De brækkede deres ben og spraymalede kors på deres hoveder. Derefter drak de øl

Volden ved EUs ydre grænser er blevet mere voldsom, mere ydmygende og mere systematisk, lyder det fra migranter. »Vi var rædselsslagne,« fortæller Ahmad Tabish, som forklarer, at han fik brækket flere knogler af det kroatiske grænsepoliti.

33 flygtninge og migranter forklarer, at de blev banket og fik malet kors på hovedet af det kroatiske politi, før de blev presset tilbage over grænsen til Bosnien. Fold sammen
Læs mere
Foto: Billeder stillet til rådighed af Dansk Flygtningehjælp, Bosnien.

Han havde krydset syv grænser på syv måneder og var tættere på sit mål end nogensinde. Snart ville de benhårde måneder som ubuden gæst på verdens landeveje endelig give afkast.

Troede han.

For ved den næstsidste grænse mødte han en gruppe sortklædte mænd med masker, som gennemtæskede ham så brutalt, at Ahmad Tabish nu ligger lænket til sengen med et brækket ben, en brækket næse, adskillige sting i hovedbunden og et øje, der dårligt kan åbnes.

De sortklædte mænd var fra kroatisk grænsepoliti, og ifølge Ahmad Tabish havde de »deres livs juleaften«.

Da den 36-årige pakistanske migrant sammen med en gruppe på 11 andre en aften i sidste uge krydsede grænsen mellem Bosnien og Kroatien med kurs mod Italien var de forberedt på forhindringer.

Migrantruten fra Pakistan over Iran til Tyrkiet, Grækenland, Serbien, Makedonien og Bosnien, hvor han nu befinder sig, havde budt på masser af skældsord, smæk og tilbageslag. Ingen lande ønsker ulovlige pakistanske migranter, og alle gør alt, hvad de kan, for at beskytte grænserne.

Men den seneste oplevelse var aldeles uden for nummer, fortæller familiefaderen til Berlingske:

Så snart det kroatiske grænsepoliti så migranterne, begyndte de at affyre skud, som susede om ørerne på dem. Og da politiet havde beordret dem ned på jorden, begyndte »torturen«, som Ahmet Tabish beskriver det.

33 flygtninge og migranter blev af kroatisk politi banket og fik malet kors i hovedet, før de blev skubbet tilbage over grænsen til Bosnien. Fold sammen
Læs mere
Foto: Billedet er stillet til rådighed af Dansk Flygtningehjælp, Bosnien.

»De skiftedes til at banke os med deres rifler, med stave og ved at snitte i vores hænder. Alle de sortklædte skulle have deres tur, og mens én var i gang, filmede en anden det hele på kamera,« fortæller han.

»I en hel time bankede de os på skift, mens de storgrinede. De havde en fest – måske havde de drukket. Jeg aner det ikke, men det, der skete, var i hvert fald ikke almindelig politiopførsel. Vi var rædselsslagne. Og da de endelig var færdige med at tæske os, smurte de ketchup og mayonnaise ind i vores sår, kørte os tilbage til grænsen og bad os humpe og kravle tilbage gennem skoven.«

Berlingske har set billeder, der dokumenterer brækkede lemmer, blødende hoveder og mayonnaisefyldte sår, og har talt med andre migranter, der beretter om lignende oplevelser.

Systematisk vold

Fænomenet, hvor flygtninge og migranter bliver sendt ulovligt tilbage over grænsen, hedder push-backs og er overraskende almindeligt langs EUs ydre grænser, selv om det er et klart brud på flygtningekonventionen.

De seneste måneder er der dog sket en forråelse med hensyn til volden og til behandlingen af de uønskede migranter, fortæller Nicola Bay, der er Dansk Flygtningehjælps landechef i Bosnien.

»Fra hvad vi hører fra migranterne, er det blevet voldsommere, mere nedværdigende og virker mere systematisk,« siger Nicola Bay.

Dansk Flygtningehjælp har monitoreret EUs ydre grænse mellem Bosnien og Kroatien siden maj sidste år, og alene i april har organisationen registreret 1.641 tilfælde af migranter, som blev presset tilbage til Kroatien. Af disse havde 891 været udsat for vold, mens 1.253 havde fået stjålet eller brændt ejendele.

I begyndelsen af maj blev en gruppe på 33 migranter angiveligt bestjålet, banket og fik af det kroatiske politi spraymalet orange kors på hovedet – ifølge grænsevagterne som »en kur mod coronavirus«.

33 flygtninge og migranter blev af kroatisk politi banket og fik malet kors i hovedet, før de blev presset tilbage over grænsen til Bosnien. Fold sammen
Læs mere
Foto: Billedet er stillet til rådighed af Dansk Flygtningehjælp, Bosnien..

Vidneforklaringer fra migranterne beskriver, at grænsebetjentene standsede på vejen for at købe øl, som de drak, imens og efter at de mishandlede dem. De tog migranternes penge og telefoner, bad dem klæde sig af og slog dem på den nøgne hud med pinde, før de skubbede dem tilbage i floden og bad dem gå tilbage over grænsen.

»Vi ved ikke, hvorfor de gør det, men det at spraymale nogen i hovedet med bilmaling er en ekstremt nedværdigende behandling, som overgår alle grænser for det acceptable,« siger Nicola Bay.

Det kroatiske indenrigsministerium har afvist anklagerne som »komplet absurde«, og landet har beskyldt den engelske avis The Guardian, der ligeledes har beskrevet hændelsen, for at orkestrere en smædekampagne mod Kroatien.

Efterfølgende har en gruppe EU-parlamentarikere i Bruxelles anmodet om en uafhængig undersøgelse. Trods medierapporter og pres fra både NGOer og FN for at efterforske det angivelige magtmisbrug og mulig voldsudøvelse fra kroatisk politi har EU ifølge The Guardian endnu intet foretaget sig.

Ingen plan B

Et par timer før Ahmad Tabishs gruppe nåede over grænsen, havde det kroatiske politi pågrebet fire andre pakistanere, som ifølge Dansk Flygtningehjælp blev bundet til træer og elektriske master, mens betjentene fyrede skud forbi deres hoveder. Ingen blev ramt.

Til gengæld blev nogle – som 30-årige Shabaz Ali – så gennemtæskede, at de ikke selv kunne finde tilbage til Bosnien, men måtte afhentes i en nærliggende skov af personale fra det tætteste flygtningecenter. Hans ben er brækkede. Det samme er den ene arm, og ifølge læger skal han være sengeliggende i mindst seks måneder.

Flere af migranterne blev skåret i håndfladerne med en kniv. Fold sammen
Læs mere
Foto: Billedet er stillet til rådighed af Dansk Flygtningehjælp, Bosnien.

Familiefaderen Ahmad Tabish forklarer, at han ikke havde tænkt sig at migrere for evigt til Europa. Hans plan var at rejse ud i nogle år, så han kunne sende penge hjem og forsørge sin kone og to børn i Pakistan:

»Der er ingen job, ingen penge, ingenting der, hvor jeg kommer fra. Min ven i Italien sagde, at han kunne skaffe arbejde. Italienere er gode mennesker. Derfor rejste jeg.«

Så hvad nu? Gælder planen stadig?

Ahmad Tabish bliver tavs i telefonen. Hans sting er endnu ikke blevet fjernet, og lægen har pålagt ham at hvile sig. Men at give op, lader han forstå, er ikke en mulighed.

»Dét, vi oplevede, var det værst tænkelige, man kan udsætte os for. Det var ikke en forsigtig advarsel eller lidt vold. Det var så umenneskeligt, at jeg ikke tror, at det kan blive værre herfra,« siger Ahmet Tabish.

»Jeg ved godt, at de ikke vil have os, men sådan kan man ikke behandle mennesker. Nu håber jeg bare, at europæerne vil se, hvad der faktisk sker på grænsen, og sætte en stopper for volden.«

Selv vil han bruge tiden på at udtænke en ny plan. Han skal nok komme til Italien før eller siden, mener Ahmad Tabish.

Men først skal han sove.