Dansk fordømmelse af overgreb på Myanmars muslimer

Flere ordførere - inklusive Venstres - vil skære i bistanden til Myanmar. Men det er udviklingsminister Ulla Tørnæs ikke parat til.

I den muslimske verden er man oprørt over undertrykkelsen af det muslimske mindretal i det buddhistiske Myanmar. Her kommer vreden til udtryk under en demonstration i Indonesiens hovedstad Jakarta / AFP PHOTO / Bay ISMOYO Fold sammen
Læs mere
Foto: BAY ISMOYO
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) og flere af partiernes ordførere fordømmer de systematiske overgreb på det muslimske mindretal - rohingyaerne - i det buddhistiske Myanmar. Men der er ikke enighed om, hvorvidt der skal skæres i Danmarks bistand til det sydøstasiatiske land.

»Jeg er dybt bekymret over udviklingen i Myanmar og rapporterne om militærets overgreb på civile. Det skal fordømmes på det kraftigste,« siger Ulla Tørnæs.

Mindst 164.000 rohingyaer er flygtet til nabolandet Bangladesh i den seneste voldsbølge. FN forventer, at det tal vil stige til 300.000 i den kommende tid.

Bag overgrebene - herunder drab, vold og nedbrænding af rohingyaernes landsbyer i Myanmars Rakhine-stat - står militæret og militante buddhistiske munke.

Myanmar anerkender ikke rohingya-muslimerne som retmæssige borgere i landet, men som statsløse. De er illegale indvandrere, mener militæret, myndighederne og det er et bredt udbredt udsnit af Myanmars overvejende buddhistiske befolkning enig i - også selv om rohingyaerne har boet i landet i generationer.

Forfølgelsen af Myanmars godt og vel en million rohingyaere har stået på i årtier, men den har  taget til i styrke i de seneste par år.

 

Dansk prioritetsland

 

Myanmar er et af såkaldte prioritetslande i Danmarks udviklingsbistand. Landet får bistand for 470 millioner over fem år.

Men Ulla Tørnæs er ikke »her og nu« parat til at skære i den danske udviklingsbistand til Myanmar.

»Det vil ramme de forkerte, nemlig alle de fattige, som Danmarks bistand er rettet imod,« siger Ulla Tørnæs, der derimod mener, at der skal lægges pres på Myanmars militær.

»Og så må vi sammen med vore internationale partnere lægge pres på regeringen i Myanmar, så den giver adgang til de internationale observatører, som indtil videre er blevet afvist,« understreger Ulla Tørnæs.

Hvordan skal du det kunne standse forfølgelsen af rohingyaerne?

»Observatører udefra vil klart lægge en dæmper på militæret,« vurderer Ulla Tørnæs.

 

Nødhjælp til de fordrevne

 

Ministeren har derimod lige godkendt en dansk bevilling til FNs nødhjælpsindsats for de over 164.000 rohingyaer, der har søgt tilflugt i nabolandet Bangladesh.

FNs Flygtningehøjkommissariat UNHCR får seks millioner kroner, mens FNs Fødevareprogram (WFP) tildeles 20 millioner kroner.

»Bangladesh har jo ikke en jordisk chance for selv at løfte denne opgave,« siger Ulla Tørnæs.

 

Giv det gule kort

 

Ulla Tørnæs' partifælle, Michael Aastrup Jensen, der er Venstres udviklingsordfører, mener derimod, at Danmark nu er nødt til at bruge bistandsvåbnet.

>Vi er nødt til at se på, hvordan vi kan skære i bistanden, så vi kan sende et kraftigt signal til Myanmars civile regering om, at den må få styr på militæret. Det er jo nærmest en massakre, vi er vidner til,< siger Michael Aastrup Jensen.

Det er udviklingsordføreren hos de konservative regeringspartnere, Naser Khader, enig.

»Myanmar skal have det gule kort. Virker det ikke, så må vi stoppe for den del af støtten, der kanaliseres via Myanmars regering,« siger Naser Khader.

Samme holdning har de Radikale og Enhedlisten.

Det er de Radikales udviklingsordfører, Martin Lidegaard, enig i.

»Man skal altid passe på med at skrue bissen på, fordi det kan have nogle utilsigtede konsekvenser. Men det her er så graverende, at vi er nødt til at give det gule kort,« siger den radikale udviklingsordfører, Martin Lidegaard, der understreger, at han ikke vil skære i den del af bistanden, der går til landets civilsamfund.

»Beskyttelse af mindretal er en dansk mærkesag, og vi er nødt til at markere, at overgrebene på rohingyaerne er fuldstændig uacceptable,« siger Christian Juhl, Enhedslistens udviklingsordfører..

»I første omgang må ministeren træde i karakter. Hvis det ikke hjælper, så må vi trække i bistanden,« siger han.

Socialdemokratiets udviklingsordfører Mette Gjerskov er derimod mere på linie med med ministeren.

»Det her er meget, meget alvorligt. Men det er for tidligt at sige, om det skal have konsekvenser for bistanden. Vi skal først gøre alt, hvad vi kan for at påvirke styret i Myanmar gennem vores samarbejde,« siger Mette Gjerskov.