Efter at en terroraktion ramte den sydvestlige iranske by Ahvaz 22. september, er Danmark for alvor blevet hvirvlet ind i et drama med Iran.
Terroraktionen har angiveligt foreløbig ført til, at Sjælland og andre danske lokaliteter i fredags var afskåret fra omverdenen i op til seks timer. At byerne Ringsted og den midtfynske landsby Espe kom på danskernes verdenskort. At Politiets Efterretningstjeneste blev sat i ekstra højt alarmberedskab. At det iranske eksilmiljø er skræmt fra vid og sans. Og at følgevirkningerne har fået betydning for Danmarks og EUs forhold til Iran og den atomaftale, som europæerne sammen med Kina og Rusland forsøger at opretholde trods amerikansk modstand.