Danmark går i alliance om stort klimamål før EU-topmøde

Det skal som princip være forbudt at finansiere projekter, som modarbejder klimaneutralitet, mener EU-lande.

EU bør vedtage en ambitiøs og langsigtet strategi med et mål om at nå til en netto nuludledning af drivhusgasser senest i 2050, hedder det i et non-paper fra Danmark og syv andre EU-lande for et topmøde i Sibiu torsdag. Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Det er for uambitiøst, når EU-præsident Donald Tusk i en skitse til et arbejdsprogram lægger op til, at Europa - en gang i fremtiden - skal være CO2-neutral.

Det mener Danmark og syv allierede EU-lande.

De har derfor forfattet et såkaldt non-paper, som Ritzau har fået, i et forsøg på at præge EU's klimapolitik, når den store strategiske agenda for 2019 til 2024 skal drøftes på et topmøde i Sibiu i Rumænien torsdag.

Faktisk er EU's stats- og regeringschefer allerede blevet enige om målet om klimaneutralitet. Det skete på et topmøde i marts i år.

En FN-klimamålsætning fra Paris 2015 om at begrænse den gennemsnitlige temperaturstigning til 1,5 grader celsius ved slutningen af dette århundrede kan, skriver de otte lande, kun ske "via ambitiøs og omgående" handling.

»EU bør vedtage en ambitiøs og langsigtet strategi med et mål om at nå til en netto nuludledning af drivhusgasser senest i 2050, hedder det i papiret, der er to sider langt.«

En nuludledning betyder, at man ikke udleder mere CO2, end man kan kompensere for via CO2-optag. Det kan være via plantning af skov.

Med dokumentet forsøger landene at sætte fokus på, at klimaneutralitet kan rime på "økonomisk vækst, flere job, livskvalitet og sundhed".

De syv lande, som har forfattet teksten, er Frankrig, Belgien, Danmark, Luxembourg, Holland, Portugal, Spanien og Sverige.

Magtfulde Tyskland har været det sorte får i klimapolitikken. Tyskerne har den seneste tid blokeret klimatiltag i EU's energipolitik.

»Som generelt princip skal EU ikke finansiere noget projekt, som går imod denne politik, mener de otte lande bag det såkaldte non-paper.«

En omstilling til klimaneutralitet har omkostninger særligt i østlandene. Overgangen skal være "retfærdig og socialt balanceret" for alle i EU, understreges det.

Der lægges op til, at Den Europæiske Investeringsbank skal gøre grønne investeringer til topprioritet.

Ved at melde en klar grøn politik ud kan man give investorerne ro i maven til at komme med. Dermed kan EU vise et eksempel også for resten af verden, lyder håbet.

I Danmark har målet om klimaneutralitet - modsat Tyskland - bred opbakning i erhvervslivet.

Dansk Industri (DI) arbejder officielt for samme 2050-mål.

»Men man må konstatere, at det ikke er alle, der er lige obs på dette. De ser det som noget, der kan være en ulempe for EU's konkurrenceevne. Det gør vi ikke. Tværtimod,« siger europapolitisk chef Anders Ladefoged hos DI.

Et egentlig udkast til EU's strategiske agenda fra 2019 til 2024 kommer fra Donald Tusk i begyndelsen af juni.

/ritzau/