David Cameron vil sælge den konservative drøm til vælgerne

STORBRITANNIEN: Den konservative drøm skal være sællerten, der får de britiske vælgere til at vælge David Camerons fløj frem for arbejderpartiet Labour.

Tirsdag ventes den britiske premierminister, David Cameron, at lancere det nye vinderslogan sammen med partiets valgprogram.

Bag mottoet »den konservative drøm« gemmer sig ifølge Reuters målet om at bejle til de lavtlønnede og skifte kurs mod en mere positiv dagsorden.

Med lidt over tre uger til det britiske valg tyder alt på et af landets mest snævre afgørelser siden 1970erne, da Labour og Det Konservative Parti står næsten lige i meningsmålingerne.

David Cameron, der i forvejen har lovet en folkeafstemning om medlemskabet af EU, vil tirsdag sandsynligvis blandt andet forsøge at lokke EU-skeptikere tilbage fra det EU-kritiske UKUP-parti.

BNB