Danske fly har kastet 334 bomber over Irak siden oktober

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De danske F-16-jagerfly, der er i aktion i Irak, har fløjet 388 missioner og kastet 334 bomber, siden de blev sat ind i kampen mod Islamisk Stat (IS) i oktober sidste år.

Det oplyser Værnsfælles Forsvarskommando i en pressemeddelelse.

Den sidste status blev givet for en uge siden, og siden da er det blevet til ni missioner og fem bomber. Missionerne, som de danske fly har deltaget i, har været offensive og fundet sted omkring byerne Al Anbar, Ninawa og Salah al Din, oplyser forsvaret.

Målene for bomberne har været fjendtlige våbenstillinger og materiel, oplyses det.

Danmark bidrager til den amerikanskledede operation med i alt syv fly og op til 140 mand. Derudover bidrager Danmark med en styrke på 120 mand fra hæren, som skal uddanne og vejlede irakiske sikkerhedsstyrker i blandt andet skydning og førstehjælp.

Et bredt flertal i Folketinget godkendte i efteråret den danske mission til Irak.

BNB