Damaskus-møde trækker fronterne op

Den palæstinensiske præsident Abbas og Hamas-lederen Khaled Meshal blev på deres første møde i to år enige om at sætte en stopper for blodsudgydelserne mellem Fatah og Hamas. Men der er fortsat kold krig mellem parterne, når det gælder om at forme en samlingsregering.

JERUSALEM: Det var et lille skridt frem, da den palæstinensiske præsident Mahmoud Abbas og det islamiske Hamas-partis politiske leder Khaled Meshal i weekenden mødtes i Syriens hovedstad Damaskus. Mødet var de palæstinensiske toplederes første de seneste to år, og alene det at det fandt sted var et lille lysglimt i den optrappede situation, hvor palæstinenserne har været på grænsen af borgerkrig mellem præsidentens parti Fatah og det regerende Hamas-parti.

Præsident Abbas også kaldet Abu Mazen udlagde efterfølgende mødet som »frugtbart«. Men hans efterfølgende formuleringer afslørede, at der ikke var tale om reelle fremskridt i at slå bro over partiernes forskelle og nå til enighed om en national samlingsregering, der kan føre til, at internationale sanktioner mod palæstinenserne ophæves:

»Vi var enige om, at der ikke bør spildes mere palæstinensisk blod,« sagde præsidenten. Palæstinensiske sammenstød har indenfor de sidste måneder kostet 35 palæstinensere livet. Om bestræbelserne for at forme en samlingsregering sagde præsidenten:

»Vi vil fortsætte vores møder og dialog i den nærmeste fremtid for at nå frem til en aftale.«

Khaled Meshal, der er Hamas' politiske leder og bosat i Damaskus sagde, at der fortsat var »uenighed mellem parterne, men vi vil udrede dem via dialog«. Præsident Abbas fastholdt, at »tidlige valg er en mulighed, hvis der ikke bliver formet en national regering«. Præsidenten sagde i en tale i december, at han ville udskrive tidlige valg.

Samlingsregering?
Det internationale samfund har indefrosset en stor del af sin bistand til palæstinenserne, siden Hamas kom til magten i marts efter et demokratisk valg i januar. Den såkaldte kvartet, der består af USA, EU, FN og Rusland, forlanger, at en potentiel samlingsregering anerkender Israel, accepterer tidligere indgåede aftaler mellem Israel og palæstinenserne og tager afstand fra vold. Det har Hamas, der står bag en række terror-aktioner i Israel, hidtil nægtet.

Uenighederne mellem parterne på mødet, der fandt sted sent søndag aften, drejer sig om formuleringen af den potentielle samlingsregerings program. Præsidenten ønsker, at regeringen skal »efterkomme« tidligere aftaler indgået mellem Israel og palæstinenserne. Mens Hamas insisterer på at bruge ordet »respektere« - en formulering, der ikke lever op til det internationale samfunds krav. En talsmand for Hamas i Gaza Salah Bardawill, sagde, at ordet efterkomme »ville betyde, at samlingsregeringen anerkendte Israel, og det er en gratis gave til Israel«.

Hamas' formulering vil indebære, at den eventuelle regering ville kunne vælge frit mellem, hvilke tidligere indgåede aftaler den ville opfylde.

Hamas og Fatah er også stadig uenige om, hvem der skal sidde på centrale poster i samlingsregeringen. Særligt indenrigsministerposten er omdiskuteret, fordi den reelt giver magt over de palæstinensiske sikkerhedsstyrker. Flere iagttagere beskriver atmosfæren mellem de to partier som en »kold krig«.

Mødet, der skulle have fundet sted lørdag, blev i første omgang udsat, og involverede pointerede, at det kun blev gennemført, fordi syriske kræfter mæglede mellem parterne.

Fristes af indrømmelser
Den palæstinensiske premierminister Ismail Haniyeh sagde i går, at han så søndagens møde som »et godt møde«. Og at fraktionerne i dag vil tage fat på en »national dialog« i Gaza. Medmindre der sker ændringer i parternes positioner, vil forhandlingerne sandsynligvis fortsætte frem til starten af februar, hvor kvartetten skal mødes til forhandlinger for at forsøge at genstarte fredsprocessen. Hamas kan føle sig fristet til at gemme eventuelle indrømmelser til februar frem for at give dem til Fatah nu. I hvert fald betonede Moussa Abu Marzouk, der er nummer to i Hamas' politbureau i Damaskus, at regeringsplatformen stadig stod til diskussion:

»Det er ikke kun ord.. De har politiske implikationer,« sagde han.