De 28 sorte soldater og den hængte italiener

Det var den største krigsretssag under Ander Verdenskrig – og anklageren var den samme mand, som senere blev verdensberømt som anklager under Watergate. Men det var også en skueproces. 28 sorte soldater er endelig blevet renset for at have hængt en italiensk krigsfange.

I 1944 blev Samuel Snow og 27 af hans sorte soldaterkolleger i den amerikanske hær dømt for mordet på den italienske krigsfange Guglielmo Olivotto. 63 år efter er han og kollegerne blevet frikendt og renset for alle anklager. Fold sammen
Læs mere
Foto: St. Petersburg Times

SANTA FE: Det var i virkeligheden ikke så svært.

En italiensk krigsfange blev fundet hængt på en amerikansk militærbase. 14. august 1944. Han hang fra et træ på forhindringsbanen.

Hvem havde gjort det?

Det var i virkeligheden ikke så svært. På basen var der et kompagni af sorte soldater, og som en hvid officer senere forklarede en anden officer:

»Vi ved jo, at de ikke kan tåle, at andre har det godt, så … «

PRÆSIDENT ROOSEVELT havde besluttet, at USA under Anden Verdenskrig skulle vise andre nationer hvor humant man kunne behandle krigsfanger. Modpartens modbydeligheder gjorde det kun dobbelt så nødvendigt.

Så de 200 italienere, som 21. maj 1944 ankom til Fort Lawton i Seattle, var en verden fra Kwai og Bergen-Belsen.

De fik tre fulde måltider om dagen, de var under kommando af en italiensk officer og de fik lov til at sysle med forefaldende arbejde på basen. I fritiden kunne de gå i byen, og ikke så få af italienerne fik sig amerikanske kærester.

Det var et godt liv, og mange amerikanske soldater – som skulle udsendes til krigshelvedet i Stillehavet – så skævt til italiernes driverliv, skriver journalisten Jack Hamann i sin bog »On American Soil.«

I bakspejlet var det derfor ikke den store overraskelse, at det 14. august 1944 kom til sammenstød, amerikanerne mod italienere, og med 31 sårede til følge. Og én død:

En militipolitimand fandt den følgende morgen liget af menig Guglielmo Olivotto. »Død af strangulation,« som der stod i obduktionsrapporten. Hængt i »et kabel fastgjort til et træ.«

EFTERFORSKNINGEN FØRTE til den største amerikanske krigsretssag under verdenskrigen. 43 soldater blev tiltalt, de fleste af dem sorte, og 26. oktober 1944 – efter en frasortering af nogle af de tiltalte – endte sagen med 28 fængselsdomme.

Alle de 28 dømte var sorte, og ikke blot kom de i fængsel, dømt for manddrab, men de blev også sparket ud af hæren, uden pension og i unåde, og de måtte leve resten af deres liv med forbryderstemplet på ryggen og i deres papirer.

Samuel Snow var én af dem – og han levede et langt liv med sin hemmelighed. Han fortalte ikke sine børn om den, han fortalte ikke sin kone om den, og hans yngste søn, Roy, har fortalt til avisen St. Petersburg Times, at der var noget ved hans far, som han aldrig kunne regne ud:

»Jeg har aldrig mødt en mand, som arbejdede hårdere end ham. Han tog af sted, når det var mørkt, og han kom aldrig hjem før end det var mørkt igen, og han indskærpede os altid, at vi skulle lave vores lektier og arbejde hårdt og komme videre i livet. Mens trods sit slid kom han aldrig videre. Det forstod jeg ikke.«

Samuel Snow arbejdede som pedel, og når han fik tilbudt et bedre job, sagde han nej tak, for det ville betyde, at arbejdsgiveren ville undersøge hans fortid, og hemmeligheden ville ikke længere være en hemmelighed.

Sådan gik hans liv.

Og sådan ville hans liv sikkert også være endt, hvis det ikke havde været for Jack Hamann.

HAMANN BLEV I 1987 sendt ud på en af de opgaver, som ganske få journalister brænder for – indvielsen af et nyt vandrensningsanlæg – og ved siden af anlægget opdagede han en gammel tilgroet kirkegård, og her undrede han sig især over én gravsten: En romersk søjle med en italiensk tekst – »Guglielmo Olivotto. 14. Agosto 1944«.

Hamann begyndte at undersøge sagen, han fandt ud af baggrunden, og som han i den forgangne weekend forklarede til radionetværket NPR: »Jeg studsede over to ting: For det første, at sorte soldater skulle have lynchet en italiensk soldat. Sorte er gennem amerikansk historie blevet lynchet, men de har så vidt jeg ved aldrig lynchet andre. For det andet studsede jeg over navnet på anklageren i sagen – Leon Jaworski. Var det den samme Jaworski, som var anklager under Watergate-sagen?«

Det var den Leon Jaworski, som under Watergate blev verdensberømt for at retsforfølge ministre og toppolitikere, men Hamann havde en mistanke om, at sagen fra Fort Lawton var knap så hædersfuld. Hamann vendte i flere omgange tilbage til sagen, og i 2002 stod han og hans kone i det amerikanske nationalarkiv i Maryland, og efter en uges gennetrawling af dokumenterne fandt de en opsigstvækkende rapport. Rapporten havde titlen »The Cooke Report,« den var udfærdiget af brigadegeneral Elliott Cooke, som i 1944 havde afhørt 160 af de involverede, og generalen nåede til en chokerende konklusion:

Hele anklagemyndighedens sag var så hullet, at ingen retsinstans burde tage den alvorligt. Der var ingen fysiske beviser mod nogle af de tiltale, det hele var baseret på udsagn fra to krigsfanger og fire sorte soldater, som havde personlige grunde til at sige, hvad de sagde. Det var i sig selv bekymrende nok, men general Cooke gik endnu videre: Det var hvide militærpolitifolk, som havde opildnet de sorte soldater til at gå løs på de italienske krigsfanger, i dagevis havde de hidset dem op, og meget tydede på, at det var en hvid militærpolitimand, som havde klynget Guglielmo Olivotto op. Den samme militærpolitimand, som den følgende morgen oplyste at have fundet Olivotto hængende i et træ.

Anklager Leon Jaworski fik i 1944 udleveret general Cookes rapport, han læste den, og han sørgede for, at den aldrig kom for dagens lys.

Hans skueproces mod de sorte soldater kunne fortsætte.

I 2005 UDGAV Jack Hamann så sin bog »On American Soil«, som vandt priser og fik både et republikansk og demokratisk kongresmedlem til at gå til forsvarsministeriet:

Var bogens konklusion virkelig korrekt? Blev 28 sorte soldater virkelig dømt i en skueproces, fordi de var sorte og nemme ofre?

Pentagon satte sin egen undersøgelse i gang, og en intern kommission nåede til den samme konklusion som Jack Hamann. Retssagen mod de sorte soldater var helt unødvendigt hastet igennem, og anklageren, Leon Jaworski, tilbageholdt helt afgørende materiale, som kunne have frifundet de tiltalte.

Den største krigsretssag under Anden Verdenskrig var bestemt ikke et højdepunkt i amerikansk retshistorie, og 63 år senere faldt den til jorden med et brag.

Dommene over de 28 blev omstødt, men 26 af de sorte soldater nåede ikke at opleve deres æresoprejsning. Kun to af dem er i live i dag, og kun én af dem er rask nok til at forstå, at han ikke længere skal skamme sig over fortiden – nemlig den nu 83-årige Samuel Snow. Nu kan han få, hvad han har drømt om. Som St. Petersburg Times skriver – som andre veteraner kan Snow ved sin begravelse få en »æresgarde med spytblanke støvler og skinnende knapper, han kan få en æressalut, han kan få en trompetretræte, og det sammenfoldede amerikanske flag kan alvorstungt bagefter blive overgivet til hans hustru.«

Happy end?

Ikke just. Skylden er ikke længere placeret hos Samuel Snow, men der er heller ikke andre at placere den hos. Jaworski er død, den hvide militærpolitimand er død, og forsvarsministeriet har tilføjet historien et usselt postscriptum. I den forgangne uge modtog Samuel Snow sin kontante erstatning fra forsvarsministeriet, en erstatning for et langt liv levet i skyggen af en uretfærdighed.

Erstatningen bestod af en check på 725 dollar.