Danmark køber russisk gas som aldrig før

Der er ophedning på dagsordenen her til morgen, hvor vi tager et kig på californiske flammehav, en strid om en præst og en Saudi-Arabiens diplomatiske konflikt, der har fået studerende som uventede skakbrikker. Men vi lægger ud med importen af russisk gas.

Foto: ILYA NAYMUSHIN

»Det er underligt og forkert, for energipolitik er i høj grad også udenrigspolitik«

Dansk indkøb af russisk naturgas er eksploderet de seneste fem år, hvor Ruslands statskontrollerede energiselskab Gazprom har noteret en seksdobling af salget til Danmark. Det viser en opgørelse fra Gazprom, som Ritzau er i besiddelse af.

I samme femårige periode har præsident Putins regering annekteret Krim-halvøen fra Ukraine og øget presset massivt på andre af sine nabolande - heriblandt de baltiske Nato-lande.

Ifølge Flemming Splidsboel, ruslandskender og seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (Diis), er det velkendt, at Rusland har brugt sin dominans på energimarkedet til at presse sine naboer.

»Vi har set i forhold til Ukraine og de baltiske lande, at de har brugt det som pression ved at afskære leverancen og så bare sagt, at det skyldtes nogle tekniske problemer,« siger han.

Derfor vækker det også opsigt hos Socialdemokratiets udenrigspolitiske ordfører, Nick Hækkerup, at Danmarks indkøb af russisk gas er steget så massivt

»Det er underligt, og det er forkert, for energipolitik er i høj grad også udenrigspolitik,« siger Hækkerup.

Han peger på, at den danske gasproduktion i Nordsøen gør, at vi ikke er afhængige af gas fra Rusland, så vi ikke som Ukraine kan trues med at lukke for hanen.

»Men når vi har danske soldater i de baltiske lande, og vi har sanktioner i forlængelse af Krim, så er det selvfølgelig underligt, at Danmark er med til at stimulere russisk eksport af gas,« siger Nick Hækkerup.

Det er Ørsted - det tidligere Dong Energy - der står bag langt størstedelen af det russiske gaskøb. Virksomheden, der for 50,1 procents vedkommende er ejet af den danske stat, vil ikke lade sig interviewe om sagen.

Men Ørsteds kommunikationschef, Martin Barlebo, skriver i en mail til Ritzau:

»Vi indgik i 2006 en lang gaskøbsaftale med Gazprom. De gasmængder, vi aftager år for år, svarer til det, som blev aftalt dengang. Det meste af den gas, vi køber, sælger vi videre til andre lande i Vesteuropa.«

/ ritzau /

Californisk flammehav sætter nye rekorder

To voldsomme brande, der siden 27. juli har skabt stor ødelæggelse i den amerikanske delstat Californien, er de største i statens historie. Det oplyser brandmyndighederne mandag lokal tid.

Der er mere specifikt tale om to brande ved navn Ranch Fire og River Fire. Tilsammen kalder myndighederne de to brande for Mendocino Complex.

I alt er knap 1150 kvadratkilometer blevet brændt af, hvilket svarer til omkring 13 gange Københavns størrelse. Det svarer næsten til størrelsen på den amerikanske kæmpeby Los Angeles eller til knap to gange størrelsen af Bornholm.

Brandene raser tæt på hinanden nord for San Francisco. Meget af det ramte område er ikke beboet, men 75 huse er alligevel brændt ned.

Scott McLean, talsmand for Californiens brandmyndigheder

»Jeg kan huske for et par år siden, hvor der var 10.000 til 12.000 brandfolk i Californien, Oregon og Washington. Men vi har aldrig haft 14.000, som der er nu.«


Sidste år satte Californien også rekord for sin største brand nogensinde. Det var i december, hvor en brand dækkede et område på 1140 kvadratkilometer. To personer blev dræbt og 1000 bygninger ødelagt.

Det er tør vegetation og varmt og blæsende vejr, der har været med til at skabe de voldsomme brande. Over 14.000 brandfolk er i øjeblikket indsat for at forsøge at bekæmpe flammerne.

»Jeg kan huske for et par år siden, hvor der var 10.000 til 12.000 brandfolk i Californien, Oregon og Washington. Men vi har aldrig haft 14.000, som der er nu,« siger talsmand for Californiens brandmyndigheder Scott McLean.

Mendocino Complex-branden har ikke været lige så ødelæggende som tidligere brande, da den raser i relativt ubeboede områder. To personer har dog mistet livet på grund af den.

Myndighederne vurderer, at op mod 11.300 bygninger kan være truet af flammerne. I løbet af weekenden blev flere personer også evakueret.

Der er også en række andre brande i gang i Californien. Blandt andet Carr Fire, der har raset siden 23. juli og dræbt syv personer.

/ ritzau / AP

Tyrkiet og USA skal mødes om præstestrid

En delegation af tyrkiske embedsmænd vil rejse til Washington inden for de næste to dage for at drøfte en igangværende strid mellem de Nato-allierede lande Tyrkiet og USA. Det oplyser diplomatiske kilder tirsdag ifølge CNN Türk, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Relationen mellem de to lande er den seneste tid blevet forværret. USA har blandt andet indført sanktioner mod to tyrkiske ministre, fordi Tyrkiet fortsat nægter at løslade en amerikansk præst.

Den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, har lørdag varslet, at Tyrkiet vil respondere med tilsvarende sanktioner mod to amerikanske embedsmænd. Derudover er der blevet varslet øgede toldsatser på varer fra begge retninger, hvilket truer med at ramme den tyrkiske økonomi hårdt, skriver Reuters.

Den diplomatiske strid har allerede sat sine spor i den tyrkiske økonomi. Mandag er kursen på den tyrkiske lira faldet til et historisk lavt niveau som følge af konflikten.

Men nu er USA og Tyrkiet angiveligt nået til enighed omkring »visse emner«, rapporterer CNN Türk uden at uddybe nærmere. Og dermed skal der være grundlag for, at parterne kan drøfte striden i Washington på torsdag.

Kort efter udmeldingen om drøftelser mellem USA og Tyrkiet er liraens kursfald allerede stabiliseret, skriver Reuters.

Præsten Andrew Brunson er hovedpersonen i striden mellem de to Nato-allierede. I snart to år har han været fængslet, og USA kræver, at han bliver løsladt.

Striden mellem USA og Tyrkiet bunder i fængslingen af den amerikanske præst Andrew Brunson. Han har boet 20 år i Tyrkiet og er siden blevet anklaget for at have medvirket til kupforsøget mod Erdogan i 2016. Brunson risikerer op til 35 års fængsel. (ARKIV) Fold sammen
Læs mere
Foto: STRINGER.

Han anklages for at støtte folk, der stod bag det fejlslagne militærkup i Tyrkiet i sommeren 2016. Kendes Brunson skyldig, risikerer han op til 35 års fængsel. Brunson er blevet overført til husarrest, men det har ikke formidlet USA.

Derfor har USA indført sanktioner mod den tyrkiske justitsminister, Abdulhamit Gül, og indenrigsminister Suleyman Soylu.

Men striden om Brunson er ikke den eneste belastning mellem de to lande.

USA's rolle i krigen i Syrien og Tyrkiets tættere forhold til Rusland har også forsuret det ellers venskabelige forhold de seneste år, påpeger kommentatorer ifølge Reuters.

Studerende bliver næste ofre Saudi-Arabiens politiske krise

Den diplomatiske krise mellem Canada og Saudi-Arabien ser ikke ud til at være i nærheden af en løsning. Saudi-Arabien vil sende tusindvis af saudiarabiske udvekslingsstuderende ud af Canada. Og derudover stopper flyselskabet Saudia sine flyvninger til og fra Toronto, den største by i Canada.

Den saudiarabiske regering mener, at Canada har blandet sig "i landets interne anliggender" ved offentligt at udtrykke sin støtte til flere fængslede menneskerettigheds aktivister i Saudi-Arabien.

Derfor har Saudi-Arabien mandag udvist Canadas ambassadør i landet og trukket sin egen ambassadør hjem fra Canada.

Derudover har Saudi-Arabien annonceret et stop for fremtidig handel med Canada, men det er uvist, hvorvidt det vil påvirke de eksisterende handelsaftaler mellem landene.

Den canadiske udenrigsminister, Chrystia Freeland, siger i sin første offentlige kommentar til striden mellem de to lande:

»Canada vil altid kæmpe for menneskerettigheder i Canada såvel som i Verden, og kvinders rettigheder er menneskerettigheder,« siger hun.

Saudi-Arabien vil i den seneste optrapning af konflikten have omlagt de tusindvis af saudiarabiske studerende i Canadas udvekslingsprogrammer, så de studerende i stedet må læse videre i et andet land end Canada. Det rapporterer det saudiarabiske medie Al Arabiya.

»Det vil være en skam for de studerende, hvis de bliver frarøvet muligheden for at studere her,« lyder reaktionen fra den canadiske udenrigsminister.

Striden mellem de to lande begyndte fredag, da den canadiske ambassade i Saudi-Arabien udtrykte 'alvorlig bekymring' over fængslingen af adskillige aktivister i landet den seneste tid. Heriblandt de to prominente aktivister Nassima al-Sadah og Samar Badawi.

»Vi opfordrer myndighederne i Saudi-Arabien til omgående at løslade dem og alle andre fredelige menneskerettighedsaktivister,« skrev ambassaden blandt andet på Twitter.

Svaret fra det saudiarabiske udenrigsministerium kom prompte:

»Kongeriget Saudi-Arabien vil ikke acceptere nogen form for indblanding i landets interne anliggender eller ordrer fra andre lande,« skrev ministeriet på Twitter.

/ ritzau / AFP