Dansk politi efterlyser 55-årig sexkrænker i hele Europa

Politiet har udstedt en international arrestordre på en dømt 55-årig sexkrænker fra Odense. USA-analytiker: Trump og Bannon går i krig om højrefløjen. Observatør: Russiske luftangreb har dræbt 18 civile i Syrien. Få overblikket over nattens nyheder fra ind- og udland her.

Foto: Katrine Emilie Andersen. Arkivfoto: En 55-årig mand fra Odense, der for to uger siden blev idømt halvandet års fængsel for sexmisbrug af 22 piger, forsvandt sporløst inden domsafgivelsen. Fyns Politi efterlyser ham nu internationalt.
Læs mere
Fold sammen

Fyns Politi efterlyser 55-årig sexkrænker i hele Europa

En 55-årig odenseaner, der for to uger siden blev idømt halvandet års fængsel for sexmisbrug af 22 piger på Stige Skole og i Stige Håndboldklub, er stadig på fri fod.

Manden mødte aldrig op til domsafsigelsen, og siden har Fyns Politi ikke kunnet finde ham.

Nu har politiet udstedt en international arrestordre på den dømte sexkrænker. Det oplyser Fyns Politi til DR Fyn.

- Tager han til Tyskland, og der er grænsekontrol, eller tyske politifolk spørger på ham, så får de at vide, at han er efterlyst i Danmark. Det samme vil ske i alle andre europæiske lande, siger efterforskningsleder Henrik Justesen til DR Fyn.

Ifølge efterforskningslederen sker det blandt andet, fordi manden under retssagen forklarede, at han har tilknytning til et rumænsk børnehjem, hvor han har arbejdet som frivillig.

Den 55-årige mand arbejdede som pædagog på Stige Skole og som håndboldtræner i Stige Håndboldklub.

Han har gennem sagen nægtet sig skyldig.

/ritzau/

USA-analytiker: Trump og Bannon går i krig om højrefløjen

En ny bog om USA's præsident, Donald Trump, har fået en magtkrig mellem præsidenten og den tidligere chefstrateg Steve Bannon til at kulminere.

De to store personligheder er således havnet i åben ordkrig efter offentliggjorte uddrag fra den kommende bog. Trump har blandt andet beskyldt sin tidligere allierede for at "have mistet forstanden".

Og opgøret mellem de to er forventeligt, siger Søren Dal Rasmussen, der er analytiker på netmediet kongressen.com og bosat i USA.

- Bogen har jo fået den her kamp mellem Steve Bannon og Donald Trump til at eskalere. Og det har været uundgåeligt, siden Bannon forlod Det Hvide Hus og efter flere forskellige politiske krige mellem de to, siger han.

Årsagen til eskaleringen er, at Bannon i den nye bog kritiserer Trumps søn og svigersøn for i sommeren 2016 at holde et møde med russere.

Bannon betegner det som "forræderisk" og "upatriotisk". Og det har altså fået præsident Trump til at tage til genmæle.

Bannon er kendt for at repræsentere den såkaldte alt-right-bevægelse. En bevægelse som ifølge kritikerne samler vrede, hvide mænd med nynazistiske sympatier. Og en bevægelse, hvorfra Trump menes at hente mange stemmer.

- Om den her alt-right-bevægelse er mest med Bannon eller med præsident Trump, det er der stadig en række spørgsmål om.

- De første indikationer er, at der er flere af de markante alt-right-figurer, som onsdag har forsvaret præsident Trump. Og der er ikke særlig mange, der forsvarer Bannon, siger Søren Dal Rasmussen.

Han forudser et kommende opgør om den amerikanske højrefløj.

- På lang sigt kommer vi til at se en åben fløjkrig mellem Trump og Bannon, der mener, at han har den såkaldte alt-right-bevægelse bag sig og har tænkt sig at lave politiske projekter derude, lyder det.

Søren Dal Rasmussen kalder det samtidig interessant, at Bannon i den nye bog siger, at der er "nul procents sandsynlighed" for, at Trump ikke også mødtes med de samme russere som hans søn og svigersøn i 2016.

- Hvis det har bare en lille smule på sig, så går det direkte ind i de FBI-undersøgelser, som ledes af Robert Mueller (om Ruslands indblanding i valgkampen i USA i 2016, red.), siger han.

Bogen om Trump med navnet "Fire and Fury: Inside the Trump White House" er skrevet af journalist Michael Wolff og udkommer i næste uge.

/ritzau/

Trump opløser panel nedsat for at undersøge valgfusk i 2016

USA's præsident, Donald Trump, valgte onsdag at afvikle en kommission, der i sin tid blev etableret for at undersøge meldinger om valgfusk i forbindelse med præsidentvalget i 2016.

Det sker, efter at mange delstater har afvist at levere data til kommissionen, oplyser Det Hvide Hus.

- Jeg har underskrevet en ordre om at opløse kommissionen, så vi slipper for at engagere os i endeløse juridiske slagsmål for skatteydernes penge, siger Donald Trump i en erklæring.

Panelet, der blev anført af vicepræsident Mike Pence, blev nedsat i maj sidste år. Formålet var at undersøge meldinger om snyd med stemmesedler. Arbejdet er dog blevet mødt af modstand fra en række delstater.

En føderal dommer i Washington betonede i november panelet for blot at være et rådgiverorgan. Dermed manglede panelet ifølge dommeren juridiske beføjelser til at afkræve valgdata fra delstaterne.

Donald Trump har sagt, at valgsnyd muligvis var årsagen til, at hans demokratiske rival, Hillary Clinton, fik tre millioner flere stemmer end ham ved valget - til trods for, at Trump vandt valget via et flertal af valgmandsstemmer.

De fleste valgobservatører og juraeksperter med fokus på det amerikanske valg siger, at valgfusk er et sjældent fænomen i USA.

/ritzau/Reuters

Observatør: Russiske luftangreb har dræbt 18 civile i Syrien

23 civile har onsdag mistet livet tæt på Syriens hovedstad, Damaskus.

Ud af de 23 blev 18 dræbt af russiske luftangreb, mens de resterende fem mistede livet under beskydning fra syriske regeringsstyrker. Det oplyser overvågningsgruppen Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder.

Observatoriet overvåger situationen i Syrien tæt fra Storbritannien via et netværk af kilder og aktivister i det borgerkrigshærgede land.

Rami Abdel Rahman, der er leder af observatørgruppen, siger, at tre børn og 11 kvinder er blandt onsdagens dræbte.

Angrebet ramte angiveligt i byen Misraba. Byen ligger i Østghouta, der er en forstad til Damaskus og et af de steder i Syrien, hvor mange civile fortsat er fanget i konflikten mellem styret og oppositionsstyrker.

Området er kontrolleret af oprørere og har været belejret af syriske regeringsstyrker siden 2013.

Rusland begyndte for første gang at bombe Syrien i 2015 for at støtte præsident Bashar al-Assads regeringsstyrker. Ruslands hjælp har hjulpet Assad med at genvinde kontrol over store dele af det krigshærgede land.

Krigen i Syrien har siden begyndelsen i 2011 kostet mere end 340.000 personer livet og fordrevet mere end otte millioner fra deres hjem.

/ritzau/AFP

Australien vil dominere globalt marked for medicinsk cannabis

Torsdag har australske politikere besluttet at godkende eksport af medicinsk cannabis.

Det sker i et forsøg på at give den spirende industri endnu mere medvind i landet, der satser på at blive verdensførende på området.

- Dette er faktisk et meget vigtigt skridt for vores lands patienter og vores udbud, siger sundhedsminister Greg Hunt til det australske medie ABC.

Hunt henvender sig også til de firmaer, der nu kan se frem til at eksportere rusmidlet.

- De ved nu, at der er et australsk og et internationalt marked, der forstærker muligheden for, at de kan producere og skabe vækst i Australien.

Hunt siger videre, at Australien er "opsat på at blive verdens førende leverandør af medicinsk cannabis".

Ifølge de nye tiltag er det dog et krav, at der er udbud nok, til at australske patienter kan få leveret medicinsk cannabis først.

- Det støtter sektoren fuldt ud op om. Australske patienter står først i rækken, siger Hunt.

Ministeren lægger også vægt på, at Australien på den måde kan stå inde for, hvad man tilbyder til patienter.

- Vi ønsker en robust australsk industri for medicinsk cannabis, så læger har sikre produkter af høj kvalitet, som de trygt kan give til patienter, siger Hunt.

Cannabis er stadig ulovligt i Australien, hvis ikke det er til medicinsk brug. Loven blev ændret i 2016, så stoffet er lovligt til medicinsk brug. Den lovændring havde stor opbakning i parlamentet i Canberra.

Adskillige andre lande har ifølge nyhedsbureauet AFP legaliseret medicinsk brug af cannabis. Blandt landene er Canada, Israel og mere end halvdelen af USA's delstater. Herhjemme trådte en forsøgsordning med medicinsk cannabis i kraft fra 1. januar.

Det amerikanske konsulentfirma Grand View Research anslog i 2017, at det globale marked for cannabis vil vokse til knap 55,8 milliarder amerikanske dollar i 2025. Det svarer til cirka 350 milliarder kroner.

/ritzau/

Læs mere