Dansk europaparlamentariker: EU skylder en forklaring på manglende opgør med Putins energikoncern

EU-kommissionen burde for længst have grebet ind over for den russiske energikoncern Gazprom, der ifølge interne EU-dokumenter står bag systematiske bøllemetoder mod østeuropæiske medlemslande.

Det mener den socialdemokratiske europaparlamentariker Jeppe Kofod, der mener, at EU risikerer at gøre sig sårbar over for afpresning.

»Jeg undrer mig over, at kommissionen ikke har reageret prompte over for Gazprom i denne her sag. Når man tænker på, hvad der gøres over for unfair konkurrence i forbindelse med andre virksomheder, kan man godt undre sig. Jeg mener kommissionen må svare på, hvad det er, der gør det her.«

Brug for hårdt og kontant svar

Nyligt lækkede interne dokumenter fra kommissionen viser ifølge den polske nyhedsportal Biznesalert, at den statsejede russiske energikoncern Gazprom misbruger sin monopollignende magt på det europæiske marked til at »manipulere, afpresse og true« østlige EU-lande til at betale overpriser for russisk gas.

De lækkede dokumenter viser, at EU siden 2015 har haft kendskab til, hvordan Gazprom systematisk forbryder sig mod unionens konkurrencelovgivning. Alligevel undlod kommissionen at gribe ind.
Indtil videre har den danske EU-kommissær Margrethe Vestager ikke reageret officielt på lækket. Berlingske har forsøgt at få en kommentar, men Vestager havde ikke tid på grund af rejseaktiviteter.

Ifølge Jeppe Kofod bør Bruxelles nu svare »hårdt og kontant« på Gazproms metoder i Østeuropa.

»Jeg forventer helt klart, at der kommer en reaktion fra kommissionen over for Gazprom. Når man har misbrugt sin dominerende stilling på det europæiske marked, så er det direkte i strid med EU’s konkurrencelovgivning. Det skal der reageres på.«

Danmark har betalt høje gaspriser

Kofod har ikke set de lækkede dokumenter, men har fulgt pressens dækning af sagen tæt. Han mener, at dokumenterne tydeligt illustrerer, at Gazprom har misbrugt sin dominerende position i Europa til at tvinge en række europæiske lande, herunder også Danmark, til at betale »urimeligt høje priser« for russisk gas.

»Gazprom misbruger sin magt på det europæiske marked. Det er stærkt foruroligende. Vi ved, at Gazprom og den russiske stat er dybt integreret i hinanden. Vi ved, at energi kan bruges som politisk våben«, siger Jeppe Kofod, der frygter, at EU i højere grad bliver sårbar over for politisk afpresning.

For Jeppe Kofod er det dog ikke kun Ukraine, men også europæisk energiuafhængighed, der er på spil.

»Det, at man har mulighed for at afpresse med gasleverancer, kan i sig selv være en afpresning. Man behøver ikke at bruge den mulighed. Det kan blive alvorligt i fremtiden. Kommissionen bør tage det meget alvorligt, og jeg ser frem til, at der kommer en afgørelse i slutningen af april eller i begyndelsen af maj«, siger Jeppe Kofod med henvisning til kommissionens vurdering af, hvorvidt Gazprom skal straffes med bøder for energikoncernens aktiviteter på det europæiske marked.

Rørledning er politisk anliggende

Tirsdag lagde Angela Merkel op til et muligt kursskifte i den tyske holdning til Nordstream II. Hvor Tyskland tidligere har holdt fast i, at Gazproms rørledning mellem Rusland og Tyskland udelukkende er et kommercielt projekt, erkender kansleren nu, at linjeføringen har »politiske implikationer«.

Hidtil har Ukraine været transitland for russisk gas til Vesteuropa, men med Nordstream II vil Ukraine blive taget ud af ligningen.

Set med Jeppe Kofods øjne er kanslerens udmelding derfor nødvendig.

»Jeg håber, at den tyske regering vil sige, at Nord Stream II skal være et fælleseuropæisk anliggende, der ikke skal behandles bilateralt. Hvis Rusland skal forhandle med enkelte lande som Tyskland eller Danmark, så kommer vi til at stå ringe. Det er bedre at forhandle som samlet blok, hvor vi kan stå fast på nogle regler og midler, så man ikke spiller enkelte lande ud mod Rusland.«

Troels Heeger er Berlingskes korrespondent i Tyskland