På et lukket møde i Kyiv blev Ukraines politiske fremtid diskuteret. »Vi er vidner til en benhård armlægning mellem Zelenskyj og hans allerstørste rival,« siger Berlingskes sikkerhedspolitiske korrespondent, Simon Kruse.
Siden fuldskalakrigens begyndelse er den ukrainske præsidents residens af sikkerhedshensyn ikke blevet brugt.
Men en junidag for cirka to uger siden blev bygningen nær Kyiv pludselig taget i brug, da et lukket møde mellem landets mest indflydelsesrige embedsmænd og politikere fandt sted.
Til stede var Volodymyr Zelenskyj og en lille kreds af den politiske elite, der tæller personer som forsvarsministeren, formanden for det nationale sikkerheds- og forsvarsråd og præsidentens egen stabschef, Kyrylo Budanov.
Den lille håndfuld deltagere mødtes i fire timer og diskuterede Ukraines politiske fremtid, skriver Ukrajinska Pravda.
Drøftelsen i den sidste halve time af mødet var ifølge mediets kilder den vigtigste.
Der blev det diskuteret, om det er muligt at afholde et præsidentvalg i Ukraine og i så fald hvornår.
Og vigtigst af alt: Hvem stiller op?
»Man skal ikke undervurdere den sult, der er i Ukraine efter et valg, der kan rense luften. Spørgsmålet er bare, hvornår man kan holde det. Det kan man ikke, så længe droner og ballistiske missiler regner ned over landets byer,« siger Berlingskes sikkerhedspolitiske korrespondent, Simon Kruse, og tilføjer:
»Men magtkampen er i gang.«
Drøftelserne blev ført på baggrund af en ny meningsmåling, som blev præsenteret på det lukkede møde. Meningsmålingen var blevet bestilt af den ukrainske regering og udført af et uvist analyseinstitut.
Den viste for første gang i lang tid en fremgang til Zelenskyj, skriver Pravda med henvisning til kilder, der har kendskab til meningsmålingen.
Der er nu en lille, men stabil stigning i støtten til præsidenten.
Cirka 33 procent af de adspurgte svarer, at de er klar til at stemme på Zelenskyj i første valgrunde.
Nummer to i målingen er – ikke overraskende – den tidligere hærchef Valerij Zaluzjny, der i dag er Ukraines ambassadør i London og netop har været i Kyiv.
Han får opbakning fra 22 procent af de adspurgte i målingen, skriver Pravda.
Den spirende optimisme skal have fået holdet omkring præsidenten til at diskutere et præsidentvalg til november.
Zelenskyj kan notere sig, at hans egne målinger er i bedring på grund af de nye takter i krigen, og præsidenten har en interesse i at forberede sig på et muligt hurtigt valg for at ride på den bølge.
Men præsidenten kan langtfra være sikker på at vinde.
For bliver det en direkte duel mellem Zelenskyj og Zaluzjnyj i anden runde af præsidentvalget, står den tidligere hærchef til at vinde.
I det scenario får Zaluzjnyj i målingen et par procenter mere end præsidenten.
Dertil kan Zelenskyj heller ikke vide sig sikker, hvis hans egen stabschef, Kyrylo Budanov, skulle vælge at stille op. Han er kun to procentpoint – og dermed inden for den statistiske usikkerhed – bag præsidenten i målingen.
Da Zelenskyj ikke kan vide sig sikker på en sejr, handlede en del af det lukkede møde også om, hvorvidt præsidenten kan forhindre, at Budanov eller Zaluzjnyj stiller op.
Stabschefen er først i den senere tid blevet nævnt som en mulig kandidat. Han har ikke afvist at ville stille op, men han har heller ikke bekræftet det.
Pravdas kilder siger, at der er en gruppe i regeringen, der ser det som den optimale løsning, at Zelenskyj genvælges, mens Budanov bliver formand for parlamentet.
Pravda ved ikke med sikkerhed, om præsidenten foreslog netop denne sammensætning direkte under mødet. Det vides heller ikke, hvilket svar han i givet fald fik.
Et svar fik præsidenten imidlertid fra Zaluzjnyj.
Kort efter det lukkede møde mødtes Zelenskyj med den tidligere hærchef og luftede muligheden for et valg til november,
Zaluzjnyj var formelt indkaldt, fordi den britiske premierminister, Keir Starmer, har trukket sig. Storbritannien er en vigtig strategisk partner for Ukraine.
Zelenskyj ønsker – ud over at vinde magten igen – at et valg gennemføres uden ny intern splittelse i landet og store konfrontationer med sin største rival.
På mødet skal Zelenskyj have spurgt Zaluzjnyj direkte, om han agter at stille op, hvilket der i årevis har været rygter om.
»Ja. Det vil jeg,« skal den tidligere hærchef have svaret.
Det var ikke det svar, Zelenskyj havde håbet på.
Efter mødet blev nogle af Zelenskyjs allierede, blandt andre Rustem Umerov, sendt til Zaluzjnyj i et forsøg på at overbevise ham om, at hans kandidatur risikerer at skabe splittelse, skriver Pravda.
Det fik imidlertid ikke Zaluzjnyj til at skifte mening.
»Vi er vidner til en benhård armlægning mellem Zelenskyj og hans allerstørste rival. Den er kun optrappet på grund af en ny dynamik på slagmarken. Når det går bedre for Ukraine, så rykker muligheden for et valg nemlig også nærmere,« siger Simon Kruse.
Et valg vil kræve en våbenhvile eller en anden form for stop for krigen, og de seneste prøveballoner viser, at Zelenskyj og flere andre forbereder sig intenst på den situation. De vil være klar, når det gælder, forklarer korrespondenten.
»Det betyder ikke, at et valg er tæt på. Lige nu virker det usandsynligt at tale om en våbenhvile i løbet af sommeren, og det er nødvendigt, hvis man skulle tale om et valg til november. Krigen går tilsyneladende ind i en ny hård fase,« siger Simon Kruse og fortsætter:
»Men Ukraines magtdemonstration på slagmarken elektrificerer det politiske system. Det kan vi se, når den tidligere hærchef Valerij Zaluzjnyj nu angiveligt siger helt entydigt, at han vil stille op til det næste valg. Det er nyt, at han siger det så direkte.«
