Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Sammen med 13 andre fængslede er den dansk-bahrainske menneskerettighedsforkæmper og tidligere chef for Bahrain Center for Human Rights, Abdulhadi Al-Khawaja, gået i sultestrejke.
Det oplyser blandt andre menneskerettighedsorganisationen Front Line Defenders (FLD).
Ifølge organisationen er fangerne blevet dømt ved groft urimelige retssager, og de sultestrejker nu i protest mod de »vilkårlige anholdelser af fredelige demonstranter og forsatte krænkelser af menneskerettigheder i Bahrain.«
Abdulhadi Al-Khawaja, som nu har siddet fængslet i ti måneder, er dansk statsborger og deltog sidste år i demonstrationerne mod det enevældige styre i Bahrain. I september blev han idømt fængsel på livstid for at »ville omstyrte regimet.«
I flere år arbejdede Al-Khawaja sammen med den danske organisation International Media Support (IMS), der støtter lokale medier i lande med konflikter.
Så sent som i sidste uge udsendte IMS sammen med fem andre organisationer en rapport med fokus på krænkelserne af menneskerettigheder i den lille stat, Bahrain:
- Krænkelser af rettigheder sker stadig på daglig basis og flere menneskerettighedsaktivister sidder fængslet på livstid. Men det internationale samfund glemmer landet midt i resten af regionens uro, står der i rapporten.