Efterkommere af de 14 comanche-indianerne der deltog i invasionen i Normandiet beder på stedet hvor deres sløægtninge gik i land. d. 6. juni 1944.
Indianere blev flittigt brugt til at overføre taktiske beskeder på deres egen indianerdialekt, i første og anden verdenskrig, og brugen var da heller ikke ikke ukendt for tyskerne. Faktisk havde Adolf Hitler inden krigen brød ud, sendt tyske antropologer til USA så de kunne tillære sig indianersprogene. Men de måtte dog opgive, fordi omfanget af opgaven var alt for vidtrækkende, på grund af de mange forskellige indianerdialekter. På grund af nazisternes forsøg på at lære dialekterne valgte USA at begrænse brugen af indianske code-talkers i Europa. Derfor brugte man kun 13 mand, som blev fordelt med to i hvert regiment, mens resten blev i det 4. infanteris hovedkvarter.
Men selvom tyskerne havde forsøgt at aflæse comanche-indianernes beskedder havde de ingen mulighed for at få noget ud af det. Comanche-indianerne havde nemlig fået frit slag til at danne deres eget kodesprog baseret på comanche. Derfor kunne ikke engang comanche-indianere udenfor den militære gruppe tyde koderne.
Comanche-indianerne kodesprog var meget effektivt og blev aldrig afkodet. Dengang tog det ca. fire timer at lave og sende en krypteret kode - comancheerne kunne på mindre end tre minutter lave koden og sende den til en anden comanche, som herefter oversatte den den engelsk.
Den første melding der blev sendt efter landgangen på Normaqndiet var på comanche.