Danskere skal rydde miner i Kobane

Minerydning i den sønderbombede nordsyriske by Kobane bliver en af de hidtil farligste opgaver for Folkekirkens Nødhjælp.

Omkring 170.000 mennesker flygtede til Tyrkiet fra den syriske by Kobane og omegn under Islamisk Stats belejring. Kun få af dem er vendt tilbage til ruinerne, efter at de islamistiske ekstremister i januar blev fordrevet fra byen af kurdiske styrker med hjælp fra den internationale koalition. Foto: Yasin Akgul Fold sammen
Læs mere

Kampen om den kurdiske by Kobane i det nordlige Syrien sluttede for næsten to en halv måned siden. Men manden med leen har stadigt rigeligt at lave i den krigsarrede by, som stort set blev jævnet med jorden.

For Kobane og omegn er fyldt med landminer, lureminer og forskellige former for ueksploderede sprængladninger, der næsten hver dag koster menneskeliv blandt de indtil videre relativt få tilbagevendte flygtninge.

Minerne er blevet lagt af de stridende parter – ikke mindst de militante ekstremister i organisationen Islamisk Stat i det halve år, de terroriserede Kobane. Men nu skal mineryddere fra Folkekirkens Nødhjælp i gang med at finde og fjerne de dødbringende efterladenskaber.

»De mange improviserede sprængladninger er et stort og akut problem. De udgør en stor risiko både for de flygtninge og fordrevne, der vender tilbage, og for de humanitære organisationer,« siger Richard MacCormac, som er leder af minerydningsenheden i Folkekirkens Nødhjælp.

Den ueksploderede ammunition, de improviserede sprængladninger og lureminerne er gemt i folks huse. I skabe og i senge, fortæller Richard MacCormac. Selv lig er blevet brugt til at skjule en luremine, som udløses, når nogen forsøger at fjerne liget.

»Der er ingen tvivl om, at det er en yderst farlig og krævende opgave, der venter i Kobane. Man har set lignende i Bosnien. Krigens parter har bevidst gjort det her, når de har rømmet et område,« siger Richard MacCormac.

Opgaven er tilmed ekstra udfordrende, fordi store dele af Kobane by ligger i ruiner. Ifølge de lokale myndigheder er omkring 70 procent af byen ødelagt og 40 procent fuldstændig smadret – især i den sydøstlige del af byen. Ifølge andre kilder er 20 procent af bygningerne fuldstændigt ødelagt, 40 procent er alvorligt skadet, mens den resterende del af byen er moderat skadet eller uberørt.

Der er også forskellige oplysninger om antallet af omkomne på grund af miner og ueksploderet ammunition. For en lille måned siden skønnede en række humanitære organisationer, at 12 personer har mistet livet, mens mindst 30 er blevet lemlæstet. For en uge siden sagde Nasan Ahmed, leder af det, der er tilbage af det lokale sundhedsvæsen, til det kurdiske medie Rudaw, at lureminer med videre har kostet anslået 40 mennesker livet i de seneste to måneder.

Frontlinjen er tæt på

Kobane kontrolleres i dag af en styrke på omkring 10.000 mand, der er sammensat af den lokale kurdiske hær, YPG, de kurdiske peshmerga-krigere fra Nordirak og syriske oprørssoldater fra Den Frie Syriske Hær.

Det var dem, der efter flere måneders nådesløse gadekampe generobrede Kobane fra Islamisk Stat – med luftstøtte fra den amerikanskledede alliance, der stadig bomber Islamisk Stat fra luften.

»Frontlinjen går 30-40 kilometer øst for Kobane. Sådan har det været i flere uger nu,« oplyser Richard MacCormac.

Islamisk Stat er således stadig på spil i et større antal af de knap 300 landsbyer, der ligger rundt om selve Kobane, og som de danske mineryddere også skal forsøge at rense for de dødbringende eksplosiver.

Der er tale om en håndfuld mineryddere fra Folkekirkens Nødhjælp. De pågældende har netop fået deres færdigheder genopfrisket i Skive i tæt samarbejde med Ingeniørregimentet. De vil dog først krydse grænsen mellem Tyrkiet og Syrien efter en nøje vurdering af situationen ved grænsen og sikkerheden i Kobane. Det er meningen, at de danske eksperter også skal undervise de lokale i forebyggelse af mineulykker. Minerydningen støttes økonomisk af Udenrigsministeriet, der lige før påske annoncerede et nyt dansk bidrag på 250 millioner kroner til ofrene for krisen i Syrien.

Med det nye tilsagn er Danmarks samlede humanitære bistand til Syrien nu oppe på over en milliard kroner, siden Syrien brød i brand for fire år siden.

»Det er vigtigt, at en del af det nye danske bidrag på 250 millioner kroner til ofrene for krigen i Syrien går til at fjerne miner og ueksploderede granater i grænsebyen Kobane, så hjælpen kan komme frem til den hårdt trængende civilbefolkning,« fastslår handels- og udviklingsminister Mogens Jensen (S) i en skriftlig kommentar til bevillingen.

»Folkekirkens Nødhjælps arbejde med at rydde miner vil være med til at forbedre adgangen for humanitære organisationer til området, men også muliggøre at flygtninge og fordrevne kan vende sikkert tilbage,« vurderer Mogens Jensen.

Omkring 170.000 mennesker flygtede til Tyrkiet fra Kobane og omegn under Islamisk Stats belejring. Hvor mange, der er vendt tilbage, er usikkert, men et forsigtigt skøn lyder på mellem 10.000 og 25.000.

Af dem er det formentlig kun et mindre antal, der er taget tilbage til ruinerne i selve Kobane by, hvor der ifølge en tyrkisk freelancefotograf, som senest besøgte Kobane i slutningen af marts, kun er omkring 5.000 tilbagevendte flygtninge.