Da sygdommen ramte hans egen datter, blev Jens Lundgren endnu mere stålsat: »Jeg har levet i en boble siden februar«

Et opkald fra Washington sendte en dansk overlæge på en hektisk mission i spidsen for 1.500 forskere og et forsøg med over 10.000 patienter. Målet er et gennembrud i kampen mod en sygdom, der pludselig rykkede helt tæt på overlægen selv. Berlingske har udvalgt Jens Lundgren fra Rigshospitalet som et forbillede i en krisetid. Her fortæller han sin historie.

»Selvfølgelig kan det godt svimle for en, når man tænker over, hvor meget der afhænger af de beslutninger, vi tager. Der er jo liv på spil. Men hvis du er bange, så tager du følelsesladede beslutninger,« siger Jens Lundgren, der står i spidsen for et globalt forsøg, der skal sikre et gennembrud i kampen mod covid-19. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Svold

»Jeg glemmer ikke patienten fra Texas. Det var en læge fra et amerikansk hospital, der varslede mig om hende. Hun var smittet, og hun var højgravid. Nu kunne hun ikke få ilt nok.

Lægen spurgte, om vi skulle tilbyde hende at deltage i vores covid-19-forsøg. Måske kunne det hjælpe hende og det ufødte barn. Måske kunne det være helt afgørende.

I den slags øjeblikke står det meget klart, hvad der er på spil i vores forskning. Vi har alle mulige retningslinjer for at håndtere sådan et tilfælde. Men det er stadig sådan, at enhver patient gør indtryk. Der ligger en gravid kvinde i en sygeseng i Dallas i Texas. Hvilken beslutning tager vi?

Jeg har været ansvarlig for lægevidenskabelige forsøg i mere end 30 år. Men der er ikke noget, der kan sammenlignes med dette her. Forskningsindsatsen mod covid-19 er langt mere fortættet end noget, jeg har oplevet før. Det har været syv dage om ugen i mange måneder nu. Jeg når ikke at tænke på så meget andet overhovedet. Det er den boble, jeg har levet i siden februar.

»I dag vil mange af mine kolleger nok sige, at jeg aldrig er rigtig tilfreds. Det gælder i høj grad min egen indsats. Jeg føler aldrig, at jeg er færdig,« fortæller Jens Lundgren, professor i infektionssygdomme. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Svold.

Heldigvis er jeg ikke alene. Vi er over 1.500 forskere, der arbejder mod det samme mål, og målet er en behandling for coronavirus. Min rolle er at styre et studie fordelt mellem 450 hospitaler på fem kontinenter. Vi stiler mod 10.000 patienter, så det er virkelig et globalt forsøg.

Jeg går stadig stuegang hos mine patienter på Rigshospitalet. Men hele min arbejdsrytme er passet ind efter kolleger spredt over hele verden. En gang i døgnet, klokken 13.30, holder vi vores vigtigste møde.

Tidspunktet er det eneste mulige. Det er morgen på den amerikanske østkyst, midt på dagen i Europa, aften i Kina og sen aften i Australien. De eneste, der er utilfredse, er dem, der sidder på den amerikanske vestkyst. De skal op klokken 4.30 om morgenen. Men de deltager alligevel.

Opkaldet fra Washington

Jeg kunne ikke selv sige nej, da Cliff Lane ringede. Han arbejder tæt sammen med Anthony Fauci (den amerikanske præsidents mest fremtrædende coronarådgiver, red.), og han er vicedirektør hos National Institute of Allergy and Infectious Disease i USA. Jeg har kendt Cliff i mange år.

Han foreslog mig til posten som »principle investigator«, eller forsøgsleder, på det globale studie. Det betyder, at man er klinisk ansvarlig for en del af den amerikanske regerings forskningsindsats under coronakrisen, Operation Warp Speed.

Jeg var ikke et sekund i tvivl. Det er dybest set det, vi har forberedt os på i mange år. Måske hele mit voksne liv.

Jens Lundgren står i spidsen for et forskningsnetværk af flere end 1.500 forskere, der tester effekten af antistoffer i et globalt forsøg. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Svold.

Som ung læge havde jeg et ophold over tre år ved National Institute of Health nær Washington. Det var i 1980erne, og det kom nok til at forme mig på mange måder. Jeg mødte forskere, der aldrig helmede. Hvis de opnåede et interessant resultat, så var det ikke nok. Det var bare en ledetråd til noget endnu mere interessant.

I dag vil mange af mine kolleger nok sige, at jeg aldrig er rigtig tilfreds. Det gælder i høj grad min egen indsats. Jeg føler aldrig, at jeg er færdig. Det er vigtigt, tror jeg. Herhjemme belønner vi det desværre ikke altid, når folk stikker næsen frem eller går andre veje.

Men det hjælper jo ikke patienterne.

Når studiet er blindt

Det er det, vi forsøger med vores studie.

Det skal teste flere præparater sideløbende, men det mest lovende er en række antistoffer udviklet af forskellige forskningslaboratorier. Man kalder det neutraliserende antistoffer, fordi de binder sig til overfladen på virus og forhindrer det i at trænge i cellerne.

Det er først og fremmest en behandling til patienter, der allerede er smittede. Men det er også meningen, at det skal kunne bruges forebyggende. Hvis antistofferne virker, som vi håber, så kan det potentielt beskytte en person mod at blive smittet i op mod et år.

Det er altså ikke en vaccine, men vores studie kan være med til at definere, hvad der kan bruges, før en vaccine får effekt.

Indtil videre har vi kun foreløbige resultater. Vi er i en fase, hvor vi forskere ikke ved, præcis hvilke patienter der får det virksomme stof, og hvem der får et virkningsløst kontrolstof. Det er det, der hedder et blindstudie.

Klokken 13.30 syv dage om ugen holder forskerne i forsøget deres vigtigste telefonmøde. Tidspunktet er det eneste mulige. Det er morgen på den amerikanske østkyst, midt på dagen i Europa, aften i Kina og sen aften i Australien. De eneste, der er utilfredse, er dem, der sidder på den amerikanske vestkyst. De skal op klokken 4.30 om morgenen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Svold.

Det betyder, at jeg ved, at den gravide patient fra Dallas kom med i vores forsøg. Men jeg ved ikke, om hun fik antistoffet eller kontrolstoffet.

Det er en uafhængig instans, der vogter den viden, og det kan der ikke rokkes ved. Deres opgave er at stå vagt om gyldige og solide resultater, og det er godt, at det er sådan.

Pres fra magthavere

Det er godt, fordi vi kan mærke et enormt politisk pres. Det er selvfølgelig opportunt for nogle politikere, hvis de kan trompetere noget ud på bestemte tidspunkter.

Men det er en total katastrofe at kigge ind i data, der ikke er færdige. Du risikerer at komme frem til for hurtige konklusioner, overse bivirkninger eller andet.

Det kan vi jo se på den seneste udvikling. Et stort forsøg med et af de kendte antistoffer er for nyligt sat på pause på grund af uklare resultater.

Sådan skal det være. Det er det, forskning går ud på.

Selvfølgelig kan det godt svimle for en, når man tænker over, hvor meget der afhænger af de beslutninger, vi tager. Der er jo liv på spil. Men hvis du er bange, så tager du følelsesladede beslutninger. Vi har brug for at tage de bedste beslutninger.

Det tænkte jeg meget på, da min datter blev smittet. Det skete under hendes arbejde som læge på Herlev Sygehus. Hun fik siden senfølger af covid-19. Jeg vil gerne sige, at det ramte mig hårdt.

Jeg vil kun nævne det, fordi hun selv er stået frem og har fortalt om det. Det er vigtigt at fortælle om senfølgerne. Det var modigt, og jeg er stolt af hende.

Men hvis det har påvirket mig arbejdsmæssigt, så er det kun ved at gøre mig endnu mere stålsat.

»Selvfølgelig kan det godt svimle for en, når man tænker over, hvor meget der afhænger af de beslutninger, vi tager. Der er jo liv på spil. Men hvis du er bange, så tager du følelsesladede beslutninger. Vi har brug for at tage de bedste beslutninger,« siger Jens Lundgren.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Svold.

Vi har et stærkt netværk af forskere, som vælger at stille op og knokle for dette her. De sagde ja, da vi spurgte, og nu løfter de hver sin del af dette her.

Vi går vi ind i nogle afgørende uger og måneder nu. Til januar regner vi med at have solide resultater af det globale forsøg. Det kan bringe os et stort skridt videre i kampen mod virus.

Indtil vi får resultaterne, så ved jeg ikke, om det var antistofferne, der hjalp kvinden i Dallas. Jeg ved kun, at hun kom sig hurtigt.

Gåden er ikke løst. Men det bliver den.«

LÆS MERE