De britiske konservative vil svække Menneskerettighedsdomstolen

Den Europæiske Menneske-rettighedsdomstols afgørelser bør kun være vejledende, mener de britiske konservative med premierminister David Cameron i spidsen – og de er parate til på et tidspunkt at forlade det internationale retssamarbejde, hvis andre lande modsætter sig ændringen.

Den britiske premierminister, David Cameron, vil have Storbritannien fritaget fra en række internationale regler. Foto: Leon Neal Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

LONDON: Britiske konservative har indledt et frontalangreb på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Truslen om helt at trække Storbritannien ud af det internationale juridiske samarbejde vil blive en hjørnesten i den britiske valgkamp frem mod parlamentsvalget i maj næste år.

Den politiske offensiv blev gennemført i to etaper i den forløbne uge. Først sagde premierminister David Cameron i sin tale på den konservative partikongres, at han i en kommende regering ønsker at fjerne den af Labour udformede Lov om Menneskerettigheder, der »indkapsler« den europæiske menneskerettighedskonvention, og erstatte den med en ny lov.

Derefter kom justitsminister Chris Gayling på banen og fastslog, at den nye lov vil indoperere størstedelen af det juridiske værdigrundlag fra den europæiske konvention, men at der også vil være markante ændringer. Blandt andet vil man ikke kunne rejse sager ved en britisk domstol om påståede overgreb begået af britiske soldater i tjeneste uden for Storbritannien. Men først og fremmest vil loven definere, at britiske dommere – og ikke mindst politikere – har uantastet suverænitet til at lovgive og tolke menneskeretsbestemmelser.

»Vi har i realiteten udstedt en blankocheck, hvor domstolen kan række ud, hvor den ønsker at række,« sagde justitsministeren og erklærede, at en ny lov vil gøre Strasbourg-domstolen til et »rådgivende organ«.

»Vi vil indføre en bestemmelse, der vil sige, at Strasbourgs afgørelser ikke vil have retsvirkning i Storbritannien uden parlamentets samtykke.«

Justitsministeren fastslog, at en kommende konservativ regering vil forhandle ændringen med den europæiske menneskeretsdomstol, og hvis det ikke kan lade sig gøre, er partiet parat til helt at forlade konventionen, der ses som et afgørende fundament for Europarådets 47 medlemslande.

Anklages for at være blødsødne

Flere politiske analytikere i Storbritannien ser forslaget som en cementering af Camerons store skridt over mod højrefløjen i sit parti. De ser det også som en reaktion på det højrenationale UKIP-partis voldsomme fremgang i meningsmålingerne og under det seneste valg til Europa-Parlamentet. I det store perspektiv er det endnu et tegn på den skepsis over for Europa, der vinder mere og mere magt blandt de britiske konservative.

I valgkampen kan de konservative bruge beslutningen til at anklage kandidater fra Labour og Liberaldemokraterne for at være blødsødne over for ekstremister og kriminelle.

En del eksempler er allerede blevet fremhævet, hvor menneskerettighedsdomstolen har gjort det umuligt at udvise og udlevere formodede terrorister til retssager i andre lande, mens fanger imod britiske politikeres vilje er blevet tilkendt stemmeret.

Roser opgøret med »vanviddet«

Argumenter i den retning rammer en klar strømning i det britiske samfund, og de konservative kan forvente positiv pressedækning op til valgkampen. Flere af de britiske tabloidaviser har hentet de helt store typer frem for at rose opgøret med det europæiske »vanvid«.

The Times konkluderede på lederplads, at det var på tide at tage fat om en domstol, der blander sig for meget og går imod den politiske vilje i Storbritannien. Det konservative hoforgan The Daily Telegraph rapporterede om beslutningen som en stor nyhed, men avisens ledende politiske kommentator, Peter Oborne, advarer om, at beslutningen har mange, alvorlige faldgruber.

»Menneskerettighedskonventionen er et britisk formuleret dokument skrevet lige efter Anden Verdenskrig, da fascismen var blevet bekæmpet, men mens kommunismen udslettede frihed i store dele af Europa og i verden. Det er et dokument, der beskriver britiske frihedsværdier og retfærdighed. Det er essensen af, hvad vi står for,« argumenterer Oborne, der har skrevet en bog om emnet sammen med et konservativt parlamentsmedlem.

En konservativ opfindelse

Der er også skepsis i den konservative partigruppe, hvor Dominic Grieve, der er en af de største juridiske kapaciteter, har kaldt forslaget »barnligt« og en opskrift på juridisk »anarki«.

Andre steder møder forslaget stor kritik. Flere peger på, at Menneskerettighedsdomstolen godt kunne bruge reformer og tager nogle kritisable beslutninger, men at det i langt højere grad er et værdifuldt redskab over for overgreb mod befolkningernes rettigheder i lande som Rusland, Tyrkiet, Ukraine og Hviderusland.

Nogle henviser til, at det var den konservative britiske politiker og Nürnberg-dommer David Maxwell Fyfe, der ledede arbejdet med at udforme Menneskerettighedskonventionen med ihærdig støtte fra Winston Churchill. Efterkrigstidens Labour-regering var derimod skeptisk.