Da frihandel blev et hadeobjekt i Europa

Handel er centralt i det europæiske samarbejde, men frihandelsaftaler bliver mødt med stadig større skepsis. Senest er EUs aftale med Canada løbet ind i problemer på målstregen.

Lige nu er der protester i Belgien mod en frihandelsaftale, som EU er ved at indgå. Tidligere har der i Tyskland været lignende demon-strationer. Her er det fra Frankfurt i september. Foto: Boris Roessler Fold sammen
Læs mere

Allerede den 20. september skulle advarselslamperne være begyndt at blinke voldsomt hos EUs ledere. På gaden mellem EU-Kommissionens ikoniske Berlaymont-bygning og den mindre kønne Justus Lipsius-bygning, hvor EU-topmøderne foregår, demonstrerede tusindvis af belgiere – især fra den fransktalende region Vallonien med 3,6 mio. indbyggere.

De demonstrerede mod den frihandelsaftale, CETA, som EU efter planen skal underskrive på et topmøde med Canada i næste uge. Og mod den endnu større frihandelsaftale med USA, kaldet TTIP, som stadig forhandles og længe har været et hadeobjekt for kritikere af globaliseringen i såvel Europa som USA.

Blikfanget var en næsten ti meter høj, oppustelig hest med navnet CETA skrevet med store bogstaver. Symbolikken med den trojanske hest var til at forstå. Og gjorde man ikke det, så blev det udpenslet på et væld af flyers: Frihandelsaftalen vil være en åbning for lavere standarder inden for forbrugersikkerhed og miljøet samt for en lignende aftale med USA, som vil kunne oversvømme det europæiske marked med hormonpumpede landbrugsprodukter. Og så vil aftalernes såkaldte investorbeskyttelse give udenlandske virksomheder mulighed for at sagsøge de europæiske lande, hvis ny lovgivning ændrer forudsætningerne for igangsatte investeringer.

Sådan lød det i hvert fald fra kritikerne af frihandel denne dag i Bruxelles.

Aftalens fortalere, som efter syv års forhandlinger nu tæller alle 28 regeringer i EU, mener derimod, at frihandelsaftalen med Canada er den hidtil bedste i historien, og at den tværtimod vil sætte de højeste standarder for forbrugersikkerhed og miljøet, der nogensinde er set i en frihandelsaftale. Samtidig understreger de, at investorbeskyttelsen altid har været en del af frihandelsaftaler, uden at det hidtil er blevet misbrugt, samt at aftalen vil skabe vækst og arbejdspladser.

I sidste uge valgte det vallonske parlament – der lige som de øvrige regioner i det politisk komplicerede Belgien skal give grønt lys for aftalen – dog at blokere. Derfor kan den belgiske regering ikke sige god for aftalen, selv om regeringen er en varm fortaler for den.

EU-Kommissionen, den belgiske regering og den franske regering, som den socialistiske regionsregering i Vallonien ofte lytter til, har siden arbejdet intensivt på at overbevise vallonerne om aftalens fortræffeligheder, men foreløbigt uden held. Torsdag aften var det meningen, at man skulle gøre et nyt forsøg, men det er fortsat uvist, om det kan lykkes i løbet af fredagen eller weekenden, eller om EU vil være nødt til at aflyse næste uges topmøde med Canada. En udskydelse eller aflysning af aftaleunderskrivelsen vil være en fiasko for EUs handelspolitik og hele EUs troværdighed som forhandlingspartner.

Men det er bestemt ikke kun i Vallonien, at frihandel møder modstand. Også i Østrig og i Tyskland, der er EUs suverænt største eksportøkonomi, har der været massive protester, og socialdemokraterne, der sidder i regering i begge lande, har haft endog meget svært ved at overbevise baglandet om det fornuftige i frihandelsaftalen med Canada. Det er lykkedes til sidst, men samtidig har de lovet, at en frihandelsaftale med USA ikke bliver til noget, og på det punkt bakker den socialistiske franske regering også op.

Bekymret EU-præsident

EUs handelspolitik, som sammen med freds-idéen var hovedårsagen til, at det europæiske samarbejde i sin tid blev grundlagt, er dermed grundlæggende udfordret. EUs 28 stats- og regeringschefer skal derfor netop diskutere handelspolitik på EU-topmødet fredag. Og ifølge EU-præsident Donald Tusk, der styrer topmødet, skal handel ikke bare være »fri«, men også være »fair«.

»Det handler om mere end CETA. Hvis vi ikke kan overbevise folk om, at handelsaftaler er i deres interesse, og hvis vi ikke kan overbevise dem om, at vores repræsentanter forhandler frihandelsaftaler for at beskytte folks interesser, så har vi ingen chance for at skabe opbakning til frihandel i offentligheden. Jeg er bange for, at det vil betyde, at CETA kan være vores sidste frihandelsaftale. Det er også årsagen til, at vi har behov for effektive redskaber, så vi kan beskytte os mod unfair handelsmetoder,« sagde Donald Tusk, før topmødet blev indledt torsdag.

Mange EU-lande og EU-Kommissionen ønsker derfor at kunne lægge en højere straftold på blandt andet kinesiske stålprodukter, som i øjeblikket dumper priserne i Europa. Men den form for handelsbarrierer har aldrig været den danske regering eller dansk erhvervslivs kop te. Hidtil har der været et blokerende mindretal, der tæller Danmark, mod den slags tiltag i EU, men det ser ud til at svinde ind.

Ifølge Tusk er udfordringen, at globaliseringen er god for de ti pct. rigeste i verden og de 80 pct. fattigste, men ikke for gruppen lige under de ti pct. rigeste. Den gruppe tæller den lavere middelklasse i Europa, og det er netop her, at frygten for globaliseringen er størst.

Peter Thagesen, der er underdirektør og afsætningspolitisk chef i erhvervslivets organisation DI, vurderer også, at modstanden mod globalisering og frihandel er voksende. Men han mener, at frihandel er blevet syndebuk og er »meget bekymret« for den tiltagende protektionisme.

»Man ser en anti-globaliseringsbølge i mange lande, som i mine øjne handler om den usikkerhed, der er om, hvad fremtiden bringer. I lande som USA og Storbritannien er der de seneste mange år blevet færre job i den industrielle sektor på grund af automatisering, og det presser folk over i serviceerhverv, hvor de tjener mindre. Det er den teknologiske udvikling, der har skabt den tendens, men frihandlen og kineserne er blevet syndebuk for det, og det er lidt uberettiget,« siger Peter Thagesen.

Løkke: Vi skal have flere aftaler

For et lille land som Danmark, hvor næsten 750.000 job hænger sammen med dansk eksport, er frihandelsaftaler ifølge Thagesen en afgørende fordel. Og den vurdering deler statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).

»Frihandel er i Danmarks interesse. Hvis der er noget, som har gjort Danmark rigt, så er det frihandel. Hvis der er noget, som har gjort Europa rigt, så er det frihandel. Det er svært at komme i tanke om et land, der tænker mere som os end Canada, og at vende ryggen til en frihandelsaftale med Canada vil være en stor, stor skuffelse. Det ville ikke bare fjerne gevinsterne ved den handel. Det ville også være et dårligt signal i forhold til de andre, vi forhandler med, for eksempel Japan. Det vil være en aftale, som Danmark i den grad vil vinde på,« siger Lars Løkke Rasmussen.

Han fremhæver, at EUs seneste frihandelsaftale – med Sydkorea – har skabt 100.000 arbejdspladser i Europa, herunder 1.000 i Danmark.

»Og derfor skal vi have flere aftaler. Det skal selvfølgelig være balancerede aftaler, hvor vi står vagt om vores standarder miljømæssigt, arbejdsmiljømæssigt og på anden vis, men den her verden har brug for mere frihandel. Og derfor håber jeg til det sidste, at vi i morgen (fredag, red.) bliver i stand til at omfavne den frihandelsaftale med Canada, som faktisk er på plads,« siger Lars Løkke Rasmussen.