Dansk politi bliver mere og mere afhængig af EU-databaser

Ikke kun Europols store database er afgørende for dansk politi. Også Schengen-databaser er vigtige. Og deres betydning vokser hurtigt.

Europos hovedkvarter i Haag.Foto: Lex van Lieshout Fold sammen
Læs mere

Når statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) torsdag kl. 11.30 præsenterer en skitse til en særaftale om Europol for partilederne i Folketinget, er hovedvægten i den grad lagt på dansk politis adgang til politisamarbejdets enorme database Europol Information System (EIS).

Basen indeholder information om forbrydelser, mistænkte, dømte og kriminelle netværk, og dansk politi brugte EIS flere end 91.000 gange sidste år – ca. 250 gange om dagen.

Den omfattende brug hænger sammen med, at databaser i stigende grad bruges til analyser af kriminalitetsmønstre, som er et vigtigt element i moderne politiarbejde. Den mulighed vil blive begrænset, fordi særaftalen ikke vil give direkte søgeadgang til EIS, som dansk politi har i dag. Den manglende – direkte – adgang betyder desuden, at dansk politi må vente et par timer på, at forbindelsesofficerer svarer på politiets henvendelser, men det er trods alt noget hurtigere end for et land som Norge, der må vente op til to dage. Med statsministerens ord er det et tilbud, der forhåbentlig kan »fungere« for politiet, selv om det ikke er lige så godt, som hvis Danmark kunne være fuldt medlem af Europol.

Mens politiet skal sluge den mistede direkte adgang til EIS, nyder dansk politi til gengæld stadig godt af, at Danmark er med i Schengen. Det giver adgang til flere databaser, som også har stor betydning.

»Både Europol- og Schengen-databaserne er afgørende for kriminalitetsbekæmpelsen, og betydningen bliver kun større,« siger Nadja Schou Lauridsen, der er jurist i den uafhængige tænketank Europa.

Hun peger ikke mindst på Schengen Informationssystem, også kaldet SIS II, der indeholder flere end 63 millioner indberetninger om alt fra efterlyste personer til personer, man har nægtet indrejse i Schengen, og personer til udlevering.

Alene sidste år blev databasen af de danske myndigheder brugt til i alt 5,6 millioner søgninger. Passcannerne i Københavns Lufthavn tjekker allerede direkte i databasen, og omfanget vil kun vokse, når de nye nummerpladescannere også kobles på databasen.

Politiinspektør Michael Kjeldgaard fra Nationalt Efterforskningscenter i Rigspolitiet (NEC) understreger også den store betydning.

»Schengen-databasen SIS er et meget vigtigt redskab for dansk politi, der tjener som en af  flere internationale databaser, som dansk politi flittigt benytter til bekæmpelse af international og grænseoverskridende kriminalitet over en bred kam,« siger han.

DFs ønske tilsidesættes

En anden vigtig database, som Schengen-medlemskabet giver adgang til, er Visa Information System (VIS), som indeholder data med billeder og fingeraftryk af personer, der har søgt om visum til Schengen.

Dertil kommer, at to nye databaser er på vej. Den ene skal sikre oplysninger om og screene alle, der kan rejse visumfrit ind i Schengen, mens den anden skal alarmere, hvis indrejste overskrider deres tre måneders Schengen-visum. Desuden giver Schengen-samarbejdet mulighed for, at politiet kan forfølge »varme spor« over grænserne, altså kriminelle, hvis de bliver taget på fersk gerning.

I regeringsgrundlaget slår regeringen fast, at Danmark skal følge Schengen-reglerne. Dermed afvises Dansk Folkepartis ønske om permanent grænsekontrol, der ville betyde farvel til Schengen-samarbejdet.