Dansk eks-udenrigsminister: Briterne kunne lære af Danmark anno 1992

Theresa May sparker de uløste problemer ned af gaden med sit Brexit-udspil, siger Uffe Ellemann-Jensen (V). Briterne kan lære af danske erfaringer fra 1992, mener Holger K. Nielsen (SF).

Theresa May sparker de uløste problemer ned af gaden med sit Brexit-udspil, mener tidligere udenrigsminister, Uffe Ellemann-Jensen (V). Fold sammen
Læs mere

I 1992 var det Danmark, der stod midt i svære forhandlinger med de andre europæiske ledere efter et nej ved en folkeafstemning. Præcis som den britiske premierminister Theresa May gør i disse uger.

Men der hører lighederne også op, siger to tidligere danske udenrigsministre.

Den politiske skyttegravskrig om Brexit stiller premierminister Theresa May i en helt anden og langt sværere situation end de danske forhandlere efter Maastricht-afstemningen i 1992, siger tidligere udenrigsminister Holger K. Nielsen (SF).

»Jeg vil sige, at der er en stor grad af uansvarlighed, der har sat landet i den kolossalt svære situation. Det har svækket den britiske forhandlingsposition,« siger han.

Splittelsen, der rækker langt ind i Mays eget parti, forklarer også, hvorfor hendes mere end 500 sider lange udspil i realiteten blot udskyder de svære spørgsmål til 2020, siger tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen (V).

»Aftalen sætter uret i stå. Det kan du bare ikke kalde det, så derfor får du disse 500 sider med juridiske fraser,« siger Uffe Ellemann-Jensen.

1992: Daværende udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen (tv) viser sine EU-strømper til Svend Auken (S) og statsminister Poul Schlüter (K). Fold sammen
Læs mere
Foto: Keld Navntoft / Ritzau Scanpix.

»Fuldstændigt tåbelig«

Forslaget, der i dag risikerer at blive blokeret i det britiske parlament, løser ikke udeståender om alt fra fiskeriaftaler til den gordiske knude på den irske ø. Her skaber spørgsmålet om en fremtidig EU-grænse mellem Irland og Nordirland alvorlige spændinger.

»Derfor står vi stadig med risikoen for en hård Brexit, og det kan briterne udelukkende takke sig selv for med den fuldstændigt tåbelige måde, de har håndteret dette på, siden Cameron udskrev folkeafstemningen,« siger Uffe Ellemann-Jensen.

Efter folkeafstemningen i 1992 enedes et bredt flertal i Folketinget om et såkaldt nationalt kompromis, der banede vej for de danske EU-forbehold.

»Det er jo ikke den situation, briterne har sat sig i,« siger den tidligere V-formand.

Aftalen om forbeholdene såede splid i flere partier, herunder i SF, og den daværende formand, Holger K. Nielsen, blev svækket. Men den brede aftale var vigtig, siger han i dag.

»Man kan lære det af det, at det hjælper ikke noget at køre partitaktik. Der må være en form for national sammenhæng. Hvis der er internt splittelse og forskellige dagsordener, så risikerer det hele at brænde sammen, som vi ser i Storbritannien,« siger Holger K. Nielsen.