Dansk og russisk krav på Arktis kan give gnidninger mod nord

Selv om Ruslands krav på Nordpolen overlapper det danske, fastholder flere arktiske lande, at der ikke bliver slagsmål om området. Eksperter bekymrer sig for, at russisk indenrigspolitik kan forpurre redelige forhandlinger.

Foto: Christian Brøndum. Både Danmark, Canada og Rusland gør krav på store områder i Arktis, og der er sammenfald i kravene, så der er mulighed for spændinger i området. RB Plus: Nu gør vi krav på Nordpolen. Det danske krav er arealmæssigt mere end 20 gange større end Danmark.
Læs mere
Fold sammen

TROMSØ: 730 milliarder dollar fordelt på seks militærbaser, 100 flådefartøjer, ti ubåde, 600 fly og 1.000 helikoptere. Nogenlunde sådan lyder indkøbslisten for det russiske forsvarsministerium frem mod 2020, og alle varerne skal placeres så langt nord for polarcirklen som muligt. Rusland opruster nemlig i stor stil i området i og omkring Arktis, samtidig med at landet om få uger indgiver et endnu større krav på området omkring Nordpolen– et krav, som i høj grad overlapper det danske, der blev indgivet i december 2014.

Arealsammenfaldet er omtrent på størrelse med Tyskland, og det lyder som opskriften på en dramatisk konflikt med Rusland, men spørger man Danmark, er det en imponerende fredfyldt affære.

»Russerne har givetvis haft en diskussion om, at det var et stort krav på Nordpolen, som Danmark kom med. Men alligevel har de haft en nogenlunde afdæmpet reaktion, hvor de har noteret det og fulgt processen, som vi har aftalt,« siger Erik Lorenzen, der er Danmarks ambassadør i Arktisk Råd, på en Arktis-konference som afholdes i den nordnorske by Tromsø.

Afgørelsen af, hvem der har ret til det gigantiske område omkring Nordpolen – som for Danmarks vedkommende kan være på 895.000 kvadratkilometer – skal ske i overensstemmelse med Ilulissat-erklæringen fra 2008 og reglerne i FNs Havretskommission.

Afgørelse kan tage årtier

Udover Danmark og Rusland forventes det, at også Canada vil gøre krav på et stort område i Arktis. Kravene bygger på grundige data for, hvor langt landenes kontinentalsokler strækker sig, og de data skal nu undersøges af FN.

Man kan komme i en situation, hvor FN konkluderer, at alle krav er valide, og at alle parter derfor har krav på Nordpolen.

I det tilfælde skal Danmark, Canada og Rusland til forhandlingsbordet for at finde en løsning på, hvordan området så kan deles mellem dem.

Venstre-regeringens udenrigspolitiske gransker, Peter Taksøe-Jensen, peger på, at udfordringerne længst mod nord er nogle af de mest centrale for Danmark.

»Vi ser nu større militær tilstedeværelse fra Rusland og fra andre i det arktiske område – til dels som en naturlig følge af den smeltede is. Det skaber et behov for ressourcer til søredningstjeneste og alle mulige andre ting. Der kommer også til at være et behov for, at vi fra dansk side kan være godt rustet til at sikre rigsfællesskabets interesser i forhandlingerne om havet. Her er det vores interesse, at håndteringen af de overlappende krav sker inden for rammerne af den retsorden, vi har med Havretskommissionen,« siger Peter Taksøe-Jensen i et interview med Politiken.

Kan ikke sammenlignes med Krim

Nikita Lomagin, der er vicerektor ved Europa Universitet i Skt. Petersborg og professor i statskundskab samme sted, anerkender, at det er en anledning til en konflikt.

»Men selv hvis både Danmark og Ruslands krav bliver vurderet til at være geologisk korrekte, er der afgjort en mulighed for at nå et kompromis. Rusland har alt for meget på spil i det her område – vi har ikke råd til, at der går ild i vores eget hus,« siger han.

Nogle vil nok mene, at man ikke kan stole på Ruslands respekt for de internationale regler efter annekteringen af Krim?

»Nej, de to ting har ikke noget med hinanden at gøre. Det her er en helt legal procedure, og det bliver forskere og ikke politikere, som skal løse det. Den internationale procedure er den eneste vej frem, og det ved Rusland godt,« sigera Nikita Lomagin.

Russiske følelser kan komme i vejen

Men Jon Rahbek-Clemmensen, der er ph.d. ved Syddansk Universitet og forsker i, hvordan Ukraine-krisen påvirker samarbejdet i Arktis, er ikke helt så rolig. Selv om han mener, at det er »ret imponerende«, hvor fredeligt der er i Arktis, har Ukraine-konflikten ifølge ham gjort det sværere at samarbejde i området.

»Et godt eksempel er, at før havde man militære øvelser i området sammen med Rusland. På grund af Ukraine-krisen har NATO forbudt at lave nogen som helst øvelser med russerne. Men overordnet set – når man tænker på, hvor galt det kunne være gået – og hvor slemt det er i andre regioner, er det faktisk småting, man ser i Arktis,« siger Jon Rahbek-Clemmensen.

Han kan dog alligevel se et mindre fredfyldt scenarie for sig i fremtiden.

»Den eneste bekymring er, at der kan gå russisk indenrigspolitik i den, fordi det er symbolsk vigtigt for Rusland at få det her område. Det spiller en stor rolle for russisk identitet, og man kan da godt forestille sig, at nogle russiske politikere vil mene, at man sælger det russiske arvesølv, hvis man giver Arktis til Danmark,« siger Jon Rahbek- Clemmensen.