Da ROJ TV gik i bjergene

Det kurdiske ROJ TV med hovedsæde i Danmark nægter at have forbindelse til Terrorgruppen PKK. Men her er et billede af en direktør fra ROJ TV i en PKK-træningslejr. Han er på vej til skideballe hos PKK. De mangler ottemillioner euro, som skulle være sendt til ROJ TV.

Foto: Scanpix

Manouchehr Zonoozi troede ellers, at han bare skulle til forretningsmøde i den irakiske by Erbil. I stedet satte chaufføren fra lufthavnen kursen mod PKK-træningslejre oppe i bjergene på grænsen til Tyrkiet, og her måtte den administrerende direktør for ROJ TV tilbringe de følgende to uger af sommeren 2006.

Undervejs iklædte han sig PKKs uniform, han lyttede til undervisning i den sande lære om kommunisme og PKK-grundlæggeren Öcalan, og dag efter dag så han til, mens militsens soldater trænede til kamp mod den tyrkiske hær.

»De var glade og havde det godt. De var i sikker afstand fra grænsen. De trænede og gik til undervisning,« fortæller han.

Zonoozi holdt også et forretningsmøde under rejsen, men af en noget anden karakter end han havde forestillet sig. I en bjerghule med borede flugttunneler, omgivet af adskillige vagter bevæbnet med Kalashnikov-rifler så han sig placeret over for PKKs øverstkommanderende, Murat Karayilan.

»Han åbnede sin bærbare computer og begyndte at tale om PKKs milliontilskud til os,« husker han.

Men officielt fandt mødet i bjerghulen aldrig sted, direktøren var end ikke til stede i Khakurk-bjergene, og der var aldrig kontakt til PKK. Når Berlingske Tidende i dag spørger hans daværende arbejdsgiver, benægtes ethvert kendskab til rejsen.

»Jeg har hverken hørt om det eller været vidende om det. Det er virkelig totalt nyt for mig, hvis det er rigtigt,« hævder bestyrelsesformand Henrik C. Winkel fra det kurdiske ROJ TVs hovedsæde i København.

Din tidligere direktør siger, at du godt er klar over forbindelsen til PKK. Lyver han?

»Det gør han i hvert fald. Jeg har aldrig nogensinde haft forbindelse den vej. Både jeg og vores revisor har holdt benhårdt på, at vi ikke har nogen forbindelser den vej. Vi kunne ikke drømme om at have det,« forsikrer bestyrelsesformanden.

På et af billederne ses den rejsende fra Danmark i PKKs uniform. På et andet bydes han og en medrejsende velkommen af et geled af PKK-soldater. På et tredje ses de to mænd i venskabeligt selskab med Karayilan. På andre igen er der våben og brugt ammunition.

Billederne synes at bekræfte, hvad den tyrkiske regering har sagt gennem flere år, og som har været årsag til adskillige diplomatiske kriser mellem Tyrkiet og Danmark:

At kurdiske ROJ TV, som sender fra hjertet af København, reelt er kontrolleret af terrorgruppen PKK og er bevægelsens talerør.

Berlingske Tidende har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Metin Yüce til de nye oplysninger. Men Manouchehr Zonoozi bekræfter dem. Han er i dag ude af ROJ TV og har efter års tilløb valgt at stå frem. I første omgang gik han til Københavns Politi. Han afleverede en stribe billeder og tilbød at vidne. Men det er nu over et år siden, intet er sket, og hans tålmodighed er bristet.

»Myndighederne lukker øjnene,« siger Zonoozi i et interview med Berlingske Tidende.

Når vi i Danmark og Vesten bruger terminologien, har de fleste nok islamistisk terror i tankerne. Når tyrkere taler om kampen mod terror, refererer de i lige så høj grad til det marxistisk-leninistiske PKK. PKK indledte i 1984 en væbnet opstand for et selvstændigt Kurdistan og har mindst 38.000 tyrkiske menneskeliv på samvittigheden. PKK er tyrkernes al-Qaeda.

I den strid om ord - terrorist eller frihedskæmper - har Danmark valgt side. Sammen med resten af EU og USA har vi under den borgerlige regering placeret PKK på den officielle terrorliste. Det betyder, at samarbejde med PKK er en alvorlig overtrædelse af straffelovens terrorparagraf, i mindre alvorlig grad må TV-stationer med dansk sendetilladelse ikke opfordre til vold - og her kommer ROJ TV så ind i billedet.

Det var den danske accept af ROJ TV, som i 2005 fik den tyrkiske premierminister Recep Tayyip Erdogan til at udvandre fra et pressemøde med daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen, og i fjor truede Erdogan af samme grund med et veto imod Foghs kandidatur til jobbet som NATOs generalsekretær. For at klinke skårene måtte Fogh under et besøg i Istanbul i april 2009 offentligt forsikre, at Danmark tog de tyrkiske anklager meget alvorligt:

»Hvis der er beviser, må vi handle,« sagde den tidligere statsminister.

Få dage efter den udtalelse gik Zonoozi til Københavns Politi. Politiet har altså haft et nøglevidne og en stribe belastende fotos i over et år - og i alt efterforsket stationens mulige terrorforbindelser i fire et halvt år siden en politianmeldelse fra den tyrkiske ambassade i 2005. Alligevel er intet endnu sket. Det vil i Tyrkiet utvivlsomt blive opfattet, som om noget holdes skjult, vurderer en ekspert i Tyrkiets politiske forhold:

»At der er gået over et år, hvor politiet har haft det her materiale, vil give overvejelser om, hvor vidt der er sket en sammenblanding af politiske interesser og politiets efterforskning. Det vil ikke blive opfattet som en fejl, men som en bevidst handling,« siger Daniella Kuzmanovic, adjunkt ved Institut for Tværkulturelle Studier på Københavns Universitet.

I Tyrkiet er det blevet bemærket, at ROJ TV har mange venner på såvel den danske venstrefløj som i den borgerlige lejr. Nogle sympatiserer med den kurdiske frihedssag, andre med kampen mod Tyrkiets islamiske regeringsparti, andre igen støtter i ytringsfrihedens navn. Så sent som i den forgangne uge skulle Folketingets Udenrigsudvalg have været på besøg hos ROJ TV på H.C. Andersens Boulevard, men besøget blev af praktiske årsager aflyst, og ROJ TVs bestyrelsesformand er i stedet inviteret til møde i udvalget.

Ifølge Daniella Kuzmanovic kan de nye oplysninger få varige følger for forholdet mellem Danmark og Tyrkiet:

»Berlingske Tidendes oplysninger vil blive modtaget i den tyrkiske hovedstad efter devisen: Hvad sagde vi!. Opstår der en situation i fremtiden, vil sagen uden tvivl komme op, og Tyrkiet vil bruge den som eksempel på, at landet ikke kan stole på Danmarks vilje til at hjælpe Tyrkiets interesser.«

Københavns Politi ønsker ikke at besvare, hvorfor efterforskningen trækker ud. Samme melding kommer fra Statsadvokaten for København.

Her nyder PKK de lokales beskyttelse. Kurderne i Nordirak har efter invasionen, som Danmark deltog i, fået noget nær selvstyre, og herfra kan PKK i nogenlunde ro og mag planlægge sine aktioner ind over grænsen til Tyrkiet. Tyrkiske sikkerhedsstyrker slår dog indimellem tilbage med bombetogter ind i Irak. Senest med et massivt angreb i denne weekend i samme område som disse billeder er taget.

»Jeg fik blot at vide, at der ville komme nogen og hente os,« siger Zonoozi: »De kørte os til et hus, hvor vi ikke måtte tage billeder. Det var klart, at de gemte os. Da vi begyndte den lange køretur op i bjergene, blev jeg nervøs. Det var jo slet ikke, hvad jeg havde fået at vide, at turen handlede om. Jeg troede, at vi skulle ned for at drøfte etableringen af et nyt produktionsselskab, som skulle bringe nyheder om forholdet mellem kurdere, shiamuslimer og sunnier i det nye Irak.«

Som det første blev han og Metin Yüce fra ROJ NV inviteret med til en mindeceremoni for en faldet PKK-soldat. Her hilste de første gang på Murat Karayilan, PKK-lederen. Familien til den døde hentede liget og bragte det til deres landsby, hvor begravelsen skulle stå. Der var en march, og der blev skudt op i luften.

»Det var planlagt, at vi skulle rundt til forskellige lejre, og vi blev modtaget som æresgæster. Alle var søde,« husker Zonoozi.

Men det var ikke lutter idyl. Flere PKK-officerer var sure på ROJ TV. Stationen bragte ikke nok om bevægelsen og dens kamp, lød kritikken.

Fem dage inde i turen blev de to ROJ-folk så kaldt til en ny lejr. Her ventede Karayilan og en mand, som blev præsenteret som PKKs økonomiansvarlige.

»De havde masser af livvagter med. Først var der en middag, og alle var høflige og hyggelige. Men bagefter blev der indkaldt til generalforsamling i en bjerghule. I en af pauserne viste Karayilan mig, hvordan de havde boret tunneler, som de kunne flygte gennem, hvis de blev angrebet.«

Karayilan var dirigent på mødet. Han gik lige til sagen: Økonomien i det belgiske ROJ NV sejlede. Derfor var PKK-lederen utilfreds med, at ROJ TV i København skyldte penge til ROJ NV.

»Karayilan påstod, at PKK havde sendt 16 millioner euro til ROJ TV og sagde, at der burde være penge til at betale gælden. Men jeg måtte rette ham og sige, at ROJ TV kun havde modtaget cirka otte millioner euro. Han blev sur, da der jo så manglede halvdelen af pengene. Det var en meget stressende situation, som sled på mig. Jeg måtte sygemelde mig, da jeg kom hjem,« fortæller Zonoozi.

Det er nu fire år siden. I marts i år roste Karayilan i et interview med Politiken Danmarks håndtering af sagen mod ROJ TV.

»Danmarks tilgang er den positive side af Europa. Hvis det ikke var for Danmark, ville billedet af Europa i kurdernes øjne være sort,« sagde Karayilan.

I den forbindelse understregede han også, at ROJ-TV organisatorisk ikke havde nogen forbindelse med PKK.