Dårligt nyt til Trump: Flynn-sagen er ikke slut

Her er tre spørgsmål, som amerikanske politikere er nødt til at finde svar på efter Flynn-sagen. For hvis de ikke gør det frivilligt, vil lækager til medierne tvinge dem til at gøre det.

Sikkerhedsrådgiver Mike Flynn sidder alene og venter på pressemødet mellem Japans premierminister, Shinzo Abe, og sin chef, Donald Trump. Han virker efter lækagerne at dømme venneløs i Det Hvide Hus, men han har den ene ven, som betyder noget - præsidenten. Fold sammen
Læs mere
Foto: JIM LO SCALZO

Af uforklarlige årsager spillede Trump-kampagnen ved dens valgmøder ofte Rolling Stones og »You Can't Always get What You Want.«

Og sådan er det også nu med sagen om sikkerhedsrådgiver Michael Flynn. Flynn blev tirsdag morgen dansk tid tvunget til at gå af, efter han havde ført telefonsamtaler med den russiske ambassadør og løjet om dem. Det er tydeligt, at præsident Trump og hans støtter gerne vil have sagen til at slutte her. Som en loyal republikansk kongrespolitiker sagde til CNN: »Hvad skal vi efterforske? Problemet er løst.« Med andre ord: Der er ikke mere at se. Ikke mere at komme efter.

Men som Mick Jagger synger - du kan ikke altid få, hvad du gerne vil have - og det kan præsident Trump og hans støttere heller ikke i den aktuelle sag. Der er for mange interesser, som går i den modsatte retning, og også for mange republikanere, hvis politiske selvforståelse fordrer handling, og torsdag aften krævede førende republikanske senatorer som John Cornyn, Roy Blunt, John McCain og Lindsey Graham en grundig undersøgelse, og især Cornyn er interessant. Han er fra Texas, så konservativ som skåneærmer og den næstmægtigste mand i Senatet.

Derudover er der også en verserende FBI-undersøgelse og en strøm af efterretningslækager til medierne, så sagen går ikke væk. Og dermed kan vi måske få svar på følgende tre spørgsmål:

1. Hvorfor holdt Trump i første omgang hånden over Flynn? Den fungerende justitsminister orienterede i sidste måned Det Hvide Hus om Flynns telefonsamtaler med den russiske ambassadør og deres dybt politiske indhold. Trump har altså i ugevis vidst, at Flynn løj om samtalerne, men han beholdt ham som sikkerhedsrådgiver, og han lod Flynn deltage i alle sikkerhedsbriefinger. Hvorfor reagerede han først, efter Flynns samtaler og usandheder kom offentligt frem?

2. Handlede Flynn alene? Lindsey Graham tvivlede tirsdag på, at en loyal soldat som Flynn på egen hånd ville kontakte den russiske ambassadør og tale bl.a. sanktioner med ham. Hvorfor gjorde Flynn det - og hvem vidste det eller beordrede ham til det?

3. Hvad er Ruslands rolle? To senatsudvalg er i færd med at undersøge Ruslands rolle under den amerikanske valgkamp, og FBI og andre efterretningstjenester undersøger bl.a. den såkaldte Trump-rapport udfærdiget af en tidligere MI6-agent, og de undersøger også Trumps tidligere kampagnechef, Paul Manafort. Var der en koordination mellem Rusland og Trump-kampagnen? Den russiske ambassadør har sagt, at han under valgkampen havde kontakt til Michael Flynn, og hvad bestod den kontakt i?

De tre spørgsmål går ikke væk, og hvis Det Hvide Hus og dets støttere i Kongressen forsøger at gemme og glemme dem, så har forløbet siden torsdag vist alternativet. Da Det Hvide Hus ignorerede Flynn-sagen, gik ni kilder i Det Hvide Hus og efterretningsvæsenerne til Washington Post, og Flynn er nu væk og Trump svækket.