Danske Dennis Christensen er bag tremmer i bibelsk strid om Ruslands sjæl

Danske Dennis Christensen risikerer ti års fængsel i Rusland efter et forbud mod Jehovas Vidner. Flere religiøse mindretal er kommet under voksende pres i landet.

BMINTERN - Fold sammen
Læs mere

Retsmødet var forbi. Dommeren havde talt. Men ingen af tilhørerne havde lyst til at gå hjem.

De stod i små grupper på fortovet foran retsbygningen i den russiske provinsby Orjol. En efter en kom de over for at lægge armene om Irina Christensen.

Hendes øjne var forgrædte.

Det er hendes mand, Dennis Christensen, der i disse uger sidder på anklagebænken i en – også for russerne – usædvanlig retssag.

Den 44-årige danske statsborger er den første, der er blevet fængslet i kølvandet på en ekstremisme-dom mod den kristne gruppe Jehovas Vidner.

Danskeren, der har boet i Orjol i mere end ti år, blev anholdt under en politiaktion mod det lille trossamfund i byen 25. maj.

Siden har de russiske myndigheder kun skærpet kursen. I sidste uge blev forbuddet mod Jehovas Vidners russiske landsorganisation stadfæstet af Ruslands højesteret. Dermed kan den russiske stat inddrage al ejendom tilhørende trossamfundet.

»Vi ved ikke, om vi må samles for at bede, uden at politiet anholder os,« siger Dennis Christensens hustru, Irina Christensen. Foto: Simon Kruse Fold sammen
Læs mere

Torsdag i sidste uge forlængede en dommer så varetægtsfængslingen af Dennis Christensen med fire måneder. Dermed kan danskeren holdes i arresten indtil 23. november. Dennis Christensen har ikke haft mulighed for at se eller tale med sin kone siden sin anholdelse.

»Jeg må ikke besøge ham. Vi må ikke tale i telefon. Nu siger de, at det er endnu fire måneder. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal klare det,« siger Irina Christensen til Berlingske.

Ifølge anklagemyndigheden er Dennis Christensen en farlig mand, der skal forblive bag tremmer for sine aktiviteter i en »ekstremistisk organisation«.

Det stempel har Jehovas Vidner haft siden en dom i april. Dermed har Rusland sat gruppen, der er kendt for sin insisterende stemmen dørklokker, uddeling af bibler og afvisning af blodtransfusion, i samme kategori som Islamisk Stat, al-Qaeda og militante oprørsgrupper i Nordkaukasus.

På den baggrund risikerer Dennis Christensen op til ti års fængsel, hvis han findes skyldig.

Repræsentanter for den danske ambassade i Rusland har besøgt Dennis Christensen i arresten. Og efter den seneste varetægtsfængsling tilføjede Ruslands ældste menneskeretsorganisation Memorial danskeren til sin liste over politiske fanger i landet.

»Christensen er den første i Ruslands nyere historie, der er blevet frihedsberøvet på grund af sit religiøse tilhørsforhold,« skriver Memorial i sin begrundelse.

Argumenterede med politiet

Anholdelsen af Dennis Christensen er også en foreløbig kulmination på et stormvejr, der har ramt en række religiøse mindretal i Rusland.

Den russiske præsident, Vladimir Putin, der ellers gerne viser sig ved højtider i landets russisk-ortodokse kirke, underskrev sidste år en lovpakke, der har fået blandt andre en række protestantiske grupper til at slå alarm.

En ny bestemmelse kriminaliserer blandt andet afholdelse af gudstjenester i private hjem og forbyder en stor del af de mindre menigheders nuværende missionsvirksomhed.

»Disse bestemmelser skaber grundlag for masseforfølgelse af troende,« advarede fire protestantiske kirkeledere i Rusland sidste år i et brev til præsidenten.

En række udenlandske, kristne missionærer, blandt andet mormoner, er siden lovpakkens vedtagelse blevet udvist af Rusland.

Modsat er de trosretninger, der har status som »traditionelle« religioner i russisk lov, den russisk-ortodokse kirke, islam, jødedom og buddhisme, indtil videre gået fri.

For de omkring 170.000 tilhængere af Jehovas Vidner i Rusland har den seneste tid imidlertid budt på særlig dårlige nyheder. Russiske domstole har de seneste år stemplet mange af gruppens publikationer som ekstremistiske og dermed omfattet af Ruslands skrappe antiterrorlovgivning. Den afgørelse brugte en lokal domstol i byen Orjol sidste år til at opløse det lokale trossamfund med henvisning til »ekstremistisk aktivitet«.

Det sidste var baggrunden for den politiaktion, der førte til anholdelsen af danskeren.

Lokale medier i Orjol har offentliggjort videooptagelser, der viser maskerede politifolk og agenter fra sikkerhedstjenesten FSB klatre over et hegn til et privat hus, hvor flere end 50 Jehovas Vidner en torsdag i maj var samlet til bibellæsning.

På videoen kan man se Dennis Christensen – og flere andre – forsøge at argumentere med de maskerede politifolk.

»I har ikke ret til dette,« siger han på russisk i videoen, mens menigheden chokeret ser til fra stolerækkerne.

Politiet tog flere af de tilstedeværende med, men kun Dennis Christensen er hidtil blevet sigtet og varetægtsfængslet.

»FSB har med disse løgnagtige og modbydelige anklager kastet snavs på mit navn og min ære og mit omdømme. Det er løgnagtige anklager, som ikke er sande, og det agter jeg at bevise. Jeg vil ikke stikke af og ikke forlade Orjol eller Rusland,« sagde Dennis Christensen til en tætpakket retssal. Foto: Simon Kruse Fold sammen
Læs mere

Russisk kirke bakker op om forbud

Dennis Christensen er født i København, og ifølge hans familie har han boet i Orjol i mere end ti år og været russisk gift i 15 år. Han har en ejerlejlighed i Orjol og er indehaver af et håndværkerfirma i byen.

Ifølge lokale medlemmer af Jehovas Vidner har han ikke – som myndighederne hævder – nogen ledende rolle i bevægelsen.

Der kan dog være flere årsager til, at en udenlandsk statsborger er blevet et mål i den stærkt principielle sag, siger Geraldine Fagan, ekspert i Ruslands religiøse forhold og forfatter til bogen »Believing in Russia«.

»Det kan være for at forsøge at vise folk, at Jehovas Vidner er en »fremmed« tro. Også selv om de efter mere end hundrede år i Rusland i dag har meget få bånd til udlandet,« siger hun til Berlingske.

Konflikten bunder blandt andet i en rivalisering mellem forskellige trossamfund i Rusland, vurderer hun. Kristne grupper og andre religiøse mindretal ses som konkurrenter af den dominerende russisk-ortodokse kirke, der har opdyrket et nært forhold til magthaverne i Kreml. Den ortodokse kirkes ledelse har kaldt Jehovas Vidner en »totalitær og skadelig sekt« og har bakket op om forbuddet.

Samtidig er Jehovas Vidner et let bytte, da bevægelsen af princip ikke blander sig i politik og derfor mangler allierede i både Rusland og i udlandet, påpeger Geraldine Fagan.

»Når det er sagt, så er Kreml nu langt mindre bekymret for at ramme protestanter end i Putins tidligere år ved magten,« siger hun.

Ifølge hende kan grupper som baptister, adventister og Pinsekirken således let ende i samme situation som Jehovas Vidner. Fremtrædende stemmer i den russisk-ortodokse kirke presser nemlig på for netop det.

Aleksander Dvorkin er ekstern rådgiver for det russiske justitsministerium og aktivist i kampen mod, hvad han kalder »totalitære religiøse sekter«.

»Der går næsten ikke en dag, hvor der ikke kommer klager over Jehovas Vidner. De er blevet et nationalt allergen,« siger Aleksander Dvorkin til Berlingske.

Han peger på mulige dødsfald som følge af afvisning af blodtransfusion og medlemmers ’spionage’ mod trosfæller som eksempler på ekstremisme.

»Det er ekstremisme. Der findes udadvendt ekstremisme som terrorisme, og så er der indadvendt ekstremisme, når grupper rekrutterer med bedrag,« siger han.

BMINTERN - Fold sammen
Læs mere

Fortidens forfølgelser spøger

Men også internt i den russiske kirke er der murren i krogene. Både ortodokse præster og Jehovas Vidner blev ofre for forfølgelse, deportationer og massehenrettelser i sovjettiden under Josef Stalin. Når sikkerhedstjenesten slår ned på en bibellæsning, sender det derfor kuldegysninger gennem mange troende i Rusland. Samtidig kan den løst formulerede ekstremismelov lige så vel blive rettet mod den ortodokse kirke selv, siger Roman Lunkin, redaktør af tidsskriftet Religion og Ret.

»Loven om kontrol med missionsvirksomhed og bøder for at distribuere religiøs litteratur kan ramme ikke kun protestanter og katolikker, men også ortodokse,« skriver han i en analyse.

Under torsdagens retsmøde forsøgte Dennis Christensen og hans advokat at overbevise dommeren om, at han burde løslades mod kaution eller idømmes husarrest, mens sagen behandles.

»Jeg har aldrig i mit liv gjort noget kriminelt,« sagde Dennis Christensen foran den stopfyldte retssal.

Han citerede flere gange fra Biblen. Som det er kutyme i Rusland talte han fra et aflåst bur i retslokalet bevogtet af to betjente. Men dommeren vurderede, at Dennis Christensen kunne »fortsætte sin kriminelle aktivitet«, hvis han blev løsladt under sagens behandling.

Irina Christensen er bekymret for sin mands helbred i arresten, fortalte hun efter retsmødet.

»Men Dennis er et meget principfast menneske. Han vil aldrig give op,« siger hun.

Snesevis af Jehovas Vidner i Orjol er blevet afhørt af FSB og deres hjem udsat for ransagninger de seneste uger ifølge Dennis Christensens advokat, Anton Bogdanov.

»Vi ved ikke, om vi må samles for at bede, uden at politiet anholder os. Alle ved, at de kan ende i samme situation som min mand,« siger Irina Christensen.

Simon Kruse er Berlingskes korrespondent i Rusland

RETTELSE: I en tidligere version af denne artikel fremgik det fejlagtigt, at Aleksander Dvorkin skulle være tidligere ortodoks præst. Dette er ikke korrekt. Berlingske beklager fejlen.