Børn går ikke i skole. Fabrikker og arbejdspladser er lukkede, så det er umuligt at finde et arbejde, der kan holde en familie i live. Huse er sønderbombede.
Det fortæller Dansk Flygtningehjælps internationale chef, Ann Mary Olsen, som netop er vendt hjem fra Damaskus i Syrien.
Selv om landet er på vej ind i det sjette år med borgerkrig, er konflikten langt fra ved at være løst. Og det er tydeligt, at civilbefolkningen lider under fraværet af løsninger, fortæller Ann Mary Olsen.
- Folk er desperate, fordi der ikke er udsigt til, at der kommer en løsning, siger hun.
FN står lige nu over for fjerde runde af de vanskelige fredsforhandlinger om Syrien.