Danske fly deltager stadig i kampen om Mosul

For anden uge i træk har danske kampfly deltaget i offensive mod Islamisk Stat i Mosul, oplyser Forsvaret.

Foto: GORAN TOMASEVIC

København. Danske F-16-fly har igen i den seneste uge deltaget i bombeangreb i forbindelse med offensiven mod Islamisk Stat i Mosul, Irak. Det oplyser Forsvaret i sin ugentlig opdatering.

Samlet set har de danske fly fløjet 12 missioner i kampen mod Islamisk Stat i både Syrien og Irak den seneste uge. Der er på de 12 missioner anvendt 10 præcisionsbomber.

Det er ikke specificeret, hvor mange gange danske fly har været i luften over Mosul.

Det er anden uge i træk, at de danske fly deltager i kampene omkring Mosul.

Ifølge forsvarsminister Peter Christensen (V) smed de danske F-16-fly i sidste uge 15 bomber på syv missioner.

Før offensiven har danske styrker trænet irakiske sikkerhedsstyrker i at finde miner, oplyser forsvarsministeren.

Såvel de irakiske styrker som kurdiske peshmerga-soldater har fundet talrige miner og skjulte sprængladninger i de landsbyer, de har befriet omkring Mosul.

/ritzau/