Dansk minister krydser klinger med Macron: Nej, vi skal ikke »hælde NATO ud med badevandet«

Danmarks forsvarsminister, Trine Bramsen (S), tager skarpt afstand fra den franske præsidents udmeldinger om NATO-alliancen. Men på et afgørende punkt giver hun både Trump og Macron ret.

Den franske præsidents negative udtalelser om NATO er med forsvarsminister Trine Bramsens (S) ord »en lovligt frisk udmelding«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Der er lagt i kakkelovnen til et dramatisk NATO-topmøde om godt tre uger. På den ene side står den amerikanske præsident, Donald Trump, stejlt på kravet om markant højere forsvarsbudgetter i Europa.

På den anden fløj står den franske præsident, Emmanuel Macron, der forleden sendte en usædvanligt giftig bemærkning den modsatte vej over Atlanten.

I et interview i The Economist kaldte præsidenten NATO for »hjernedødt«, og han beskyldte USA for at »vende ryggen til Europa« med sin uvarslede tilbagetrækning i Syrien.

Den skarpe meningsudveksling er ikke gavnlig for alliancen, siger den danske forsvarsminister, Trine Bramsen.

Trine Bramsen (S) om Macrons udtalelser om NATO.

»Hver gang der kommer meldinger om det, jeg betragter som en hjørnesten i alliancen, så må der sidde nogle på den anden side og tænke »fantastisk«. For det er netop destabilisering, de ønsker. Sådan en melding er vand på deres mølle.«


»Det er, hvad man kan kalde en lovligt frisk udmelding fra Macron, og jeg er ikke enig,« siger Trine Bramsen til Berlingske.

»Jeg nærer ingen forhåbning om, at vi kan have 29 medlemslande, der konstant aer hinanden på kinden. Men man er nødt til at have en grundlæggende diskussion af, hvordan man håndterer uoverensstemmelser i stedet for at hælde NATO ud med badevandet.«

Hælder Macron alliancen ud med badevandet?

»Jeg mener, at en anden og mere konstruktiv tilgang er at pege på, hvordan vi håndterer uoverensstemmelser. Det er i hvert fald mere konstruktivt end at kalde NATO det, som Macron gør,« siger Trine Bramsen.

Tvivl om musketered

Den franske præsidents bemærkninger om NATO faldt i et interview med det britiske magasin The Economist. Her efterlyste præsidenten europæisk handlekraft i sikkerhedspolitikken, når USA »vender ryggen til Europa«.

Men hans ordvalg er siden blevet kritiseret af blandt andre den tyske kansler, Angela Merkel. Den franske præsident såede nemlig også et frø af tvivl om en af grundstenene i NATO, den såkaldte musketered om at komme enhver allieret til undsætning i tilfælde af angreb.

»Det ved jeg ikke,« svarede Macron, da han blev spurgt, om løftet stadig stod til troende.

Den tvetydighed huer ikke Trine Bramsen.

Danmark har for nylig besluttet at bidrage med to EH-101 transporthelikoptere til den franskledede Operation Barkhane i Mali. Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

»Jeg tvivler ikke på Artikel 5. Det er den, der betyder, at de allierede står sammen og hjælper hinanden, når det er nødvendigt. Men NATO er jo også netop til at for undgå, at vi står i den situation.«

Hvad betyder det for vores eget nærområde, for eksempel de baltiske lande, at der kommer sådan nogle meldinger om Artikel 5?

»To ting. Det understreger, at vi er et demokratisk fællesskab, hvor man kan have sine holdninger og sine meninger,« siger Trine Bramsen.

»Men det er da klart, at hver gang der kommer meldinger om det, jeg betragter som en hjørnesten i alliancen, så må der sidde nogle på den anden side og tænke »fantastisk«. For det er netop den destabilisering, de ønsker. Sådan en melding er vand på deres mølle,« siger Trine Bramsen.

Hun er til gengæld enig med Emmanuel Macron i, at Europa har behov for at træde i karakter på den internationale scene.

Trump har lidt ret

»Fuldstændig. Men jeg ser det ikke som en modsætning til NATO. Jeg deler ønsket om, at Europa skal agere mere, og det kan Europa jo sagtens gøre i samklang med NATO. Og når jeg siger Europa, så mener jeg ikke nødvendigvis EU,« siger Trine Bramsen.

Hun henviser til Danmarks opbakning til det militære samarbejde EI2 (European Intervention Initiative, red.) med deltagelse af 13 EU-lande og Norge. Det blev oprettet i 2017 på Macrons initiativ.

Danmark deltager i flere militæroperationer i Mali, heriblandt den franskledede Operation Barkhane, hvor Danmark netop har besluttet at bidrage med blandt andet to transporthelikoptere.

»Vi skal rykke tættere på hinanden, men vi skal gøre det på en måde, så vi er handlekraftige, og det er ikke nødvendigvis i EU-regi,« siger Trine Bramsen.

Trine Bramsen (S) om Macrons udtalelser om NATO

»Man er nødt til at have en grundlæggende diskussion af, hvordan man håndterer uoverensstemmelser i stedet for at hælde NATO ud med badevandet.«


Har Macron ret i, at der er tegn på, at USA under Trump vender Europa ryggen for eksempel med den uvarslede tilbagetrækning fra Syrien?

»Trump siger, at de europæiske lande skal tage et større ansvar for de nærområder, der ligger op til Europa. Der er ikke nogen tvivl om, at der er ændrede politiske toner fra amerikansk side, og man kan diskutere formen, men substansen i, at europæiske lande i højere grad skal tage ansvar, er vel egentlig rimelig nok. Og her oplever jeg også, at Frankrig faktisk har været blandt de førende for at sikre det,« siger Trine Bramsen.

Du kritiserer Macron for udtalelser om NATO, men har Trump ikke gjort nøjagtig det samme, da han sagde, at alliancen havde udlevet sig selv?

»Nej, jeg kommer ikke til at stille mig mellem de to eller give den ene eller den anden ret. Det væsentlige for mig er, at vi har et stærkt og robust samarbejde.«

Hvad siger den her debat om stemningen på det kommende NATO-topmøde?

»Jeg har både en forventning og forhåbning om et godt og konstruktivt møde, hvor alle har den samme forståelse for, at vi har et voksende trusselsbillede, og det er dét, der er vigtigt,« siger Trine Bramsen.

NATO-topmødet finder sted 3. og 4. december i London.