Dansk ekspert gør op med myten om Canadas generøse flygtningepolitik

Den udbredte beundring for Canadas asylpolitik bygger på myter. Det mener canadaekspert Michael Böss fra Aarhus Universitet. Forskeren påpeger, at Danmark reelt løfter en større del af flygtningebyrden, mens Canada modtager relativt få på yderst selektiv vis.

I løbet af de seneste uger er Canadas karismatiske premierminister, Justin Trudeau, gentagne gange blevet fremhævet som repræsentant for en human asylpolitik. Her tager han personligt imor en syrisk flygtningefamilie i Mississauga, Ontario. Fold sammen
Læs mere
Foto: MARK BLINCH
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I løbet af de seneste uger er Canadas karismatiske premierminister, Justin Trudeau, gentagne gange blevet fremhævet som repræsentant for en human asylpolitik, der står i skærende kontrast til eksempelvis den danske. Artikler og videoer, hvor Trudeau byder syriske flygtninge velkommen »til jeres nye hjem«, er gået viralt på sociale medier globalt.

Men ifølge lektor og leder af Aarhus Universitets Center for Canadiske Studier, Michael Böss, er denne opfattelse imidlertid noget misvisende.

»Det manglede bare, at USA og Canada også tager imod flygtninge. Men at tage imod 25.000 flygtninge er ikke mange i et land med 35 millioner indbyggere, og hvor der årligt indvandrer 250.000 økonomiske migranter. Det er færre asylansøgere, end Danmark vil modtage på to år og en dråbe i havet.«

Michael Böss forklarer, at vilkårene som flygtning i Canada er ganske anderledes end i Danmark.

»Canada er god til at integrere flygtninge, men på en egen barsk facon. Man kalder det et float or sink-samfund. Hvis man kan klare sig, bliver man integreret, for man bliver tvunget til at gøre alt for at komme ind på arbejdsmarkedet. Der er også væsentligt lavere lønninger, for der står ikke nogen fagforeninger i vejen for, at man kan komme i arbejde til lave lønninger, og ofte er det nødvendigt at have to eller tre lavtlønnede job for at overleve,« forklarer lektoren.

Mange indvandrere får nok af Canada

»Den højeste ydelse, man kan få som familie – og det er uanset antallet af børn – svarer til 125.000 kroner om året, inklusive 10.325 kroner i starthjælp. Enlige kan få 3.840 kroner, og man kan højst modtage ydelsen i et år. Er man ikke kommet i arbejde til den tid, går man ned på den laveste takst i velfærdssystemet. Den varierer fra provin til provins, men ligger gennemsnitligt på 3.800 kroner om måneden.«

De hårde vilkår betyder, at det langtfra er alle, som kommer til Canada, der bliver i landet.

»Man tvinges til at være selvforsørgende, og magter man ikke det, går man til bunds eller tvinges til at rejse ud af landet. Der er mange indvandrere, der forlader Canada igen, fordi de ikke kan klare sig,« siger lektoren.

Michael Böss fortæller, at meningsmålinger efter terroren i Paris viste, at 54 procent af de adspurgte sagde nej til at tage mod syriske flygtninge i Canada. Mange var bange for sikkerhedsrisikoen. De flygtninge, som Canada nu modtager, er screenet på en helt anden måde, end tilfældet er i Danmark.

»Canada har udsendt 500 embedsmænd til nærområderne for at udvælge asylsøgere. Halvdelen af embedsmændene har militær baggrund. I Danmark har man ingen mulighed for at sikkerhedsvurdere folk i nærområderne, fordi de fleste kommer direkte til landet.«

Den selektive proces har store konsekvenser for, hvem landet modtager.

»Kun enlige kvinder og hele familier får lov at komme ind i Canada. Og man udvælger kun dem, som har alle papirer og helbredet i orden. Det er ikke noget, som er tilfældet for en stor del af dem, som kommer til Nordvesteuropa, hvor langt de færreste kan dokumentere identitet og kvalifikationer,« siger Michael Böss.

Også omkostningerne, der er forbundet med asylmodtagelse, er noget lavere i Canada end i Danmark.

»Modtagelsen af de syriske flygtninge vil koste Canada seks milliarder kroner over de næste seks år. Det er ikke nogen stor udgift for et stort og rigt land som Canada. Af de 25.000 flygtninge vil 10.000 i øvrigt blive betalt for af private sponsorer,« fortæller lektoren. Til sammenligning afsatte den danske regering sidste år 9,2 milliarder til modtagelse af asylansøgere alene for i år.

Michael Böss mener derfor, at Danmark i virkeligheden løfter en større del af flygtningebyrden, end Canada gør.

»Ja. Det er sådan, jeg ser det. Jeg vil gerne være med til at afmontere den mytedannelse om Canadas indsats, som er opstået på det seneste. Selvfølgelig er det fint, hvad Canada gør. Men indsatsen skal ind i rette perspektiv.«