Tidligt mandag morgen blev der igen anvendt selvmordsdroner, også kendt som kamikazedroner i Kyiv, Ukraines hovedstad.
Dronerne er ifølge de ukrainske myndigheder fremstillet i Iran. Og det bør få konsekvenser for de ansvarlige i Iran. Det mener udenrigsminister Jeppe Kofod (S).
Han deltog mandag i et møde for EU-landenes udenrigsministre i Luxembourg, hvor man i forvejen skulle vedtage sanktioner mod Iran i lyset af iransk politis overgreb på civile.
Men EU bør man også diskutere sanktioner mod de ansvarlige bag leveringen af droner, mener Kofod:
»Jeg ønsker målrettede sanktioner mod de personer i Iran, som er ansvarlige for at levere de droner, der anvendes i Ukraine. Vi ser igen dronerne brugt mod civilbefolkningen.«
Mandag morgen er kamikazedroner slået ned i et distrikt i den centrale del af Kyiv.
Det bekræfter byens borgmester og landets præsidentkontor, kort efter at flere journalister meldte om to eksplosioner i området.
Vitalij Klitsjko, Kyivs borgmester, oplyser, at dronerne slog ned i Sjevtjenkivskyj-distriktet, som ligger i centrum af hovedstaden.
Det er blot en uge siden, at russiske missiler ramte den ukrainske hovedstad senest.
Angrebet kostede ifølge AFP 19 personer livet, mens 105 blev såret.
Torsdag var der desuden angreb i andre dele af Kyiv-regionen. Her hævdede den regionale guvernør, Oleksij Kuleba, at angrebet var sket med iransk-fremstillede kamikazedroner. De udsagn har ikke været mulige at verificere.
Ifølge EUs udenrigschef afviser Iran »kategorisk«, at man har leveret dronerne til Rusland, så man kunne angribe Ukraine. Derfor har EU-landene ikke kunnet træffe en beslutning om ekstra drone-sanktioner mandag.
»Der er blevet leveret beviser fra Ukraines efterretningstjeneste (om at det er iranske droner, red.), men den iranske minister har over for mig personligt kategorisk afvist, at der er blevet sendt droner med det formål, at de skulle anvendes i krigen i Ukraine,« siger Josep Borrell.
Han fastslår dog samtidig, at sagen langt fra er lukket.
»Medlemslandene har bedt om, at vi indsamler bevismateriale. Og så vil vi arbejde videre på det grundlag. Der var ikke et konkret forslag på dagsordenen i dag. Derfor kunne vi ikke træffe en beslutning,« siger Josep Borrell.
På mødet mandag vedtog EU-landenes udenrigsministre sanktioner over for det iranske styre for dets brutalitet over for de igangværende protester.
Sanktionerne omfatter blandt andre Irans informationsminister, Mohammad-Javad Azari Jahromi.
EUs sanktioner kommer også til at ramme dele af den paramilitære Revolutionsgarde. Helt specifikt er det ledere af militsen Basij under Revolutionsgarden, der rammes.
Protesterne i Iran er taget til, efter at den 22-årige iranske kvinde Mahsa Amini blev anholdt for ikke at være ordentligt tildækket og senere døde i politiets varetægt.
Præstestyret i Iran benægter, at Mahsa Amini blev mishandlet af moralpolitiet og siger, at den iransk-kurdiske kvinde døde af naturlige årsager.
Protesterne i Iran har varet i mere end fire uger og har nået så mange byer i landet, at det anses for at være en af de mest omfattende protester, siden præstestyret kom til magten i 1979.
/ritzau/
