Danske Alexander arbejder for Hillary: »Vi er allesammen helt høje – det er så stort herovre«

23-årige Alexander Stürup har helliget 15 dage og 13.000 kr til at rejse til USA for at gøre sit til, at Hillary Clinton bliver USA's næste præsident. Berlingske har bedt ham skrive dagbog fra en dag som frivillig i valgkampen.

23-årige Alexander Stürup (i stribet t-shirt i midten, red.) er sammen med gruppen Danes For Hillary rejst til Florida to uger op til valget for at være frivillige i demokraternes valgkamp. Fold sammen
Læs mere

På en typisk dag kan de nå at stemme 600 dørklokker. Men denne dag er ikke typisk.

For valgdagen er nu lige om hjørnet, og derfor er der særligt drøn på for 23-årige Alexander Stürup. Han er en af 17 danskere, der med foreningen Danes for Hillary er rejst til USA for at hjælpe den demokratiske præsidentkandidat alt det, de kan, på vejen mod Det Hvide Hus.

»Det er en once in a lifetime-oplevelse. Vi er alle sammen helt høje – det er så stort herovre,« siger Alexander, der til dagligt er bosiddende i København, hvor han læser jura og desuden er aktiv for Socialdemokratiet på kommunalt plan.

I disse dage befinder de sig i Florida, der traditionelt set er en af de afgørende svingstater. Det ser også ud til at blive tilfældet i år, og derfor er den frivillige indsats i staten særligt vigtigt.

»Vi føler virkelig, vi har indflydelse«

I gennemsnit har gruppen brugt fire timer dagligt på dør-til-dør-kampagner og såkaldt phonebanking, hvor de ringer til potentielle vælgere. Hver morgen får de udleveret lister fra det lokale valgkampskontor over demokratiske vælgere og vælgere, der tidligere har stemt demokratisk, som de skal kontakte for at minde dem om at stemme – og selvfølgelig helst på demokraterne igen.

Oplever du, at du har indflydelse – at du gør en forskel med din indsats?

»Ja. Vi kan nå op til 600 døre om dagen bare os fra Danes for Hillary, og når man ved, at valget mellem George Bush og Al Gore blev afgjort med 537 stemmer netop i Florida (hvor Danes For Hillary også befinder sig under de sidste dage af valgkampen, red.), så føler man virkelig, man har indflydelse, når man kan nå 600 døre på en dag,« siger Alexander.

Han henviser til valget i 2000, hvor den republikanske kandidat George W. Bush stillede op mod den demokratiske Al Gore. Selvom Al Gore på landsplan fik flest stemmer, vandt Bush alligevel, fordi USAs valgsystem er et såkaldt valgmandskollegium, hvor vinderen i langt de fleste stater tager alle valgmandsstemmer med sig, og ikke kun den procentdel, som kandidaten faktisk får i staten.

Mange danskere er frivillige i USA

I løbet af sine snart to uger i USA er Alexander - ligesom mange af de andre frivillige, Berlingske har talt med - ofte blevet mødt med undren, når amerikanerne hører, at han er rejst på tværs af Atlanten for at forsøge at påvirke valget:

»Amerikanerne spørger ofte, hvorfor i alverden vi dog er kommet herover. De er meget glade for, at vi gør det, men forstår det ikke helt. De ved simpelthen ikke, hvor meget amerikansk politik fylder i Europa,« siger Alexander, der har været vild med Hillary siden 2008, hvor hun stillede om mod Barack Obama i primærvalgene i kampen for at blive det demokratiske partis kandidat. Hun tabte som bekendt dengang, men det slukkede ikke håbet for den dengang 15-årige Alexander, der siden har drømt om at møde idolet.

Det så et kort øjeblik ud til at blive muligt i weekenden, men på grund af meningsmålinger, der indikerer et fald i valgdeltagelsen blandt sorte amerikanere, blev han og Danes For Hillary i stedet sendt ud for at stemme dørklokker - og helst endnu flere end de »vanlige« 600.

Berlingske har bedt Alexander om at skrive dagbog fra en dag i orkanens øje – som frivillig i den amerikanske valgkamp:

Lørdag den 5/11 - tre døgn før valget

07.15: Har været oppe en times tid, inden jeg giver interview til TV2 News om, hvorfor jeg er frivillig for Hillary Clinton. Bliver spurgt til e-mail-sagen og ærgrer mig over, at vi nu igen skal snakke om den sag, som har hjemsøgt Hillary i snart to år, imens Trumps uhyrligheder går i glemmebogen fra den ene dag til den anden.

07.40: Danes For Hillarys grundlægger, Mira Borggren, skriver i vores interne Facebook-gruppe, at vi alligevel ikke skal til Hillary-rally. Vi havde ellers fået adgang til et VIP-område med mulighed for et håndtryk med hovedpersonen, men kampagnen oplyser, at valgdeltagelsen blandt de sorte amerikanere ser ud til at være faldet markant siden 2012, og de har mere brug for, at »The Danish Army«, som de kalder os, går dør-til-dør hele dagen i dag. Vi er lidt skuffede og bekymrede over det med valgdeltagelsen.

08.10: Bestiller en stor kaffe og en Cuban Sandwich på vores faste lille latinamerikanske morgenmadsjoint. En mand får øje på vores blå t-shirts med teksten »A Woman’s Place Is In The White House« og kommer straks over og hilser. Han hedder Brad og er netop fløjet ind fra San Francisco sammen med sin mand for at hjælpe til i de sidste dage af valget. Deres egen hjemstat, Californien, er klart demokratisk, og valgkampen der er derfor stort set ikkeeksisterende, da udfaldet vurderes allerede at være givet.

Rygsækken står klar med badges til endnu en dag på kampagnesporet. Privatfoto: Danes for Hillary. Fold sammen
Læs mere

Et billede fra Danmark, hvor min familie har fulgt med på TV2 News. Privatfoto: Danes For Hillary. Fold sammen
Læs mere

Brad (i midten, red.), som er rejst til Florida fra sin hjemstat Californien, for at føre valgkamp i en af de afgørende svingstater, på en selfie med Alexander (til højre, red.) og Mikkel på Danes For Hillary's faste morgenmadscafé. Privatfoto: Danes For Hillary. Fold sammen
Læs mere

08.45: Vi tager en ”yellow cab” til kampagnekontoret i Miami South Beach, og får en snak med taxachaufføren på vejen. Han hedder Bryan, er hvid, kristen og cirka 55 år. Han hælder ud af sine frustrationer om, hvordan han ikke bryder sig om latinamerikanerne, hans indtjening er halveret på grund af konkurrenten Uber, og han er nu bange for at miste sit arbejde. Mens han taler, hamrer han næven ned i instrumentbrættet. Jeg tænker, at han er en klassisk Trump-vælger - bortset fra at han altså har stemt på Hillary! Det er endda første gang, at han stemmer på en demokrat. »You’ve gotta be pretty goddamn stupid to vote for him. But I think he’s gonna win Florida, cause people here are fucking morans! You can’t put a turkey in the Oval Office!«, råber han, så spyttet sprøjter. Vi takker for hans støtte og fortæller ham opmuntrende, at Uber er ulovligt i Danmark.

09.05: Ankomst til kampagnekontoret, der er fyldt med mennesker. En senere optælling viser, at 135 frivillige var mødt op. Det er den sidste weekend inden valget, og vi skal nå at banke på 15.000 døre på to dage bare i Miami Beach-området. Vi går som regel rundt to og to, og Mette og jeg er i dag et team.

09.10-12.15: Vi går dør-til-dør. De foregående dages utallige kilometer har givet os erfaring i, hvordan man kommer igennem de mange porte og låger. Et trick er at alliere sig med de mange viceværter, gartnere og stuepiger i etageejendommene, der typisk er sorte eller latinoer, og gerne lukker Hillary-støtter ind i opgangene, så længe vi bare ikke siger det til nogen. Som en ældre sort gartner sagde, da han så os: »Hillary! She’s my girl.«

12.25: Pause. Vi tager på Dunkin’ Donuts, hvor jeg bestiller en stor sort kaffe og en Boston Kreme-donut. Servitricen er en lidt barmsvær, sort kvinde med tyk sydstatsaccent. Hun svarer kækt på min bestilling: »You want your coffee big’n black like me? So it’s gotta be hot as well to be exactly like me, right?«

13.00-16.30: Vi færdiggør vores rute. Vi har nået cirka 300 døre og mødt alt fra unge »Bernie or Bust«-vælgere, der mener, at Det Demokratiske Parti snød Bernie Sanders og gav nomineringen til Hillary, over stærkt republikanske, ortodokse jøder, til stinkende rige, hvide amerikanere i gigantiske villaer, som alle stemmer på Trump, mens deres børn, stuepiger og gartnere stemmer på Hillary.

Både Demokraterne og Republikanerne har store databaser over de amerikanske vælgere. Her er registreret, hvad beboerne på hver enkelt adresse tidligere har stemt - såfremt vælgerne har oplyst det. Det sparer en del tid for de frivillige, fordi de så »kun« banker på døre hos trofaste vælgere og vælgere, som tidligere har stemt på det parti, de repræsenterer. På nogle adresser er der dog kommet nye beboere siden sidste valg, og de frivillige fra Danes For Hillary kommer derfor også af og til i kontakt med Trump-støtter, der aldrig kunne drømme om at stemme på Clinton. Privatfoto: Danes For Hillary. Fold sammen
Læs mere

En mor med sine døtre på kampagnekontoret klar til at gå dør-til-dør for en anden sej kvinde. Privatfoto: Danes For Hillary. Fold sammen
Læs mere

Alexanders makker, Mette, som han stemte dørklokker med hele lørdagen, på kampagnesporet med favnen fuld af valgmateriale og Starbucks-kaffe. Privatfoto: Danes For Hillary. Fold sammen
Læs mere

17.00: Vi afleverer lister på kampagnekontoret, hvor vi har noteret, hvem der allerede har stemt, er flyttet, afgået ved døden eller er blevet Trump-die hards siden sidst, de stemte.

18.30: Hele Danes For Hillary-holdet mødes på hotellet. Vi jubler over, at vi som gruppe har banket på mere end 2.000 døre i dag. Herefter får vi nyheden om, at sangerinden Cher kommer og giver en peptalk på kampagnekontoret søndag, inden hun spiller støttekoncert for Hillary om aftenen i Miami. Vi går amok og fællessynger »Believe« og »I Got You Babe«.

20.00: Middag på restaurant, hvor jeg overtaler tjeneren, Emilio, til at stemme før valgdagen, så han ikke behøver tage fri på grund af de lange køer.

22.00-??: Vi falder i søvn foran fjernsynet, mens vi ser CNN’s særdokumentar om Donald Trump. Gys.

Berlingske har også forsøgt at finde en dansk Trump-supporter, der ligeledes er rejst til USA for at arbejde frivilligt for den republikanske lejr under valgkampen. Det er dog ikke lykkes.