Danske krigere i ingenmandsland

Danske frivillige må ikke deltage i kampe i Ukraine, siger den ukrainske sikkerhedstjeneste. Ekspert mener, at Danmark er nødt til at holde øje med ukrainekrigerne, når de vender hjem.

Flere dansk-tjetjenere er i øjeblikket i Ukraine for at bekæmpe prorussiske enheder. Foto: Simon Kruse Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

KØBENHAVN/MOSKVA: Den øverstkommanderende for en tjetjensk kampgruppe i Ukraine, Isa Munajev, har adresse i Danmark, og han lægger ikke skjul på, at han har deltaget i kamphandlinger under konflikten i Ukraine.

Men det må han ikke ifølge ukrainsk lov. Det siger den ukrainske sikkerhedstjeneste, SBU , i en kommentar til Berlingske.

»Udlændinge kan ikke deltage i kamphandlinger. De kan opholde sig i området som hjælpere og konsulenter,« siger Jelena Gitljanskaja, talsperson for SBU.Men de siger selv, at de deltager i kamphandlinger?»Jeg ved ikke, hvem der har sagt dette. Måske er det nogen, der deltager ulovligt. Det eneste, vi har kendskab til, er udenlandske frivillige, som hjælper vores bataljoner med eksempelvis træning,« siger Jelena Gitljanskaja.

Den tjetjenske bataljon af frivillige er dog som udgangspunkt lovlig, fordi den er en del af en registreret enhed under det ukrainske indenrigsministerium, understreger hun. Det er sikkerhedstjenestens opfattelse, at gruppen »primært« består af tjetjenere og nordkaukasere med ukrainsk statsborgerskab, siger Jelena Gitljanskaja.

På slagmarken er virkeligheden dog mere mudret. Det er ikke første gang, udlændinge står frem som frivillige på ukrainsk side. Polske, franske, spanske og amerikanske statsborgere har beskrevet deres deltagelse i krigen. Også den svenske ultranationalist Mikael Skillt har tidligere fortalt Berlingske, at han har deltaget i krigshandlinger som finskytte.

Hjemme i Danmark har Politiets Efterretningstjeneste, PET, »ingen kommentarer« til danskere i ukrainske enheder.

Udgangspunktet er, at det er lovligt at rejse ud som kriger i andre lande, så længe man ikke slås mod danske styrker eller danske allierede, selv om der historisk har været undtagelser, forklarer Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet.

»Så juridisk er der ikke noget til hinder for at gøre som dem fra Birkerød, så længe de overholder krigens love og ikke deltager i nogen form for terrorisme,« siger Jørn Vestergaard.

Det kan dog blive afgørende, om de kan betragtes som en del af de ukrainske styrker eller ej, understreger professoren.

»Danske statsborgere eller herboende tjetjenere kan straffes for deres handlinger efter dansk straffelov, hvis de kæmper sammen med oprørsgrupper,« siger Jørn Vestergaard.

For øjeblikket arbejder flere lande på initiativer, som især skal afholde krigslystne fra at rejse ned og kæmpe for terrorbevægelsen Islamisk Stat (IS) i Nordirak og Syrien, fremhæver Jørn Vestergaard. Han vurderer, at danskere både kan blive strafforfulgt efter straffelovens terrorparagraffer og straffelovens såkaldte landssvigerbestemmelse, hvis man deltager i Islamisk Stats krigshandlinger.

Claus Mathiesen er lektor ved Forsvars-akademiet og har tidligere været forsvars-attaché i Ukraine. Han er ikke overrasket over, at de tjetjenske krige nu trækker spor til konflikten i det østlige Ukraine. Det indebærer også en risiko for, at unge dansk-tjetjenere vender hjem til Danmark med traumatiske oplevelser foruden kamperfaring.

»Det afgørende er jo ikke, hvad de kæmper for, men hvilket miljø de bliver bragt ud i, og som senere kan forrå dem. På den måde synes jeg ikke, at dette er væsentligt anderledes end dem, der drager til Syrien for at kæmpe med IS. Man bør tage et seriøst kig på dem, når de vender hjem,« siger Claus Mathiesen.

Herhjemme fremlagde regeringen midt i september en handlingsplan, der skal hindre folk i at drage i krig og gøre det nemmere at straffe dem, når de vender hjem. Særligt krigen i Syrien har været udslagsgivende for tiltagene.

»Tilslutter man sig fremover ekstreme bevægelser, gælder loven for alle, uanset om det er i Syrien eller Ukraine,« siger retsordfører Trine Bramsen (S).

»Men det afgørende for, om man vil blive stillet til ansvar, er, om der er tale om ulovlige krigshandlinger, eller om man er en del af en terrorbevægelse, og det vil jeg ikke gøre mig til dommer over i den konkrete situation i Ukraine. Men jeg synes altid, at det er bekymrende, når folk drager i krig på egen hånd.«