respekteres. Vi har allerede en lov, der for 50 procents vedkommende er overensstemmende med muslimsk lov. Hvorfor skulle vi indføre en ny lov?«

Adspurgt hvilket land, der for ham er det ideelle land, er Khalil Abu Lealas sympatier imidlertid tydelige: »For mig at se,« siger han, »er Saudi-Arabien det tætteste, man kommer på en ideel islamisk stat.«