Dansk budgetlov uden vogter

EU kan ikke sanktionere Danmark for overtrædelse af finanspagten. Det står uklart, hvem der skal vogte over den nye danske budgetlov

BRUXELLES: Det er på papiret en vidtgående ændring af Danmarks økonomiske politik, som står for med underskrivelsen af EUs finanspagt her til morgen. Pagten forpligtiger nemlig Danmark til at indføre landets første budgetlov, hvor den nuværende og fremtidige regeringer skal føre en strammere finanspolitik. Det såkaldte strukturelle underskud – det vil sige budgetunderskuddet renset for konjunkturudsving – må ikke udgøre mere end 0,5 procent af bruttonationalproduktet.

Det vil i realiteten gøre det umuligt for medlemslandene i pagten – 25 ud af de 27 lande minus Storbritannien og Tjekkiet – at føre en meget ekspansiv finanspolitik, hvor man forsøger at holde gang i de økonomiske hjul gennem bevidstløs at pumpe penge ud.

- Det er et vigtigt signal om, at stabilitet er det vigtigste for økonomien, sagde den tyske forbundskansler Angela Merkel i går aftes på EUs topmøde i Bruxelles.

Klare regler

Med finanspagten vil Tyskland sikre, at andre lande i euro-samarbejdet ikke frem over skejer økonomisk ud, sådan som Grækenland har gjort det i de seneste år. Pagtens regler er helt klare for de 17 euro-lande, der har underskrevet den. EU-domstolen i Luxembourg får mulighed for at afgøre, om landene effektivt har indført de budgetlove, der skal sikre finanspagtens overholdelse. Om nødvendigt kan domstolen idømme landene en bøde svarende til 0,1 procent af bruttonationalproduktet, BNP.

Men det er mere usikkert, hvor bindende reglerne bliver for de lande udenfor euro-zonen som f.eks Danmark, Sverige og Polen, der også har skrevet under på pagten. EU-domstolen får ikke nogen ret til at sanktionere disse lande eller idømme dem bøder.

Det er derfor op til landene selv gennem en indre disciplin at overholde pagtens regler. Den nye danske budgetlov forventes vedtaget af Folketinget inden sommerferien. Som det ser ud i øjeblikket er det Folketinget selv, der skal kontrollere overholdelsen af budgetloven, idet domstols-systemet ikke får nogen direkte indflydelse herpå.

Danmark havde sidste år ifølge Finansministeriets egne beregninger et strukturelt underskud på 2,1 procent af BNP, så der skal strammes kraftigt op på de danske finanser i år, hvis pagten skal overholdes.