Dansen om visumfrihed til Tyrkiet: Det begynder at se anstrengt ud

Allerede før EUs flygtningeaftale med Tyrkiet blev indgået i midten af marts, skitserede Tyrkiets EU-ambassadør, Selim Yenel, hvordan sådan en aftale kunne se ud – og nogenlunde sådan blev det. Foto: FRANCOIS LENOIR Fold sammen
Læs mere

Det er et dilemma, der er til at tage og føle på, som EUs ledere snart vil skulle forholde sig til.

Flygtninge­aftalen med Tyrkiet har de seneste måneder nedbragt antallet af flygtninge og migranter, der kommer til EU, til få procent af sidste efterårs meget høje niveau. Men en del af aftalen er, at tyrkiske statsborgere skal have visumfrihed for kortere rejser til Schengen-området, og det ønsker store lande som Tyskland og Frankrig egentlig ikke at give Tyrkiet.

Foreløbigt mangler Tyrkiet at leve op til fem krav af i alt 72 krav, og især ét krav er Tyrkiet stadig meget langt fra at leve op: En ændring af den tyrkiske antiterrorlov. Den bruger Tyrkiet ifølge EU nemlig til at arrestere kritiske akademikere og journalister.

Kan have lange udsigter

Efter kupforsøget i Tyrkiet i juli har Tyrkiet i første omgang har afvist at ændre denne lov. Og før det sker, kan visumfrihed til tyrkiske statsborgere ikke komme på tale.

Problemet er, at deadline for beslutningen om visumfrihed allerede er blevet udskudt én gang, fra juni til oktober, og det er uvist, hvordan Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdoğan, vil reagere, hvis det bliver udskudt igen.

»Det mest optimistiske scenarie er nu, at der kommer en form for aftale i oktober, som inden årsskiftet kan føre til en beslutning om at give Tyrkiet visumfrihed, men også det scenarie begynder at se anstrengt ud.

Sker det ikke inden årsskiftet, er det meget svært at se før det franske præsidentvalg til maj næste år,« siger en EU-kilde med indgående kendskab til forhandlingerne.

Borgerne er imod

Både i Tyskland og Frankrig har meningsmålinger vist, at et flertal i befolkningerne er imod at give Tyrkiet visumfrihed. Kansler Angela Merkel og præsident François Hollande har da også understreget, at samtlige 72 krav skal være opfyldt.

De europæiske bekymringer går både på, om visumfrihed kan føre til, at flere tyrkere rejser visumfrit ind i EU og så søger asyl, samt om sikkerhedsrisici i forhold til potentielle terrorister, der får fat på falske tyrkiske pas og så vil kunne rejse visumfrit ind i Schengen i op til 90 dage.

Derfor er EU ved at introducere en nødbremse, der netop kan aktiveres, hvis der for eksempel sker en stigning i antallet af tyrkiske kurdere, der søger asyl i EU, som det faktisk er sket i år.

Desuden er EU-Kommissionen på vej med et forslag om et europæisk system a la det amerikanske ESTA, der på forhånd skal registrere samtlige visumfri indrejser i Schengen-området. Om Tyrkiet kan og vil afvente disse tiltag, er dog usikkert.