Dansker dræbt under terrorangreb

En 39-årig dansker meldes dræbt efter angrebene i Algeriet i går, oplyser Udenrigsministeriet.

En dansk FN-ansat blev i går meldt blandt de dræbte ved terrorangrebene i går i Algeriets hovedstad, meddelte Udenrigsministeriet i aftes, efter at de pårørende var blevet underrettet. Den dræbte oplyses at være en 39-årig mand, som var blandt de fem FN-ansatte, der i aftes var rapporteret dræbt ifølge Reuters. Mindst ti FN-ansatte var i aftes fortsat meldt savnet. Det var ikke oplyst, hvorvidt det drejede sig om lokalt eller internationalt ansatte medarbejdere. Tidligere på dagen oplyste en FN-talsmand Reuters, at der befinder sig 19 faste og 21 midlertidige internationalt ansatte FN-medarbejdere i Algeriet, hvor FN har 115 lokalt ansatte.

Berlingske Tidende talte inden oplysningerne om den dræbte dansker med den danske ambassadør i Algeriet, Ole Wøhlers Olsen. Han fortalte, at han ikke kunne undgå at bemærke bombeangrebet på FNs Flygtningehøjkommissariat (UNHCR), der ligesom ambassaden ligger i den velhavende bydel Hydra i Algier.

»Vi befinder os tre kilometer fra bygningen. Det var en kraftig eksplosion. Vi kunne høre den, vinduerne klirrede, og gulvet gav sig lidt,« fortæller Ole Wøhlers Olsen.

Endnu har ingen taget ansvar for gårsdagens terrorhandlinger ved landets højesteret og FN-bygningen, men Ole Wøhlers Olsen formoder, at den salafistiske gruppe, GSPC, står bag. Gruppen, der blev stiftet i 1998, er udsprunget af det islamiske parti FIS, som i 1992 stod til at vinde parlamentsvalget, men gik glip af valgsejren, fordi regeringen med militærets opbakning aflyste valget.

»Vi må med næsten med 100 procents sikkerhed formode, at det her også må være GSPC. Ellers skulle der være dukket helt nye aktører op, som vi ikke har hørt om før,« siger Ole Wøhlers Olsen.

GSPC er kendt som den algeriske gren af al-Qaeda. Sidste år proklamerede Osama bin Ladens næstkommanderende, Abu Musab al-Zarqawi, at de havde etableret et samarbejde med GSCP, og det bekæftede GSCP selv i januar i år.

»Men det er et spørgsmål om, hvor meget hold der er i det. Det betvivles meget stærkt af International Crisis Group (uafhængig tænketank om internationale politiske konflikter, red.), fordi de ikke ser tegn på et egentligt samarbejde. GSPC er en bevægelse, som føler sig trængt i defensiven og prøver at føre en national kamp international. Det giver mere prestige, og det kan bedre deres rekrutteringsmuligheder. De kan sige til de unge naive mennesker, som de får indfanget og indoktrineret, at det ikke blot drejer sig om en national kamp, men om den store internationale kamp mod det grimme vesten,« siger Ole Wøhlers Olsen.

Organisationen gennemførte tidligere deciderede stormangreb på kaserner og militærkolonner, men har på det seneste skiftet taktik til selvmordsangreb. I april i år tog GSPC således ansvaret for tre bombeattentater mod regeringsbygninger. En ueksploderet bombe befandt sig i en bil foran den danske ambassade, men den var muligvis ikke tiltænkt ambassaden, men en højtstående politiembedsmand, der bor i samme gade. Dengang skærpede ambassaden sikkerheden, og det er muligt, at det også vil ske nu.

»Det må vi overveje i samråd med vores sikkerhedsfolk hjemme i Udenrigsministeriet,« siger Ole Wøhlers Olsen.

Internt problem
Rokker bombeangrebet mod FN ved den globale sikkerhedssituation, eller er det stadig et internt algerisk problem?

»I princippet set vi det stadig som et internt algiersk problem, men den omstændighed at de har udvidet målgruppen til også at omfatte en international anerkendt organisation, giver stof til eftertanke om sikkerhedsberedskabet for alle udlændinge, der befinder sig i dette land. Jeg har svært ved at sætte mig ind i terroristers tankegang, men det skete jo også i Irak den 29. august 2003, hvor de sprængte FNs hovedkvarter i Bagdad i luften. Det vinder ikke sympati nogen som helst steder – med mindre man i den forkvaklede terroristverden betragter FN som et instrument for vestmagterne,« siger Ole Wøhlers Olsen.

Den danske ambassade ringede i går til danskere i Algeriet for at høre, om de var i god behold. 50 ud af 56 danskere var kontaktet i aftes, og der var ingen meldinger om tilskadekomne eller dræbte. Ambassaden manglede at få kontakt til de sidste seks.