Da den sovjetiske soldat mødte Ronald McDonald

Først blev en sovjetisk soldat i Bulgarien klædt ud som julemanden. Så blev Lenin vippet af sin sokkel. Nu er »monumentkrigen« blevet en del af en væbnet konflikt i Ukraine.

En dreng i den bulgarske hovedstad, Sofia, ser på æresmonumentet for den Røde Hærs indsats under Anden Verdenskrig. Hæren har dog fået en pro-ukrainsk makeover af lokale aktivister som protest over Ruslands fremfærd i den tidligere sovjetrepublik. Fold sammen
Læs mere

MOSKVA: Soldaten har en pistol i højre hånd. Bag ham blafrer Sovjetunionens flag. Man kan næsten høre ham råbe, mens han med venstre arm dirigerer sine kampfæller fremad mod fronten.

Sådan har soldaten i Bulgariens hovedstad stået i mere end et halvt århundrede som en del af et monument for den Røde Hærs indsats under Anden Verdenskrig. Men for nylig skiftede han kulør. I ly af natten blev både jernsoldaten og hans flag malet gult og blåt, det ukrainske flags farver. Da solen gik op over den bulgarske hovedstad, stod der også en ny tekst på monumentets sokkel: »Leve Ukraine« og »Putin kaput«.

Aktionen handlede ikke om Anden Verdenskrig. Den var en protest mod en ny krig i Europa. Ruslands annektering af Krim-halvøen og landets militære indblanding i det østlige Ukraine har vakt angst i flere af de tidligere kommunistiske lande. For graffiti-aktivisterne i Bulgarien var det sovjetiske mindesmærke et symbol på Moskvas militære ambitioner. Derfor farvede de soldaten ud af en krig og ind i den næste.

Nu var det selvfølgelig bare maling. Kuløren blev skuret bort efter få timer. Men reaktionen kom prompte, og den kom fra Moskva.

»En dyb fornærmelse,« kaldte Ruslands ambassade i Sofia episoden. De ukrainske farver på den sovjetiske jernsoldat var en hån mod de sovjetiske soldater, der var faldet i kampen for at befri Bulgarien fra Hitlers tropper under Anden Verdenskrig. Ambassaden krævede de ansvarlige arresteret og straffet.

Den diplomatiske depeche lignede til forveksling en sværm af lignende protester, som Rusland har afsendt de seneste måneder. I takt med at krigen i Ukraine er eskaleret, er også en fornyet kamp om historiens skurke og helte blusset op.

I Ukraine er over et hundrede statuer af Vladimir Lenin, Sovjetunionens grundlægger, revet af deres sokler siden februar. Den seneste blevet meget symbolsk pillet ned i Mariupol, en østukrainsk storby nær frontlinjen mellem ukrainske og pro-russiske tropper.

Ugen før blev to sovjetiske krigsmonumenter malet i ukrainske farver i Litauen. Og i juli fjernede en kommune i Polen et af landets over 300 monumenter for den Røde Hær. Det fremkaldte en af de hidtil skarpeste protester fra Rusland. Der var ikke bare tale om en forbrydelse. Nedrivningen var »blasfemisk«.

»Vi ser begyndelsen på en monumentkrig,« skrev det russiske udenrigsministerium i en dyster erklæring.

Superman i krig

Det symbolske opgør har dog ulmet længe. Langt det største slag blev udkæmpet i årene efter Murens fald i 1989. Dengang faldt Lenin-statuer på stribe i de østeuropæiske lande uden for Sovjetunionen. Efter 1991 fulgte Lenin i Baltikum og endda en hel del i Rusland. Men som oftest blev krigsmonumenterne for den Røde Hærs faldne stående. Således også den sovjetiske soldat i Bulgarien, nu et fuldgyldigt medlem af både NATO og EU.

I mere fredelige tider gav det sjældent problemer. Tværtimod opnåede soldaten i Sofia flere gange godmodig berømmelse. I 2011 blev han forvandlet til ingen ringere end Superman. I løbet af natten malede graffiti-aktivister jernsoldaterne om til amerikanske tegneseriehelte. Pludselig var det Jokeren, Captain America, Wonder Woman og sågar Ronald McDonald og Julemanden, der var på vej i krig.

Det er ikke første gang, at den Røde Hær – til stor russisk fortrydelse – har skiftet farve i Sofia. I 2011 blev den stolte soldat med flaget i ly af natten forvandlet til Superman, mens hans mænd blandt andre indtog form af Julemanden, Captain America og Ronald McDonald (herunder). Fold sammen
Læs mere
Foto: Reuters.

Året efter, da de russiske punk-aktivister i Pussy Riot blev kastet i fængsel hjemme i Rusland, blev jernsoldaterne i Bulgarien iklædt farverige elefanthuer i en sympatiaktion.

Året efter måtte jernsoldaterne se sig udstyret med farvestrålende elefanthuer som en venlig gestus til de på det tidspunkt fængslede russiske punkaktivister fra Pussy Riot (øverst t.v.). I 2013 blev den Røde Hær i Sofia malet lyserøde for at markere årsdagen for de fem Warszawapagtlandes invasion af Tjekkoslovakiet og enden på »Foråret i Prag« – en hilsen til den tjekkiske kunstner David Cernys mindesmærke i samme farve (nederst t.v.). Fold sammen
Læs mere

Endnu et par måneder senere blev soldaten malet lyserød for at markere årsdagen for Sovjetunionens invasion af Tjekkoslovakiet. Farven var et nik til den tjekkiske kunstner David Cerny, der efter jerntæppets fald malede et sovjetisk krigsmindesmærke – en kampvogn på en piedestal – selvlysende pink.

Hagler med Lenin

Men siden konflikten i Ukraine brød ud i februar, er der blevet mindre at grine af. For mange i de baltiske lande, i Polen, Tjekkiet og andre eks-kommuniske lande vækker det russiske indgreb i Ukraine dystre minder om knapt et halvt århundrede under Moskvas overherredømme. Vladimir Putin »bruger nationalitet som en undskyldning for at erobre land med militære midler. Det er præcis, hvad Stalin og Hitler gjorde«, sagde Litauens præsident, Dalia Grybauskaite, i juni. Den blodige konflikt i Ukraine har ladet mindesmærkerne for den Røde Hær med en ny symbolværdi.

»Problemet er blevet dybere, fordi der igen er krig,« siger den russiske historiker Andrej Subov, forfatter til et rost værk om Ruslands historie i det 20. århundrede.

Det bunder i forskellige syn på Anden Verdenskrig og det sovjetiske overherredømme, der fulgte, siger han. Mange russere ser Sovjetunionens kamp mod Hitler som en heltegerning, der reddede Europa fra nazismen. Intet land ofrede flere menneskeliv i Anden Verdenskrig end Sovjetunionen.

»Derfor kalder man det blasfemi, når der røres ved disse monumenter. Der er noget, man har ophøjet til noget helligt. I nabolandene ser man det selvfølgelig ikke sådan. For Polen er det umuligt at tilbede den Røde Hær, fordi den samme hær blev brugt til at oprette et andet totalitært styre i landet,« siger Andrej Subov til Berlingske.

I Ukraine er spørgsmålet om statuerne endnu mere betændt, fordi landet groft sagt er splittet mellem de to opfattelser. I mange ukrainske byer stod Lenin-statuerne stadig på de centrale pladser, da det seneste magtskifte tog fart. I december sidste år blev den første Lenin væltet af sin sokkel i hovedstaden, Kiev, som en protest mod den pro-russiske præsident, Viktor Janukovitj. Siden fulgte byer over store dele af landet.

Så mange var de styrtede statuer, at et nyt begreb blev opfundet: »Leninapad«, Lenin-fald, et ord, der på russisk lyder noget henad snefald og vandfald. For det haglede nærmest med Lenin, efter Janukovitj havde taget flugten. Ukrainske nationalister trak dem af deres piedestaler med traktorer og hamrede dem i stykker med mukkerter.

Men i Ukraine løber opgøret med statuerne næsten parallelt med den væbnede konflikt i landet. Den ukrainske nationalfølelse er stærkest i vest. I det industritunge Østukraine, hvor russisk-støttede oprørere har taget magten, er Lenin for mange stadig symbolet på en tid, hvor der i det mindste var arbejde i området. Pro-russiske oprørere nævner ofte forsøg på at forklejne mindet om kampen mod nazismen, blandt andet ved at vippe statuer omkuld, som en af årsagerne til opstanden.

Samme argument om historisk revisionisme blev brugt af Rusland til at retfærdiggøre annekteringen af den ukrainske Krim-halvø i marts, påpeger historikeren Andrej Subov.

»Jeg tror, det var en af tilskyndelserne for at begynde krigen. Ikke en udløsende årsag men en faktor, fordi denne del af historien, som, vi længe troede, var glemt eller irrelevant, har fået ny opmærksomhed. Der er ingen tvivl om, at Putin symbolsk placerer Rusland som Sovjetunionens arvtager,« siger Subov.

På den måde er monumentkrigen blevet en del af en virkelig krig.

Det ses også hjemme i Rusland. I denne uge underskrev Vladimir Putin et dekret, der genindførte det sovjetiske navn på en politienhed i Moskva. Den er nu igen opkaldt efter den berygtede grundlægger af Sovjetunionens hemmelige politi, Feliks Dsersjinskij.

Tidligere på måneden opstillede kommunistiske aktivister en miniaturestatue af samme »Jern-Feliks« – ikke at forveksle med en superhelt – foran det gamle KGB-hovedkvarter i Moskva. Det skete få meter fra mindesmærket for de hundredetusinder af ofre for Stalins terror.