Da asylsansøgerne nåede til Hollands fattigste landsby

I Oude Pekela, hvor arbejdsløsheden er en brutal virkelighed for mange af landsbyens indbyggere, deler et asylcenter vandene.

De lokale hænger ud ved indkøbscentret i Oude Pekela. Det lokale asylcenter møder både opbakning og modstand i landsbyen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Alt ånder fred og ro, når man kører ind i landsbyen Oude Pekela i det nordøstlige Holland. En mor går tur med en barnevogn, og en mand er ude at lufte sin hund. Ved det lokale indkøbscenter begynder aktiviteten så småt sidst på formiddagen, og selv om flere butikslokaler står tomme, er byen hverken forladt eller ser udpræget fattig ud.

Den lille landsby med ca. 8.000 indbyggere har dog tiltrukket sig mere opmærksomhed end lignende landsbyer de seneste år, fordi den netop endte sidst i et hollandsk magasins opgørelse over landets mest attraktive kommuner i 2014 – blandt andet fordi landsbyen har landets laveste gennemsnitlige indkomstniveau. Og i september sidste år trak Oude Pekela så igen overskrifter i Holland på grund af en demonstration mod det lokale asylcenter, der ligger i udkanten af byen og i øjeblikket huser cirka 250 asylansøgere.

Med jævne mellemrum slentrer familier fra asylcentret ned gennem hovedgaden og ser umiddelbart ud til at falde godt ind i landsbyens rolige rytme.

Asylcentret med en kapacitet til 500 asylansøgere blev bygget i 2001, og både før og efter har Oude Pekela været en socialdemokratisk højborg. Ved det seneste parlamentsvalg i 2012 stemte hele 40 procent i området på det socialdemokratiske PvdA, der sidder i regering med det borgerligt-liberale VVD. Næstflest, 18 procent, stemte på socialisterne i partiet SP, mens den EU- og indvandringskritiske Geert Wilders’ Frihedsparti fik tredjestørst opbakning med 14 procent af stemmerne i kommunen.

Men netop fordi de hollandske socialdemokrater står til en historisk lussing ved parlaments­valget 15. marts, vil der blive holdt nøje øje med, hvordan folk i byer som Oude Pekela stemmer. Et af forslagene i Wilders’ ultrakorte valgprogram lyder »nul nye asylansøgere«, og han har også foreslået at lukke en masse asylcentre og sende asylansøgerne hjem, ligesom han mener, at alle Hollands moskeer skal lukkes.

Wilders rammer folks bekymringer

På byens biblioteket møder Berlingske den 50-årige Esther Bolt, og trods store forskelle i politikken hos Wilders’ Frihedsparti og socialisterne i SP er det netop disse to partier, som hun overvejer at stemme på.

Hun har selv været igennem flere hårde år og mistede først sit arbejde efter sygdom og siden sin bolig på grund af gæld, fortæller hun. Derfor bor hendes to børn nu hos svigerforældrene, hvilket hun ikke har det godt med. Esther Bolt kæmper derfor for at få hjælp til at finde en ny bolig og få børnene tilbage i sit eget hjem.

»Jeg har ikke noget imod asylcentret eller flygtninge, men vi skal tage os af vores egne først. Det er uretfærdigt, at en flygtning kan få en bolig hurtigere end mig. Dér har Wilders ret, og derfor overvejer jeg at stemme på ham. Ellers stemmer jeg nok på SP, som vil kunne føre flere af sine løfter ud i livet end Wilders. Mange tænker som Wilders om indvandring, men jeg tror, at mange her i byen alligevel vil stemme på socialdemokraterne, som de plejer,« siger hun.

Esther Bolt fortæller også, at hun godt kunne forstå, at der var en demonstration imod asylcentret i september, selv om hun ikke deler holdninger med arrangørerne.

Bag demonstrationen stod en gruppe, som kalder sig Kameraadschap Noord-Nederland, der på sin Facebook-side definerer sig selv som rettet mod »nationalt sindede mennesker med et socialistisk hjerte«. Ifølge avisen de Volkskrant beskrev Hollands socialdemokratiske indenrigsminister, Ronald Plasterk, tilbage i maj i et skriftligt svar til parlamentet Kameraadschap Noord-Nederland som »en højreekstrem gruppering« og tilføjede, at den er udsprunget af en »nynazistisk« gruppe.

Flertallet bakker op om asylcentret

Oude Pekelas socialdemokratiske borgmester, Jaap Kuin, fortæller, at demonstrationen fandt sted, efter at der havde været problemer med nogle af de unge asylansøgere. Både han og kommunens rådmænd tager »personligt afstand fra Kameraadschap Noord-Nederlands ideer«, men han understreger, at demonstrationen blev afviklet i god orden, og at der ikke har været nogen problemer med asylcentret siden i sommer.

»Asylcentret er rigtigt godt for byen. Lige nu er der et par hundrede asylansøgere, men vi kunne uden problemer have 400. Pekela er et godt sted for familier, mens her sker for lidt for unge, enlige asylansøgere. Vi havde lidt problemer i sommer, men nu bor der især familier, som er flygtet fra krig, og dem er der opbakning til at hjælpe i Pekela,« siger Jaap Kuin.

De seneste meningsmålinger viser, at socialdemokraterne på landsplan kan ende med blot seks-otte procent af stemmerne mod 25 procent ved valget i 2012, og om det mulige valgnederlag til socialdemokraterne og fremgang til Wilders, som ser ud til at kæmpe mod VVD om at blive det største parti ved parlamentsvalget, siger borgmesteren:

»Ved det seneste valg fik Frihedspartiet 14 procent af stemmerne her, mens mange flere stemte på venstrefløjspartierne. Det er svært at spå om, hvordan det går denne gang. I mine øjne er problemet, at folk ikke tror på politikerne i Haag, fordi der er kommet for stor afstand mellem politikere og folk. Vi gør det anderledes her, hvor vi er meget tættere på borgere. Vi er ikke rige, og vi har et problem med mange arbejdsløse og få højtuddannede her i området, men det er et godt sted at bo. Vi arbejder hårdt på at skabe flere job i området, men det tager tid.«

Også internationale medier som Financial Times har lagt vejen forbi Oude Pekela, og den britiske finansavis konkluderede efter flere dages ophold, at det er et mindretal i byen, der er imod asylcentret, selv om det er landets fattigste kommune. Pekela har således den laveste gennemsnitsindkomst i Holland – 24.700 euro årligt (184.000 kroner). Ifølge Financial Times’ gennemgang af de hollandske statistikker får 5,4 procent af kommunens borgere i den arbejdsdygtige alder arbejdsløshedsunderstøttelse, mens det på landsplan er 4,0 procent, ligesom andelen af pensionister ligger over gennemsnittet.

Indflydelsesrige borgere er skeptiske

Ifølge lederen af asylcentret, Adrie Verweij, er det flertallet i landsbyen, som bakker op om asylcentret, og lige nu hjælper 10-15 frivillige fra landsbyen og nabobyerne til. Men han bekræfter, at der også er borgere, som ikke er glade for asylcentret.

»Størstedelen af landsbyen viser en god støtte til asylcentret, men en del indflydelsesrige borgere er ikke begejstrede for det. Jeg arbejder på at øge støtten med aktiviteter i landsbyen, hvor borgerne kan møde asylansøgerne, fordi de så kommer til at forstå hinanden bedre. Der har været nogle problemer, ligesom andre steder, men ikke på det seneste, og alt taget i betragtning er jeg tilfreds,« siger han.

Alle asylcentre i Holland drives af organisationen COA på vegne af myndighederne, og her betegner talsmand Jan Willem Anholts den generelle støtte til asylcentre i Holland som »høj«. Han påpeger, at det er 25 procent af Hollands 388 kommuner, der har et asylcenter, og at det ikke ville være tilfældet, hvis der ikke var bred opbakning til centrene i kommunerne. Som i Oude Pekela er der ekstra kapacitet i mange af centrene nu, fordi asylpresset aftog i Holland sidste år.

Esther Bolt understreger også, at hun ikke har noget imod asylcentret, så længe asylansøgere ikke behandles bedre end kommunens egne borgere.

»Alle bør behandles med respekt, så kommer man længst. Og jeg mener, at Wilders er for ekstrem på nogle punkter i forhold til muslimer. Men jeg overvejer at stemme på ham alligevel,« siger hun.