Danskere: Fælles løsninger i Europa - ikke grænsekontrol - kan løse flygtningekrisen

De fleste danskere går ind for at finde fælleseuropæiske løsninger på flygtninge- og migrationskrisen i stedet for at øge grænsekontrollen, viser undersøgelse.

RB plus Regeringens flygtningeplan Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) præsenterede i sidste uge regeringens nye bidrag til at få tilstrømningen af flygtninge under kontrol i Europa. * Der afsættes 500 millioner kroner til en forstærket indsats langs Europas grænser og registreringscentre. * Der afsættes yderligere 250 millioner kroner til en forstærket indsats i nærområderne. Her er der tidligere afsat 180 millioner kroner, så det samlede beløb i år bliver 430 millioner kroner. * Herudover tilbyder Danmark frivilligt at aftage 1000 af de 120.000 flygtninge, som EU arbejder på en fordeling af. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Spørger man danskerne ind til, hvordan Danmark skal forholde sig til den aktuelle flygtninge- og migrationskrise, så mener de fleste, at vi bør bidrage til at finde fælleseuropæiske løsninger på udfordringen.

Det viser en YouGov-undersøgelse foretaget for Tænketanken Europa, skriver Politiken.

Adspurgt om, hvorvidt Danmark bør bidrage til fællesløsninger, indføre midlertidig grænsekontrol, bede EU om hjælp, eller håndtere flygtningeudfordringen helt alene, svarer 42 procent således, at Danmark bør gå ind for fælles løsninger.

Men det er dog ikke den eneste løsning. 31 procent svarer, at Danmark skal arbejde for, at EU via Schengen-grænse-samarbejdet skal styrke kontrollen med EUs ydre grænser, ligesom 21 procent melder sig klar til at indføre midlertidig dansk grænsekontrol, hvis et stigende antal flygtninge og migranter søger til Danmark.

»Når man giver danskerne flere valgmuligheder, er der flest, som vælger den mest europæiske løsning,« fastslår Bjarke Møller, der er direktør i Tænketanken Europa, til Politiken.

Regeringen har lagt vægt på, at når danskerne 3. december skal stemme om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning, så står flygtningepolitikken - og hvorvidt Danmark bliver en del af EUs fælles politik på området - uden for afstemningen.

Ifølge Derek Beach, der er lektor i statskundskab på Aarhus Universitet, er der til trods for, at flest danskere tilsyneladende går ind for at finde fælles EU-løsninger på udfordringen, god grund til, at ja-partierne holder flygtningepolitikken ude af folkeafstemningen.

Til Politiken uddyber han, at ja-partierne forsøger at overbevise vælgere, der endnu ikke har besluttet sig, om, at de ikke skal være bange for at stemme, fordi det ikke ændrer meget på noget, når flygtninge- og asylpolitikken står udenfor.