Når FN's næste generalsekretær skal findes, bør valget falde på en kvinde.

Det siger den danske FN-ambassadør, Christina Markus Lassen, i en tale ved den 80. samling i FN's Generalforsamling mandag aften dansk tid.

Hun siger i talen, at forsvaret af menneskerettigheder er lige så essentielt i dag som i 1945, hvor FN blev grundlagt - måske endda endnu mere, fordi presset vokser på særligt piger og kvinders rettigheder, lyder det.

Hun siger videre, at ligestilling mellem kønnene ikke kun er det rigtige at gøre set med danske øjne, men også det kloge at gøre.

- Derfor opfordrer Danmark - i lyset af den kommende proces med at udvælge en ny generalsekretær for FN - medlemslandene til at fremsætte kvalificerede kvindelige kandidater.

- Efter 80 år er det på høje tid, at en kvinde står i spidsen for denne organisation, siger Christina Markus Lassen, hvilket udløse klapsalver i salen.

Samme budskab har lydt fra andre lande i løbet af Generalforsamlingen, som begyndte torsdag i sidste uge.

Blandt andre fra Chiles præsident, Gabriel Boric, der ifølge nyhedsbureauet Reuters har anbefalet sin forgænger Michelle Bachelet.

FN, der står for Forenede Nationer, blev grundlagt efter Anden Verdenskrig og har kun været ledet af mænd.

De to første var fra Norge og Sverige. Siden har generalsekretærerne været fra Myanmar, Østrig, Peru, Egypten, Ghana, Sydkorea og senest Portugal i form af António Guterres, som har siddet på posten siden 2017.

Den næste generalsekretær skal findes i 2026 for at kunne påbegynde sin periode 1. januar 2027.

Det er FN's Sikkerhedsråd, der anbefaler til FN's Generalforsamling, hvem der skal være den næste generalsekretær.

Generalsekretæren står for at lede FN-sekretariatet, men det er også generalsekretærens opgave at være hele organisationens talsmand.

Generalsekretæren kan henvise til forskellige problematikker eller konflikter, som vedkommende mener, er vigtigt, at FN forholder sig til.

Christina Markus Lassen kommer i sin tale mandag aften også ind på FN's Sikkerhedsråd, hvor Danmark har plads i to år fra 1. januar 2025.

Mens Generalforsamlingen kan drøfte alle problemer, tager Sikkerhedsrådet sig kun af spørgsmål om fred og sikkerhed.

Der er 15 medlemmer, hvoraf 5 er faste: Frankrig, Kina, Rusland, Storbritannien og USA.

Christina Markus Lassen siger, at rådet for ofte er splittet og ude af stand til at agere, og at "omkostningerne ved ikke at handle mærkes over hele verden".

Fra Sudan til Afghanistan og fra Haiti til Myanmar "for slet ikke at nævne den frygtelige situation i Gaza", lyder det.

Hun kommer også omkring krigen i Ukraine og den grønne omstilling i talen.

/ritzau/