Da kommandøren tog magten på Krim

For få uger siden var Aksjonov en ukendt lokalpolitiker - nu rykker han Europas grænser. Søndagens folkeafstemning er kronen på hans værk.

Soldater i den nyoprettede milits på Krim aflægger troskabsed til halvøens selvudnævnte premierminister, Sergej Aksjonov. Foto: Vasily Fedosenko/Reuters Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

SIMFEROPOL: »Jeg har knap sovet i syv døgn,« siger Sergej Aksjonov og kigger med sammenknebne øjne ud over det tætpakkede lokale.

Kameralinser er rettet mod ham. Hans ord transmitteres direkte ud i stuerne af de lokale TV-kanaler. Han skifter vægten fra en fod til den anden, tilsyneladende uvant med den opmærksomhed, der følger med, når man pludselig kalder sig premierminister.

»I må forstå, at det er en helt ekstraordinær situation i disse dage. Der er brug for ekstraordinære tiltag,« fortsætter den bredskuldrede mand, der virker for stor til det grå jakkesæt.

Ekstraordinært er mildt udtrykt. For fire uger siden var 41-årige Sergej Aksjonov en næsten ukendt lokalpolitiker. Nu har han udråbt sig selv til øverstkommanderende for både politiet, hæren, sikkerhedstjenesten og sin egen private milits på Krim-halvøen. Hans folk har pillet de ukrainske flag af de lokale regeringsbygninger og i stedet hejst det russiske. Og nu forsøger hans separatistiske regering endegyldigt at rykke rundt på Europas grænser. Folkeafstemningen søndag skal efter planen sende den ukrainske Krim-halvø i armene på den store nabo Rusland.

»80 procent vil stemme for Rusland,« fastslår Sergej Aksjonov, som om den sag var afgjort for længst.

Det tyder meget på, at den er. På mange måder har Sergej Aksjonovs magtovertagelse på blot tre hektiske uger allerede gjort Krim russisk. Det var Aksjonov, der 1. marts formelt bad Vladimir Putin sende den russiske hær til Krim. Nu har de russiske tropper indtaget store dele af halvøen og omringet den ukrainske hærs tilbageværende baser.

Løsrivelse som hævn

Politisk snilde og nære bånd til Moskva har ændret halvøens politiske landskab for altid, siger Ilmi Umerov, tidligere næstformand for Krims regionale parlament. Han har kendt Aksjonov i årevis som en marginal aktivist i det pro-russiske miljø.

»Politisk havde Aksjonov ingen indflydelse. Moskva har skabt ham til denne situation og til at klare denne opgave,« siger Ilmi Umerov, en af Krims indflydelsesrige amtsborgmestre, til Berlingske. Opgaven består kort sagt i at løsrive Krim fra Ukraine som hævn for den pro-vestlige oppositions magtovertagelse i Kiev, mener han.

Netop de blodige begivenheder i den ukrainske hovedstad blev begyndelsen på Aksjonovs kometkarriere. Indtil da var han en lidet kendt forretningsmand, hvis russisk-nationalistiske parti, Russisk Enhed, fik fire procent af stemmerne ved valget i 2010. Under valgkampen pralede en af hans politiske allierede åbenlyst med Aksjonovs gode forbindelser til den kriminelle underverden. Udtalelserne blev senere trukket tilbage. Men mange i Simferopol kalder stadig Aksjonov ved hans gamle øgenavn fra de kaotiske 1990ere: Goblin.

Nu er Aksjonov trådt ind på en ny scene. Da magten skiftede i Kiev, erklærede han prompte, at han ville danne sin egen milits for at beskytte Krim mod den nye regering i Kiev. Efter en demonstration fra halvøens tatariske mindretal slog hans vagter ring om parlamentsbygningen for at beskytte den mod »provokatører« fra Kiev.

Blot to døgn senere kunne Aksjonov udråbe sig selv til premierminister på halvøen. Det skete efter en hasteindkaldt, lukket afstemning i en parlamentsbygning, der fr morgenstunden var besat af tungt bevæbnede soldater. Soldaterne nægtede den hidtidige premierminister og flere parlamentsmedlemmer adgang til bygningen.

Men netop den dag, 27. februar, tog parlamentet to historiske og angiveligt enstemmige beslutninger: De udnævnte Aksjonov til ny premierminister og udskrev en folkeafstemning om autonomi fra Ukraine.

Med geværløb for panden

Mange har siden sat spørsmåltegn ved gyldigheden af en afstemning i et parlament fyldt med Kalashnikov-bevæbnede mænd. Flere parlamentsmedlemmer siger, at deres stemme blev afgivet, selv om de ikke var til stede. »Det var et kup. Afstemningen foregik for enden af et geværløb,« siger Ilmi Umerov.

Men magtskiftet er en realitet. Aksjonov udråbte sig til øverstbefalende for hæren, sikkerhedstjenesten og politiet, selv om Ukraines regering i Kiev erklærede både folkeafstemningen og hans magtovertagelse for ulovlig. I Moskva var tonen til gengæld overstrømmende venlig.

»Selvfølgelig er han legitim,« sagde Vladimir Putin 4. marts om Aksjonov, der fik nye løfter om økonomisk hjælp.

Rusland har søgt indflydelse på Krim i årevis. Men frem for opfordringer til separatisme har Moskva hidtil holdt sig til politisk og økonomisk støtte til pro-russiske grupper på halvøen.

Men kalkulen i Moskva ændrede sig tilsyneladende i takt med, at oppositionsdemonstrationerne voksede sig større i Kiev gennem december og januar.

Og på Krim begyndte jorden at ryste, da den ukrainske præsident, Viktor Janukovitj, flygtede fra Kiev. Som i alle andre ukrainske regioner havde Janukovitj installeret loyale partisoldater fra sin hjemby Donetsk på nøgleposterne på Krim. Da Janukovitj forsvandt, stod hans folk nøgne tilbage. Netop da slog Sergej Aksjonov til sammen med den milits, der på få døgn voksede fra få snese til hundreder af vagter.

»Jeg tror, at Rusland støttede ham, fordi han var ukendt. Han har ikke andre støtter. Derfor er han 100 procent afhængig af Moskva,« siger Tatjana Kurmanova, redaktør på Center for Journalistisk Efterforskning i Simferopol.

Kriminalsag mod Aksjonov

Jordskredet fortsatte, da myndighederne i Kiev som svar åbnede en kriminalsag mod Aksjonov.

Dagen efter, 6. marts, holdt parlamentet på Krim et nyt lukket møde, hvor man besluttede, at Krim nu ikke blot skulle søge selvstændighed, men bede Rusland om at annektere halvøen. Et døgn senere fløj Sergej Aksjonov direkte til Moskva, hvor han fik fuldtonet støtte fra formanden for det russiske parlament.

»For dem drejede det sig ikke om separatisme. Det havde aldrig været deres hovedmål. De så en unik chance for at tage magten og beholde den,« siger Tatjana Kurmanova.

Men separatisme er resultatet. Om endnu få døgn, når resultatet af afstemningen foreligger, forventer Sergej Aksjonov at kunne overtage kommandoen over resterne af den ukrainske hær på Krim, fortæller han stolt på pressemødet.

Og i løbet af endnu et par uger vil Krim have den nødvendige lovgivning på plads, så halvøen kan blive en del af Vladimir Putins Rusland.

»Soldaterne siger, at de er utålmodige,« siger Sergej Aksjonov, der nu taler hurtigt og beslutsomt.

»Men jeg siger til dem: Bare vent til afstemningen er overstået.«