Dansk model presser sig på i EU

En aftale om EU-forbehold bliver set som vejen frem for Storbritanniens premierminister, David Cameron, forud for en britisk folkeafstemning om EU. Briterne håber på en endelig aftale med EU i februar.

»Jeg mener, at den bedste fremtid for Storbritannien er i et reformeret EU,« fastholdt Storbritanniens premierminister, David Cameron, i går på et pressemøde. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

LONDON: Der hersker i Storbritannien en tese om, at premierminister David Cameron er nødt til at få EU-forhandlingerne til at se svære ud. Og dette ser i hvert fald ud til at skulle lykkes. I stedet for David Camerons ambitiøse mål om at »reformere EU til gavn for alle« er fokus nu snarere på en løsning med britiske EU-undtagelser i »en dansk model«.

Flere britiske, konservative politikere og ministre har pointeret, at EU accepterede Danmarks fire forbehold under et møde i Edinburgh i Skotland, efter at danskerne i 1992 stemte nej til Maastricht-traktaten. Både britiske modstandere og tilhængere af EU har de seneste dage vurderet, at dette er vejen frem for de britiske forhandlinger om »en reformpakke« forud for den britiske folkeafstemning om EU, der skal finde sted senest ved udgangen af 2017.

»Jeg mener, at den bedste fremtid for Storbritannien er i et reformeret EU,« fastholdt David Cameron fredag i et pressemøde.

En britisk embedsmand tæt på premierministeren siger imidlertid, at Cameron på lukkede møder med de øvrige EU-regeringschefer under topmødet vil gøre det klart, at hans »ønsker i sidste ende drejer sig om britiske bekymringer, og at det er kernen i forhandlingerne«.

Da cirklens kvadratur blev løst

Det er også en erkendelse af, at de øvrige EU-lande hidtil ikke har udvist større appetit på »fundamentale ændringer«, som David Cameron har betegnet sine ønsker. Det er ifølge den britiske embedsmand et tilfælde, at premierministeren – ligesom det danske folketing i sin tid gjorde det – har defineret fire områder, hvor han ønsker et ændret britisk forhold til EU.

»Udgangspunktet har ikke været at gå efter noget, der ligner Edinburgh-aftalen, så det har ikke noget med det at gøre,« siger kilden, der op til EU-topmødet udtalte sig officielt på vegne af regeringen om EU-forhandlingerne, men – som det er politisk kutyme – betingede sig at være anonym.

Den britiske regering håber nu på en endelig aftale ved EU-topmødet i februar. Torsdag aften fremlagde David Cameron i en 45 minutter lang tale sine synspunkter til diskussion mellem de øvrige 27 regeringschefer.

Efterfølgende sagde den danske statsminister, Lars Løkke Rasmussen (V), at en britisk særordning er en mulighed, og at den danske model dengang løste »cirklens kvadratur«.

»Det var at lave en dansk protokol, hvor man skrev, at der gælder dét og dét for Danmark, og næste gang vi alligevel ændrer i traktaten, så bliver det skrevet ind i traktaten. Så det kan man ikke udelukke kunne være en metode,« sagde statsministeren ifølge Ritzau.

Den danske regering har flere gange sagt, at Danmark gerne vil hjælpe briterne med forhandlingerne. Den britiske embedsmand oplyser til Berlingske, at der har været dansk hjælp til juridiske formuleringer og overvejelser i forhold til EU-lovgivningen, men at den britiske regering ikke har eksempler på, at danskerne direkte har kunnet hjælpe briterne i forhold til de øvrige EU-lande.

Under et besøg i London i efteråret sagde Danmarks udenrigsminister, Kristian Jensen, at emner som EU-borgeres ret til »velfærdsrettigheder, arbejdsløshedsunderstøttelse og børnepenge forener os«.

Kristian Jensen erklærede, at det er en dansk prioritet at fastholde Storbritanniens medlemskab af EU, men han understregede også over for den britiske regering, at »Danmark forlader ikke EU« uanset resultatet af den kommende britiske folkeafstemning.