Dansk ambassadør: Fire brevbomber i Athen

Den danske ambassadør i Grækenland bekræfter, at i alt fire brevbomber er dukket op i Athen tirsdag. Danmarks ambassade politiovervåges.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Tom Nørring, Danmarks ambassadør i den græske hovedstad, Athen, bekræfter over for Ritzaus Bureau, at fire brevbomber er dukket op i Athen.

Ud over de to mindre sprængninger, der fandt sted på den schweiziske og bulgarske ambassade omkring middagstid, har politiet fundet yderligere to brevbomber, fortæller den danske ambassadør.

- Der er yderligere fundet en brevbombe i det område, hvor man fangede to formodede terrorister i går, samt en fjerde, som var stilet til den chilenske ambassade, siger Tom Nørring.

Også bomber i går
Nyhedsbureauet Reuters skriver også om bomben, der var stilet til Chiles ambassade. Men Reuters oplyser også, at der faktisk også skal være fundet en bombe ved ambassaden.

Også i går fandt det græske politi frem til fire brevbomber, der var stillet til den mexicanske, hollandske og belgiske ambassade i Athen samt til Frankrigs præsident, Nicolas Sarkozy.

Den danske ambassade har siden tirsdag morgen været under politiovervågning.

- Vi tager det stille og roligt, men tager selvfølgelig vores forholdsregler, siger den danske ambassadør.

/ritzau/