Ukraine har brug for milliarder af kroner i støtte allerede fra 2026. Både til at holde det ukrainske samfund kørende og betale for krigen mod Rusland.

Derfor støtter statsminister Mette Frederiksen (S) et kontroversielt forslag fra EU-Kommissionen.

Det går ud på at give Ukraine et såkaldt erstatningslån med udgangspunkt i de indefrosne russiske midler.

- Jeg synes, at EU-Kommissionens tanke om, at det er de indefrosne russiske midler, vi bruger, både til en genopretning af det samlede ukrainske samfund, men også til finansiering af deres hær, er den rigtige.

- Det er med det sigte, at det er Rusland, der kommer til at betale for de ødelæggelser, de har forårsaget, siger Mette Frederiksen.

Hun peger dermed på, at EU-Kommissionen lægger op til, at Ukraine skal "låne" pengene fra de indefrosne russiske midler.

Efter krigen skal Ukraine så betale lånet tilbage. Men det skal først ske, når Rusland betaler erstatning for ødelæggelserne under krigen.

Spørgsmål er dog, hvad der sker, hvis en fredsslutning ender med, at Rusland ikke betaler erstatning.

For trods Ruslands ødelæggelser under krigen har EU's jurister ikke kunnet finde et juridisk holdbart grundlag for ganske enkelt at konfiskere de russiske midler.

Derfor kan EU-landene blive nødt til at stille en form for garanti for de "lånte" russiske penge.

Det kan eksempelvis være, at hvert EU-land garanterer for en del af lånet, der svarer til deres bruttonationalindkomst (BNI).

På spørgsmålet om, hvorvidt danske skatteydere i sidste ende risikerer at skulle betale en del af lånet tilbage, hvis Rusland ikke betaler erstatning efter krigen, siger Mette Frederiksen:

- Når Rusland vælger at angribe Danmark, enten direkte, som vi ser det i Ukraine, eller via hybridkrig, så er der en stor regning at betale.

- Se bare, hvad der sker i de lande, der er udsatte for hybridkrigen. Så er der forstyrrelser af lufttrafikken. Så er der ting, der må lukkes ned. Så det her kommer med en stor pris, siger Mette Frederiksen.

Hun understreger, at den grundlæggende tanke i EU-Kommissionens forslag er, at det er Rusland, der skal betale regningen.

Ukraine skønnes at mangle 60 milliarder euro i finansiering i de kommende to år. Det svarer til omkring 447 milliarder kroner.

Hvis ikke EU-landene kan enes om at låne af de russiske indefrosne midler, venter der dermed en enorm regning for landene over de kommende år.

Det vil være vanskeligt at acceptere selv for EU's folkerigeste lande Tyskland og Frankrig, der begge kæmper med en svækket økonomi.

Og i Frankrigs tilfælde også med høj gæld og store budgetunderskud.

Forud for det uformelle EU-topmøde i København er håbet derfor, at EU-landene giver grønt lys til, at EU-Kommissionen kan arbejde videre med en konkret model for lånet.

/ritzau/