Dansk dreng kvæstet ved cykelstyrt i Tyskland

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

TYSKLAND: En treårig dansk dreng på ferie i Tyskland blev hårdt kvæstet, da han torsdag cyklede ind i et træ under en cykeltur med sin familie. Det oplyser politiet i Goslar i en pressemeddelelse.

»Torsdag klokken 14.45 var en dansk familie på fire personer på cykeltur ved Liebesbankweg. På en stejl nedkørsel mistede den treårige søn i et venstresving herredømmet over sin cykel og kørte ind i et træ,« skriver politiet.

Ulykken skete på en populær vandresti i den vestlige del af Harzen. Ved ulykken blev den treårige dreng så svært kvæstet, at han måtte hentes af en redningshelikopter.

»Den treårige dreng pådrog sig meget alvorlige skader i hovedet og måtte overføres til neurologisk børneafdeling på hospitalet i Göttingen med helikopter,« oplyser det tyske politi.

BNB