Danmark vil aflive tabu om grænsehegn i EU

Danmark og seks andre lande opfordrer før EU topmøde til tilbagesendelser og opførelse af grænsehegn.

Statminister Mette Frederiksen (S) er sammen med seks andre landes stats- og regeringschefer medunderskriver på et brev, der opfordrer til øget brug af hegn på EUs ydre grænser. Fold sammen
Læs mere
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Ungarns omstridte premierminister, Viktor Orbán, var den første til at opføre kilometervis af hegn på EUs ydre grænse.

Siden er ideen om grænsemure blevet forbundet med USAs tidligere præsident Donald Trump.

Med det ophav har ideen om grænsehegn fået et svært liv i Bruxelles. Men det ønsker Danmark og flere andre EU-lande at ændre på.

I et fælles brev til EU-Kommissionen opfordrer Danmark sammen med Grækenland, Østrig, Cypern og de tre baltiske lande Estland, Letland og Litauen til handling.

»Trods vores fælles indsats siden migrationskrisen i 2015 er irregulær migration fortsat en udfordring for Europa. En udfordring, der er højt på den politiske dagsorden i mange medlemslande,« hedder det i brevet.

Her henviser landene samtidig konkret til konflikten med Belarus. Og til, at migranter »systematisk« skubbes ind over grænse til Cypern.

Landene understreger i brevet, at menneskerettigheder og international ret skal overholdes. Men de syv lande mener, at det er på tide at aflive tabuet om fysiske barrierer på EUs ydre grænser.

Landene ønsker populært sagt at få Bruxelles til at forstå, at situationen ikke længere er som i 1989. På det tidspunkt blev den upopulære Berlin-mur brugt til at knægte folkets frihed i Østtyskland.

Nu kan fysiske barrierer på EUs ydre grænser tværtimod være nødvendige for at redde nogle af de centrale friheder, mener landene. Blandt andet den frie bevægelighed internt i EU.

I brevet peger landene på, at mere end halvdelen af asylansøgningerne i EU i perioden 2014 til 2020 endte med afslag.

Men der er så store problemer med at få afsenderlande til at tage de afviste tilbage, at det ifølge landene truer befolkningens opbakning til flygtningesystemet.

Danmark var tidligere medunderskriver på et lignende brev. Det var op til EU-topmødet i oktober. Siden da er behovet kun steget, mener de syv lande.

»Blandt de emner, der blev diskuteret i oktober, var EUs finansiering af grænsekontrol. Inklusiv fysiske barrierer og infrastruktur. Med den seneste udvikling in mente er der behov for at handle hurtigt på dette spørgsmål,« hedder det i brevet.

Migration er et af de emner, som skal diskuteres på torsdagens topmøde. Her ventes der dog ikke at komme et gennembrud på spørgsmålet om grænsehegn. EU-Kommissionen har tidligere afvist, at det kan komme på tale at bruge EU-penge på fysiske barrierer.

Opgøret med Belarus har dog vist, at grænsehegn kan virke. Især hvis de kombineres med en mere hårdfør diplomatisk stil, hvor der blandt andet blev indført sanktioner mod flyselskaber, der transporterede migranter nordpå.

/ritzau/