Danmark ser win-win og Polen lose-lose i EU-vækstplan

Der mangler en henvisning til kulstoflækage i vækstplan fra Finlands EU-formandskab, mener Polen og lande.

Pressemøde efter aftale om bet
I nogle lande er man bekymret for, om det kommer til at koste for vores industri. Der har vi den holdning, at denne grønne omstilling er en gevinst for vores erhvervsliv. Den er en mulighed for at skabe nye markeder og ny eksport, siger erhvervsminister Simon Kollerup (S). Philip Davali/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Hjælp, råber de østeuropæiske lande i kor, da det finske EU-formandskab torsdag fremlægger en langsigtet plan for bæredygtig vækst med mål om en klimaneutral industri- og servicesektor.

Under en debat torsdag mellem EU-landenes erhvervs- og industriministre fremfører flere østlande, at de savner en henvisning til det, man kalder »kulstoflækage«.

Det dækker over en spådom om, at en klimavenlig industri koster og medfører flugt af virksomheder til dele af verden, hvor man må udlede mere CO2.

»Det vil faktisk blive en lose-lose-situation, da vores konkurrenceevne vil dale, samtidig med at udledningen af drivhusgasser stiger,« siger Polens repræsentant på mødet.

Den frygt deler den danske erhvervsminister, Simon Kollerup (S), ikke. Slet ikke. For Danmark er den grønne omstilling med et mål om en klimaneutral industri- og servicesektor ubetinget et win-win, mener han.

»I nogle lande er man bekymret for, om det kommer til at koste for vores industri. Der har vi den holdning, at denne grønne omstilling er en gevinst for vores erhvervsliv. Den er en mulighed for at skabe nye markeder og ny eksport,« siger erhvervsminister Simon Kollerup (S) før mødet.

Det var også hans budskab til de øvrige lande og EU-Kommissionen, hvor der 1. november er skiftedag.

Men Polen står langtfra alene med bekymringen. Flere lande henviser til kulstoflækage. De siger mere eller mindre direkte, at EU må kompensere de lande, som er bagud i forhold til en ambitiøs klimapolitik.

»Vejen til en bæredygtig vækst skal skræddersys, og nogle lande har brug for mere hjælp end andre, da vores udgangspunkter er forskellige,« siger Tjekkiets viceerhvervsminister, Vladimir Bärtl.

Et ekko af det kom fra den kroatiske minister.

»Vi støtter alle disse målsætninger (om klima, red). Men vi må også tage højde for sociale og regionale faktorer og risici,« siger den kroatiske økonomi- og erhvervsminister, Darko Horvat.

Underdirektør og EU-politisk chef i DI Anders Ladefoged hæfter sig ved, at flere østeuropæiske lande taler om tabt konkurrenceevne.

»Når østeuropæerne siger konkurrenceevne, så mener de tit, at man ikke må gå for langt i klimapolitikken.«

»Dermed mener de, at der er en indbygget modsætning mellem at være klimavenlig og at være konkurrencedygtig, og vi har bare det modsatte udgangspunkt,« siger Ladefoged.

For dansk erhvervsliv er klimapolitik også industripolitik, påpeger han.

»For os er der ingen modsætning mellem konkurrenceevne og det at satse på klima og grøn omstilling. Landene ser forskellige muligheder og trusler i den dagsorden. Det er helt reelt,« siger Anders Ladefogod.

/ritzau/